Dead Space 3

Anmeldt af: Jakob Tofte - 23. februar 2013 - kl. 10:56
Del denne artikel:
11 0

Tredje udgivelse i den populære Dead Space serie er på gaden, og den har været længe ventet af mange. Men kan Dead Space 3 leve op til sine forgængere og de høje forventninger?

For at undgå spoilers vil vi ikke gå alt for meget i detaljer med historien. Det er dog ingen hemmelighed, at et nyt udbrud af Necromorpher truer menneskets eksistens. Vi træder endnu en gang ind i rollen som Isaac Clarke, der i sin lejlighed bliver opsøgt af soldaterne Robert Norton og John Carver, som er en del af EarthGovs sidste bataljon. Udbruddet er sporet tilbage til en fjern isplanet kaldet Tau Volantis. I første omgang er Isaac ikke meget for at hjælpe, men han bliver halvt overbevist, halvt tvunget, med beskeden om, at et forskerhold er forsvundet på Tau Volantis. Et forskerhold, der indeholder Isaacs tidligere store kærlighed, Ellie Langford. Spillets plot og formål er nu grundlagt. Vi skal redde Ellie og stoppe Necromorpherne.




Dead Space 3 er en tredjepersons shooter, som viderebringer mange af de populære gameplay elementer fra de første to spil. Spillets HUD, eller RIG (Resource Integration Gear) som den hedder i Dead Space, er fortsat elegant implementeret på ryggen af Isaacs dragt, hvilket gør, at skærmen er ren om man så må sige. Alle normale målere til visning af energi, ammunition, våbenvalg med videre eksisterer altså i selve spillet og ikke som synlige målere i bunden og siden af skærmen. Det kræver ingen forklaring for garvede Dead Space spillere.

Tilbage er også våbenbænken, The Weapons Bench, som virkelig er et frisk pust og en herlig tilføjelse. Tilføjelse forstået på den måde, at den virkelig har fået en opgradering i forhold til de tidligere spil. Ved hjælp af dele og materialer fundet i spilverdenen kan spillerne nu bygge deres egne våben, stort set præcis som de vil have dem. Vil man have en shotgun på sin Plasma Cutter eller er man mere til flammekaster-smg? Det er op til spilleren selv, og ifølge EA og Visceral Games er der mildest talt tusindvis af forskellige kombinationsmuligheder. Det er en sjov tilføjelse, som lige kræver lidt tilvænning, men som virkelig kan give spillet et ekstra element.

I styringen er der også sket lidt justeringer. Isaac er stadig tung og langsom i forhold til mange andre shootere, men han er gjort væsentlig mere mobil end i de første spil. Dertil kommer et nyt coversystem, der automatisk gør brug af spilverdenen, hvis man nærmer sig en lille mur eller lignende. Det lyder jo umiddelbart meget godt, men desværre er tankerne bag den mere mobile version af Isaac knap så gode. Det er nemlig sket som et led i en stadigt stigende ”actionifisering” af Dead Space universet.





Hvor Dead Space virkelig slog sig fast på gys og horror/survival og derved vandt mange fans, fik Dead Space 2 en smule kritik for ikke at bygge videre på dette fundament i høj nok grad. Mange betragter dog stadig Dead Space 2 som seriens stærkeste. Desværre – i manges øjne – bringer Dead Space 3 serien hele vejen til actionsiden. Decideret gys er der ikke meget tilbage af. Man får da stadig et chok fra tid til anden, men den ægte, isnende følelse ned langs rygsøjlen, som til tider kom snigende i Dead Space og også i Dead Space 2, ja den skal man lede længe efter. Og for mange vil den nok aldrig blive fundet i løbet af den ca. tyve timer lange kampagne. Hvad der præcis har gjort, at EA og Visceral på denne måde har besluttet at gå imod det, de fleste fans tydeligt har tilkendegivet var deres favoritelement ved de første spil, det vides ikke. Men salgstallene må jo have vist dem, at det var vejen de burde gå.

Et andet favoritelement i de første spil var dismemberment, altså kunsten at amputere sine fjender. Med finurligt sigte og en rolig hånd var det muligt at tilintetgøre fjenderne ved at skyde forskellige legemsdele af dem. Dette gav stor tilfredsstillelse og gav også Dead Space sit eget præg. Elementet er fortsat tilstede, men desværre er det blevet væsentlig forringet. Igen må man nok skyde skylden på den målrettede søgen efter mere action. Fjenderne er mange og de er stort set alle sammen lynhurtige. Dette gør det ofte fuldstændig umuligt at bruge tiden på at sende sine velplacerede skud af sted imod strittende arme og tentakler. I stedet ender man ofte med at stå panisk op ad en væg og skyde i vildskab imod de tre-fire necromorpher, der frådende står på en meters afstand og river og flår i en. Det er ærgerligt og ikke særligt sjovt.




