Deus Ex: Mankind Divided

Anmeldt af: Frank Fristed Pedersen - 22. september 2016 - kl. 08:13
Del denne artikel:
3 8

Deus Ex serien er, med rette, anerkendt for dens åbne gameplay og gode historie. Det er to ting, der heldigvis også findes i det seneste udspil i serien, men det begynder at vise sin alder og formår ikke at imponere i samme grad som tidligere.

Deus Ex foregår i en fremtid, hvor menneske og maskine for alvor er begyndt at smelte sammen og blevet til såkaldte ”Augs” (kort for ”augmented”) mennesker, der har forbedret deres kroppe eller hjerner ved hjælp af robotter. I det sidste spil i serien gik det galt, da en gal mand fik alle augs til at gå amok og myrde alle omkring sig. Det har - naturligt nok - ført til en situation, hvor almindelige mennesker ikke stoler på augs. Der er gået et par år siden den hændelse, og selvom situationen er under kontrol og augs ikke er mere voldelige end alle andre, så er der en dyb splittelse i samfundet, som diskriminerer mod augs. En ganske god baggrund for en spændende historie, hvor du i rollen som Adam Jensen, halvt menneske, halvt maskine, bliver tvunget til at tage nogle svære moralske beslutninger.




Som sagt er det nogle år siden den voldelige hændelse. Du overlevede med nød og næppe, og efter en periode i koma vågnede du op til et radikalt anderledes samfund. Du får job i en international anti-terror organisation og bliver udstationeret i Prag, en by med en stor population af augs, som myndighederne bruger meget energi på at holde i skak. Det er som en by i undtagelsestilstand, hvor augs ikke regnes for noget og diskriminationen trives. Det fører selvfølgelig til utilfredshed, og der findes en modstandsbevægelse, der kæmper for augs rettigheder. Denne bevægelse arbejder du også for, men det foregår selvfølgelig i det skjulte. Så en god historie er der bestemt i Deus Ex: Mankind Divided. Denne situation fører til mange spændende dilemmaer, hvor Adam Jensen må tage nogle svære valg. Det gør historien spændende og vedkommende. Man er interesseret i hvad der sker. Skal jeg komme med et kritikpunkt i forhold til historien, så er det, at persongalleriet ikke bliver udnyttet godt nok. Jeg blev aldrig for alvor involveret og interesseret i personerne omkring Adam Jensen, og det er lidt en skam.




Hvad angår gameplay er der ikke så meget nyt i forhold til tidligere spil i serien. Du er en superagent og får forskellige missioner, som skal løses enten med list eller med vold. Begge dele er noget Adam Jensen på grund af hans modifikationer er rigtig god til. Når du får en mission, går man i gang med at udforske området og lægge en plan. Jeg er mest til list, så det var normalt udgangspunktet for mine missioner. Der er altid alternative veje ind til målet, så man kan snige sig forbi de sværtbevæbnede modstandere. Desværre syntes jeg ikke, at der var den store variation i, hvordan det skulle løses; led efter låste døre eller ventilationsskakte, som kan give adgang til området udenom vagterne, snig dig forbi nogle andre vagter, slå dem ned hvis det ikke er muligt og gem dem et sted. På et tidspunkt er du så ved målet, udfører din opgave, og så gælder det om at komme ud igen, oftest samme vej som man kom ind. Det er udmærket gameplay, og Adam Jensens mange modifikationer, som man udbygger i løbet af spillet, gør, at der kommer noget variation, men ikke nok til at jeg undgik følelsen af deja-vu en del gange.




Ønsker man ikke at liste sig igennem missionerne, og er man ligeglad med hvor mange man dræber undervejs, kan man selvfølgelig også bare skyde sig vej forbi fjenderne. Igen er det ganske underholdende, og Adam Jensens mange færdigheder gør, at man undervejs har mange muligheder for at variere sit spil og udnytte området. Det er ikke blot et spørgsmål om at gemme sig bag nogle kasser og fyre løs på fjenderne, indtil der ikke er flere. Der kræves lidt mere taktik, og det er ganske underholdende. Jeg oplevede en del gange, at hvad der virkede til at være en temmelig umulig situation blev vendt til en succes, fordi jeg tænkte mig om og udnyttede Adam Jensens færdigheder til at forvirre fjenden og vende situationen om til min fordel. Så den voldelige løsning kan være ganske underholdende og er bestemt ikke et spørgsmål om blot at sprede mest bly til højre og venstre.




