Dance Central 3

Anmeldt af: Jakob Helms Andreasen - 15. oktober 2012 - kl. 15:05
Del denne artikel:
1 0

Dansegulvet ryger igen ind i dagligstuen – kan Dance Central 3 holde rytmen fra de to tidligere titler? Læs med i vores anmeldelse her.

Det bør ikke overraske nogen, at tredje spil i Dance Central serien ser dagens lys – det originale Dance Central blev trods alt modtaget som den bedste Kinect-titel blandt de første. Dance Central 2 fik endda en bedre modtagelse, hvilket må siges at være imponerende – og nu har vi så Dance Central 3, endnu et spil i serien og dermed endnu et forsøg på at opnå samme høje succes.


I bund og grund er Dance Central 3 næsten identisk med Dance Central 2; selve gameplayet er præcis det samme. En figur på skærmen laver en danserutine og du skal sørge for at lave den samme – samtidig med, at du kan se bevægelserne komme op ude i siden. Jo bedre du gør det, desto flere points får du – og vi ved jo alle sammen, at det hele handler om highscores. Det er bestemt ikke dårligt, at Dance Central 3 minder om det tidligere spil i serien – interfacet er stadigvæk lige så fint og dejligt effektivt, uden at det fylder alt for meget og bliver svært at finde rundt i. Og vigtigst af alt: Det er stadigvæk et utroligt sjovt koncept, og det fungerer lige så godt som i de to foregående spil.

På den visuelle front ligner serien også sig selv. De samme gamle dansere vender tilbage i nye klubber, og hvis man kun kaster et flygtigt kig, så er det ikke sikkert, at man ville kunne se forskel. Det ser dog mere lækkert ud end tidligere, specielt når man kigger på belysningen. Det ser en hel del bedre, og mere realistisk, ud – i modsætning til i det foregående spil, hvor det virkede til, at det slet ikke reflekterede på genstande, for eksempel danserne. Det hele ser en lille tand bedre ud, men igen, vi er nede i de små detaljer.

En af de store nye ting i Dance Central 3 er en historiebaseret oplevelse, som både kan spilles alene eller med flydende 'hop-ind-hop-ud' multiplayer for en ekstra spiller. En kampagne-oplevelse er set før i serien, men her er der proppet et sammenhængende narrativt forløb udenom.


I historiedelen er man en af byens bedste dansere, der er blevet inviteret til en hemmelig fest i en kælderklub – tror man da. Det viser sig at festen er arrangeret af DCI, Dance Central Intelligence, et intelligensbureau der bekæmper noget så afskyeligt som danse-forbrydelser – og da du selvfølgelig er en af byens bedste dansere, så vil de gerne have dig med på holdet. Selve starten på historiedelen fortjener også en opadvendt tommelfinger: Ens figur bliver scannet af døren man skal ind gennem, for at komme til festen. Det sker ved, at et lys på skærmen panorerer op og ned – og ens Kinect laver samme bevægelse imens. Der er lignende småting et par andre steder i denne del, og selvom de er små, så er det svært at lade være med at smile stort af opfindsomheden.

Når man er et intelligensbureau, så har man selvfølgelig en stor mængde midler til rådighed – og nogle har måske for mange. Dance Central Intelligence har i hvert fald en flot tidsmaskine stående i deres lokaler. Med denne rejser man rundt til de andre årtier og rekrutterer dansere fra disse perioder, og dermed er historien strikket sammen. Som man nok kan gætte sig til med udtryk som ”danse-forbrydelser” og ”tidsmaskine”, så er det utroligt useriøst – på en god måde. Der er ingen tvivl om, at man kommer til at grine regelmæssigt.

Det positive ved historien er selvfølgelig, at man kommer godt rundt om sange fra forskellige årtier, på den måde hvor det i det mindste giver nogenlunde mening. Hvis man har ønsket en historie, der bare er det mindste virkelighedstro og seriøs, så er det ikke i Dance Central 3 man skal lede.