Andre kritikpunkter, der er værd at nævne er at tempoet i spillet er så opskruet, at historien ender med at blive overfladisk og uinteressant. Nogle er ligeglade med en god historie og vil bare have hurtigt gameplay og masser af action. Det leverer Dead Space 3. Jeg personligt kræver en god historie af et kampagnedrevet spil. Ellers mangler følelsen af at blive suget ind i universet. Den der følelse af, at man simpelthen ikke kan lægge controlleren fra sig, fordi man lige er nødt til at se hvad der sker om lidt, eller hvordan det går spillets karakterer. Den følelse udebliver hele tiden fra Dead Space 3. Historien er ikke fængende og karaktererne er ligegyldige. Tilbage står den rene spiloplevelse.

Kritikpunkterne betyder bestemt ikke, at Dead Space 3 er et dårligt spil. Det er det afgjort ikke. Det er bare blevet et actionspil i stedet for et horror/survival spil. Problemet for mig er lidt, at Dead Space 3 nu står lidt på gyngende grund imellem to forskellige lejre. Gyset er væk, og man har i stedet satset på action- og shooter-elementer. Man magter dog ikke at gøre det nok til at lægge sig i samme liga som de bedste på markedet. På denne måde er Dead Space 3 et spil, der ikke rigtig excellerer i hverken den ene eller den anden kategori. En halvlunken hybrid om man vil. Ikke et dårligt spil, men bestemt heller ikke et topspil.




En god tilføjelse, som bestemt også forbedrer spiloplevelsen er den nye hop-ind/hop-ud co-op. Til hver en tid kan man få hjælp af en ven online, og sammen klare strabadserne. Når en co-op partner melder sig ind vil vedkommende tage styringen over John Carver. Det fungerer upåklageligt og med en særlig god mulighed for at søge i sine venners aktivitet, er det meget nemt at tilslutte sig hinanden. En god ting her er, at John Carver slet ikke er en del af kampagnen, medmindre man spiller co-op. På denne måde undgår man at skulle løbe rundt med en AI-styret medspiller, som sjældent tænker særlig rationelt. Hvor mange gange har vi ikke kigget på spil og konstateret, at holdkammerater og andre AI-hjælpere nærmest var en større hindring end en hjælp. Det undgås i Dead Space 3. Desuden skal det bemærkes, at der er dele af spillet og områder af spilverdenen som kun åbnes i co-op. Det kan derfor godt anbefales at bruge lidt tid på.

Grafisk er Dead Space 3 til tider fantastisk flot. Andre gange er det blot gennemsnitligt, men alt i alt er det bestemt godkendt. Især brugen af skygger og lys er flot og realistisk gengivet. Spillet fungerer i en høj framerate og lag og drops blev praktisk talt ikke registreret. Spillet gør brug af en række meget flotte og interessante spilmiljøer, som bestemt er mindeværdige. På lydsiden suppleres intense lydeffekter fra vandrende necropmorpher og knirkende døre af et herligt soundtrack af relevant underlægningsmusik. Lydsiden gør bestemt hvad den kan for at bibeholde en smule gys i serien. Den kan desværre ikke klare jobbet alene, som beskrevet tidligere.




Dead Space 3 runder (formentlig) en fin trilogi af, men gør det desværre med seriens svageste led. Hvis jeg var spiludvikler ville mit mål med en trilogi være, at fans af serien ærgrede sig over, at der ikke kommer flere spil. Det er ikke umiddelbart tilfældet her. Dead Space 3 er ikke dårligt, men har grundet Dead Space og Dead Space 2 skabt visse forventninger fra sine fans, samt oparbejdet et ry i forhold til hvad der leveres. Dette viger EA og Visceral Games til tider så langt fra, at det kommer til at virke skuffende. Derved ikke sagt, at man ikke kan videreudvikle en spilserie, for selvfølgelig kan man det. Og der er også masser af gode videreudviklinger såsom våbenbænken og co-op. Hvis Dead Space 3 kunne spilles uden viden om eksistensen af de første to spil, så ville indtrykket uden tvivl være bedre og karakteren højere.

Man kan naturligvis ikke skære alle over én kam, og der er helt sikkert masser af spillere, som vil elske Dead Space 3 og være håbløst uenige i denne anmeldelse. Det er dog stadig mit gæt, at dette spil vil virke skuffende på mange fans af de første to spil.
+ God co-op action, sjov våbenbygning, flotte banedesigns
For lidt survival/horror, uinteressant persongalleri
Gameplay:7.0
Grafik:8.0
Online:8.0
Holdbarhed:7.0
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.