For dem der ikke ved hvad Gymkhana er, så kan det nok bedst beskrives som en freestyle rallystil, hvor det gælder om at køre så præcist, hurtigt og blæret man kan på en slags forhindringsbane. Vil du se det med egne øje, så gå på Youtube og søg på Gymkhana 2 og få en på opleveren. Det er denne stil DiRT Showdown kører hele vejen igennem og det er nok det mest flabede og in-your-face racerspil vil længe har set, lige fra de flotte og vilde menuer, over selve gameplayet og til soundtracket.
DiRT Showdowns hjerte ligger i Showdown Tour, hvor man kæmper sig igennem mere end 50 events overalt i verden, lige fra Californien og Los Angeles til Tokyo, Yokohama, Colorado, Miami og Nevada. Undervejs støder man på en del forskellige løbstyper. Der er de traditionelle løbstyper hvor det blot gælder om at komme først over målstregen, der er Eliminator hvor køreren som er placeret bagerst bliver elimineret når et ur tæller ned til nul og 8 Ball løb, hvor der lægges op til store uheld, da banerne er udformet så de hele tiden krydser sig selv.
De mere spændende løbstyper er f.eks. Knock Out, som er en slags Sumobrydning for otte biler, hvor man skal forsøge at skubbe de andre biler ud over kanten på arenaen og naturligvis undgå selv at blive smidt ud. Der er Smash Hunter hvor man, naturligvis på tid, skal ødelægge en række farvede klodser på banen i den rigtige rækkefølge og Trick Rush, hvor man skal lave forskellige tricks i Gymkhana stil. Der er masser af forskellige og spændende løbtyper og de fungerer alle mere eller mindre godt. Personligt er jeg ikke så meget til stock-car løbstyperne, mens Gymkhana løbene fungerer noget bedre end de gjorde i DiRT 3 og det er en fornøjelse at lave det ene fede trick efter det andet.
I løbet af Showdown Tour bliver man konstant belønnet med nye biler, som kan købes for de penge man optjener alt efter ens placering i løbene. Hver bil kommer med forskellige flotte sponsor-larkeringer og de kan alle opgraderes på nogle få områder.
Foruden Showdown Tour er der Joyride, Challenges og online multiplayer for op til otte spillere. Undervejs i spillet kan man efter et endt løb udfordre ens venner til at gøre det bedre end en selv, ved at sende dem en udfordring og det er disse udfordringer man kan se under Challenges, hvor man kan prøve kræfter med ens venners udfordringer. I Joyride bliver man sluppet løs på en af to store åbne baner, hvor der er placeret i alt 150 udfordringer og 100 gemte Showdown loger. Så bliver man sluppet fri i en Gymkhana optimeret bil og så er det eller med at gå på jagt efter de gemte logoer og løse de mange udfordringer, som ofte er noget med at powerslide ind under en anhænger eller igennem en lagerhal, lave et flyvehop eller lave en dognut rundt om en parkeret gravemaskine.
Gameplayet er meget arkade agtigt og der er tydelig elastik mellem bilerne. Det betyder, at det er svært at komme langt foran konkurrenterne, da man hurtigt bliver indhentet og sikkert også kørt af banen (hvilket kan være pænt frustrerende til tider), men på den anden side, kan man heller ikke blive kørt agterud, da man nemt indhenter modstanderne igen. Det er med til hele tiden at sikre nogle hektiske løb, men det kan også være frustrerende, at have kørt et stort set perfekt løb, for så at blive smadret ind i væggen i sidste sving før mål af en modstander, der pludselig kommer op til en.
Der skal bruges et VIP Pass for at få adgang til spillets multiplayer mode, hvor man kan spille mod op til syv andre spillere over Xbox Live eller i splitscreen side om side med en ven. Det er også i multiplayer at man støder på RaceNet, som nærmest kan betegnes som Codemasters svar på EAs Autolog. RaceNet vil følge ens statistikker på tværs af alle Codemasters racerspil og der vil jævnligt blive lagt nye udfordringer og turneringer ud på RaceNet, som man kan deltage i og der er gode penge at tjene hvis man klarer sig godt. Multiplayer delen fungerer fint og jeg oplevede ingen problemer med lag eller lignende. Man skal dog ikke forvente pæn kørsel fra nogen af de andre spillere, så det bliver hurtigt meget kaotisk.
Codemasters har igen formået at ramme en styring, som ligger det helt rigtige sted imellem lettilgængelig arkade og realisme. Bilerne føles tilpas tunge, men alligevel er de fleste af dem meget livlige og de kan uden besvær rives sidelæns igennem alle de sving man ønsker og det er blevet lettere at udføre de mange tricks og snævre manøvre i Ghymkhana løbene. Styringen er mere arkade agtig end i DiRT 3, men det passer godt til spillets hektiske stil.
DiRT Showdown gør brug af Codemasters fremragende EGO Engine og det betyder igen, at grafikken er virkelig flot og det gælder alt fra bilmodellerne, som er fyldt med detaljer, til vejreffekterne, de sublime lyseffekter og vandsprøjtet, som står op omkring bilerne når man kører igennem dybe vandpytter. I Showdown kommer EGO motorens skadesmodel rigtig til udtryk, da der er masser af smadrede biler i spillet og selv om bilerne måske ikke bøjes og bules som en rigtig bil ville gøre det, ser det godt ud når skærme, motorhjelme og andre dele fra bilerne flyver rundt på banen ved store uheld.
DiRT Showdown giver masser af smæk for skillingen, det ser fremragende ud og det er god underholdning, specielt i selskab med et par venner eller i en lukket session sammen med nogle venner over Xbox Live. Man kunne godt have ønsket sig lidt flere baner og et lidt mere varieret gameplay, men de forskellige løbstyper gør alligevel, at man er godt underholdt det meste af vejen.
Man skal dog være klar over inden man køber DiRT Showdown, at dette har ikke noget med et rallyspil at gøre det kan vel bedst beskrives som bilspillenes SSX; det er ikke realistisk, men der bliver givet gas hele vejen og det er ganske underholdende.
Facebook
Twitter
