Darksiders II

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 28. august 2012 - kl. 22:29
Del denne artikel:
13 0

Verden er ved at gå under, i en alt-ødelæggende krig mellem himmel og helvede – skal døden, ironisk nok, redde menneskeheden? Der er store kræfter på spil i Darksiders II.

Det første Darksiders udkom tilbage i januar 2010 og selv om det solgte lidt over 1 million eksemplarer, er det som om, at det aldrig rigtigt har fået den opmærksomhed, som det fortjente. Nu er Darksiders II udkommet, denne gang med en ny hovedperson, den mest frygtede af de fire apokalypseryttere, Death.


Selv om Darksiders II naturligvis er efterfølgeren til det første Darksiders, så forløber historien sideløbende med historien i det første spil og spænder over ikke mindre end 100 år. Death’s bror, War, har forstyrret balancen på Jorden, der er udbrudt krig mellem himmel og helvede og han får skylden for at menneskeheden nærmest er blevet udslættet. Han sidder nu bag lås og slå i Charred Council, men Death tror ikke på anklagerne og begiver sig ud for at rense sin brors navn og befri ham.

Gameplayet i Darksiders II er en blanding af Prince of Persia, God of War og Zelda og det munder ud i et actionfyld eventyrspil. Death kan klatre op af vægge og springe fra platform til platform som i Prince of Persia, han kan svinge et sværd, der gør Kratos fra God of War misundelig og han udforsker omgivelserne og indsamler massevis af objekter, våben og opgraderinger, som i Zelda.

Gameplayet er overordnet set delt i tre områder; udforskning af omgivelserne, løsning af gåder og action. Vil man finde alt i omgivelserne og sætter man sig for at løse de mange side-missioner man støder på i løbet af spillet, er der rigtigt mange timers spil i Darksiders II. Der er masser af ting, som skal findes; foruden massevis af forskellige våben, er der bl.a. 100 sider til en forsvunden bog og ingredienser til en speciel eleksir og disse ting tager virkelig lang tid at finde.


Løsningen af gåder minder meget om dem man støder på i Prince of Persia – og i Tomb Raider. Man kommer ofte ind i enorme rum fyldt med platforme, tandhjul og snedige bevægelige sektioner, og hvor kameraet zoomer ind på en udgang i toppen af rummet – og så er det nu ens opgave at finde ud af, hvordan man kommer derop. Disse gåder, eller udfordringer, er ikke voldsomt svære men man kan godt visse steder løbe hovedet mod en mur, indtil man lige stopper op og kigger sig godt omkring, for så plejer løsningen at være lige foran næsen på en.

Endelig er der kampsystem, som er særdeles velfungerende. Death er noget hurtigere end hans bror fra det første spil og med ganske få bevægelser, kan han dræbe en lang række fjender med få velplacerede angreb og efterhånden som man får bedre og bedre våben i løbet af spillet, kan kampene blive ganske hæsblæsende og blodige. Kameraet driller dog lidt, specielt i de hektiske kampe, hvor man kæmper noget med at få det til at pege i den rigtige retning, men det er ikke noget direkte kritisk. Kombinerer man dette fine kampsystem med de mange forskellige våben, armor og magi der ligger overalt i landskabet, har vi et virkelig dybt og velfungerende kampsystem.

Jeg blev lidt overrasket over omfanget af rollespils-elementet i Darksiders II – nej, det er ikke på niveau med de store rollespil overhovedet, men man kan stykke sin person sammen næsten som man har lyst til, via et dobbelt evnetræ. Man kan enten vælge at gå den rå og voldelige vej, hvor ens evner i kamp bliver bedre og bedre, eller man kan vælge at gå den lidt mere snedige vej, hvor man kan hidkalde bl.a. krager og ånder, der hjælper Death med at nedkæmpe fjenderne. Eller man kan kombinere de to.


Darksiders II minder en del om forgængeren, blot meget skarpere og strømlinet. De overflødne ting er skåret væk og de ting der er blevet bibeholdt, er gjort bedre og der er tilføjet nye elementer. Gameplayet er finpudset og godt varieret men spillet er dog ikke uden problemer. Udover et drilsk kamera og nogle til tider lidt langtrukne baner, kan man undre sig over, at døden ikke er mere kraftfuld end han er. Han bevæger sig langsomt, simple forhindringer forhindre ham i at nå områder, han har brug for at få adgang til og figurer han møder undervejs, stiller krav til ham om at finde forskellige ting til dem, før de vil udlevere f.eks. en nøgle som Death skal bruge – ville du stille krav til døden, hvis han forlangte noget af dig? Ville man ikke bare adlyde, for at slippe af med ham igen? På den anden side, ville det nok være svært at lave et spil, hvor der stort set ikke var nogle forhindringer, fordi man var frygtet af alt og alle.

Grafikken i Darksider II er en lidt sjov blanding. Selve banernes udformning er ikke specielt original og teknisk ser grafikken en smule forældet ud, med grove teksturer, lidt grove kanter her og der og med et ikke helt glidende billede. Det hele opvejes dog af et fantastisk design. Man kommer ind i gamle slotte og borge, enorme huler, smukke skove og overalt er der massevis af detaljer, hvor end man drejer hovedet hen. Designet er virkelig gennemført og det får den lidt forældede teknik til at falde i baggrunden.


Med til at opbygge den fine stemning i spillet, er et ganske fremragende soundtrack fra danske Jesper Kyd – det her er ganske enkelt noget af det bedste jeg har hørt fra hans hånd. Lydeffekterne er fine og kraftfulde og stemmeskuespillerne gør det godt, med Michael Wincott (The Crow, Alien) i front med den dybe stemme til Death.

Ganske overordnet er Darksiders II et velfungerende, langt og dybt action-eventyr, som du ikke må snyde dig selv for, hvis du er til den slags spil.
+ Veldesignet grafik, fremragende soundtrack, mange timers spil
Teknisk ikke up-to-date, drilsk kamera
Gameplay:8.5
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:9.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.