Med denne indledning går startskuddet så til en papirstynd historie, der dybest set kun handler om at køre stærkt og smadre biler, mange biler. Nu behøver et bilspil jo ikke nødvendigvis at have en god historie, da det jo et eller andet sted burde handle om at køre. Men da Crash Time 5 insisterer på at føre dig igennem en karrieredel der både byder på elendigt banedesign og tåkrummende dårligt skuespil, er der lagt i ovnen til en plagsom affære der er en B-film værdig.
Det skyldes måske at Crash Time 5: Undercover er bygget over den tyske tv-serie "Alarm für Cobra 11". På trods af den fantastiske titel har jeg desværre aldrig set serien, men en hurtig Youtube søgning viser, at den i store træk handler om at smadre biler, mange biler og gerne så voldsomt som muligt. Der må jo være et vist marked for den slags, når nu vi er oppe på det 5. spil i serien, men står det til mig, må vi også gerne stoppe hér.
Det største problem med Crash Time 5: Undercover er, at spillet tvinger dig til at følge en nøje planlagt rute gennem karrieredelen; levér en pakke hér, kør et racerløb dér og nak et par politibiler undervejs. Der er ikke plads til nymodens pjank som selv at vælge missionen man vil spille eller måske en sandkasseverden, der ellers er oplagt, da mange af banerne man sendes ud på virker enorme. Det virker tungt og unødvendigt og bliver specielt irriterende, når nogle af missionerne kræver unødvendigt mange genspilninger på grund af en genstridig kunstig intelligens. Dette kommer for eksempel til udtryk ved at bilerne du kører imod kan skyde genvej over marker og andre steder, men prøver du det samme trick bliver du straffet ved et reset af bilen; du bliver pænt, men bestemt sat tilbage på vejen, nu et par sekunder bagud.
Crash Time 5: Undercovers kunstige intelligens benytter sig af den i nogle bilspil frygtede elastik, der gør at uanset hvor stærkt du kører, vil det altid lykkes din modpart lige pludselig at ligge lige bagved dig, gerne i løbets sidste og afgørende fase. Dine biler er også udstyret med forskellige typer våben, det kan være en EMP eller muligheden for at smide sømmåtter ud foran efterfølgende biler. Dine modstandere har også disse våben, der er dog den forskel, at mens du skal nærme dig modstanderens bil indenfor en rimelig radius før dit våben virker, kan dine modstandere tilsyneladende ramme dig uanset hvor på banen de befinder sig.
Hver gang du selv eller modstanderen rammes af et våben eller bare kører galt, udløser det en alt taget i betragtning ganske pæn slowmotion sekvens der lader dig nyde synes af bukket metal ned til mindste detalje. Det bliver dog lidt generende at møde denne sekvens hvert halve minut, fordi man strejfer autoværnet og det giver heller ikke så meget mening at påkørsel af en sømmåtte med 15 km/t resulterer i en totalskadet bil, men sådan er reglerne åbenbart på autobahn.
I det hele taget henleder Crash Time 5: Undercover, tankerne på en af den slags B-film, der er så ringe at det bliver sjovt. Skuespillet, eller mangel på samme, bidrager i høj grad til denne følelse. Det var ikke noget problem hvis bare det var mellemsekvenser man kunne springe over, men hver lille situation du møder på din vej byder på et sandt inferno af platte oneliners fra din makker, som ville passe perfekt ind i en 80´er actionfilm. Med en grafik der ligner noget fra sidste konsolgeneration og et soundtrack bestående af hårdtpumpet tysk heavy er pakken komplet.
Jeg har i det hele taget svært ved at se, hvem der vil finde Crash Time 5: Undercover interessant, når vi i dette efterår har fået et spil som Forza Horizon, der slår dette spil med flere længder. Jeg vil gå så langt som til at sige, at hvis du går ned i din lokale spilbiks og finder Forza Motorsport 3 på tilbud, vil du stadig være bedre kørende end i Crash Time 5.
Bemærk: Spillet byder også på en online del, men det har ikke været muligt for mig at teste denne, da jeg ganske enkelt ikke har kunnet finde nogen at spille med online. Derfor er denne del ikke med i vurderingen af spillet.
Facebook
Twitter