Man opgraderer Adams færdigheder løbende og åbner dermed for flere og flere taktiske muligheder, som spillet skrider frem. Det er ikke noget nyt i spil af denne type, men jeg sad faktisk og blev lidt irriteret på det i netop dette spil. Som sagt er jeg mest til de stille løsninger, og i starten er Adam elendig til at dirke låse op og hacke computere, og uden de to færdigheder er det faktisk ret svært at komme rundt, uden at fjenden opdager dig. Det gør den voldelige løsning meget nemmere i starten, og det syntes jeg ikke er helt rimeligt. Man er henvist til at kravle gennem den ene ventilationsskakt efter den anden og bliver alligevel ofte blokeret af en dør, man ikke kan åbne. Mislykkes man med et forsøg, fører det ofte til, at alarmen bliver sat i gang, og så skal man bruge en del minutter på at gemme sig, vente på at alarmen bliver slået fra og vagterne render tilbage til deres poster, og så kan man få lov at forsøge at låse døren op igen - med mindre altså at man blot beslutter sig for at skyde sig vej igennem, så undgår man da ventetiden.




Jeg kan godt lide gameplayet i Deus Ex: Mankind Divided, men det kunne godt være bedre. Et andet punkt der godt kunne bruge forbedringer er grafikken. Det er hverken et grimt eller et pænt spil. Det vil sige, at nogle steder er det ganske pænt. Prag er for eksempel ganske pæn at kigge på, men jeg syntes ikke, at byen virker troværdig. Der er for få mennesker og for få detaljer til at det virker som en by, hvor folk lever. Jeg kunne ikke slippe følelsen af, at det var en bane i et computerspil. Det gælder faktisk overalt i spillet. Alt virker super-designet, og dermed forsvinder lidt af den magi, der gerne skal være der, for at hive én ind i en fantasiverden. Det hjælper heller ikke på indlevelsesevnen, at personernes animationer er ret dårlige - ikke så meget i selve spillet, men i mellemsekvenserne, hvor det især er tydeligt, når de snakker. Mundens bevægelser passer ikke til hvad der bliver sagt, og sådan noget genererer mig voldsomt. Det burde man som spiludvikler efterhånden have helt styr på.




Lydmæssigt er der ikke så meget at udsætte på spillet. Eneste ting der generede mig var, at der var en meget insisterende baggrundmusik, som ofte gjorde det ret svært at høre, hvad personerne sagde. Det kan man heldigvis skrue ned for, og man kan sætte undertekster på, men man kan godt undre sig over, at det skal være nødvendigt, men ellers fungerede lyden godt. Man kan høre hvad der sker omkring sig, hvilket er ret vigtigt i et spil, hvor man sniger sig rundt og ofte har begrænset udsyn, for eksempel når man ligger i en ventilationsskakt.




Jeg kan godt lidt Deus Ex: Mankind Divided, det er godt spil, men det virker lidt som om tiden er løbet fra det, og det er udkommet et par år eller tre for sent til for alvor at kunne imponere. Alt hvad spillet gør er set bedre i andre titler. Det er godt, at udvikleren Eidos forsøger at holde fat i de ting, der har gjort spilserien så populær, men de er også nødt til at finde ud af, hvordan de gør det tidssvarende, for udviklingen i spilbranchen går stærkt, og sidder man for længe i ventilationsskakten og venter, så er det en anden verden, man kommer ud til. En verden hvor der forventes mere. Deus Ex: Mankind Divided er et godt spil, og specielt fans af serien vil uden tvivl finde masser af god underholdning her, men det har også sine mangler, og jeg vil ikke tro, at det kommer med på mange Top 10 lister for 2016. Det ville det måske have gjort for 2-3 år siden, men ikke i 2016.
+ God historie, godt gameplay
Grimme animationer, for lidt afveksling
Gameplay:8.0
Grafik:6.0
Online:-
Holdbarhed:8.0
Overall 7.5
Log ind og stem
8
Der er 8 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.