Historiedelen er dog den eneste nye ting, som man kommer til at opleve, hvis man spiller alene. Ud over det har Harmonix satset på oplevelser med flere spillere, med to spilmodes kaldet Crew Throwdown og Party Time. Crew Throwdown er en videreudvikling af de klassiske dansekampe, som man kender fra de tidligere spil i serien, men nu er der fokus på hold. Man kan spille op til fire mod fire, og så ser man simpelthen hvilket hold der er bedst til at danse sangene, eller spille de nye minispil, kaldet Beat og Make Your Move. Beat handler, for at sige det simpelt, om at holde rytmen, mens man i Make Your Move skiftes til at kreere sekvenser, som den anden så skal efterligne. Til sidst bliver de alle sat sammen til en hel danserutine, og så handler det ikke bare om at kunne danse modstanderens bevægelser, men også sine egne – samtidig med at de forhåbentlig er så svære, at modstanderen ikke kan gøre det. Specielt Make Your Move er faktisk overraskende sjovt. Her er virkelig snak om en velfungerende multiplayerdel som er nem at forstå, men samtidig utrolig underholdende uanset hvilket niveau man er på – så længe man bevæger sig.

Party Time er Harmonix' forsøg på at få Dance Central til at fungere bedre til fester. Når man er inde i Party Time, så vælger man hvilke minispil og modes, der skal spilles, og så kaster spillet ellers bare en blanding af tilfældige sange efter dig i de modes. Det er kun noget som en lille brøkdel af spillerne nogensinde vil komme til at bruge, og i princippet er det egentlig bare noget tilsvarende shuffle-knappen på et anlæg. Ikke desto mindre er det en god tilføjelse, når man tænker på formålet – og det bliver ikke ligefrem dårligere af, at man kan vælge den næste sang med sin smartphone via Xbox Smartglass-applikationen, mens andre danser.


Spillets soundtrack er nok det mest solide jeg har set i et dansespil til dags dato. Der er både sikre klassikere som Around the World af Daft Punk, Disco Inferno af The Trammps, Y.M.C.A. af Village People og ikke mindst den ikoniske Macarena af Los Del Rio, der endda indeholder koreografi fra den originale musikvideo som man uden tvivl har set. Der er dog også nutidige hits som Boyfriend af Justin Bieber, Moves Like Jagger af Maroon 5 og Sexy and I Know It af LMFAO – noget for enhver smag, kan man sige. Det er specielt fedt at man er hoppet et ekstra årti tilbage, og har taget sange fra '70erne med – det giver en mere varieret musikalsk oplevelse.

Ligesom man i Dance Central 2 kunne overføre sange fra Dance Central 1, så kan man overføre sange fra Dance Central 2 til Dance Central 3, for 400 Microsoft points. Alle sange man har downloadet overføres gratis, og hvis man allerede har overført fra Dance Central 1, så kommer sangene ligeledes gratis med denne her gang. Det er service på et højt niveau og en utrolig god måde at få bygget et endnu større sangbibliotek op hurtigt og billigt, selvom det nok varer et stykke tid, før man bliver træt af soundtracket fra Dance Central 3.

Der bør ikke være tvivl om, at det her i bund og grund er en opdateret udgave af Dance Central 2, med en god bunke nye sange. Der er ikke sket meget siden sidste år, men de få skridt der er taget, de har i det mindste været i den rigtige retning. Man føler stadigvæk at der er visse mangler, såsom muligheden for at spille online med andre, men de ting Dance Central 3 gør, de bliver gjort rigtigt. Der er ingen tvivl om at Dance Central 3 er det bedste spil i serien – og det er meget muligt, at det også er det bedste Kinect-spil på markedet.
+ Fed historiedel med god humor, koreografi vi kender fra musikvideoer, varieret soundtrack
Der er ikke sket meget siden Dance Central 2, mangler stadigvæk en onlinedel
Gameplay:9.5
Grafik:9.0
Online:-
Holdbarhed:9.0
Overall 9.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.