Crackdown 3

Anmeldt af: Morten Skou - 14. februar 2019 - kl. 14:01
Del denne artikel:
13 10

Det efterhånden længe ventede spil, Crackdown 3, er endelig en realitet og udkommer i morgen.

Nu er det helt store spørgsmål så, om spillet stadig kan leve op til forventningerne så lang tid efter at det oprindeligt blev annonceret – eller om det ender med at blive et kæmpe flop. Det kan du få svaret på i denne anmeldelse.

Vi skal helt tilbage til juni måned i 2014 for at finde den første annoncering af Crackdown 3, som Microsoft lavede under deres årlige præsentation på E3 messen i Los Angeles. Oprindeligt var det meningen, at spillet skulle udkomme året efter, men det endte med at blive forsinket af flere omgange og nu står der altså 2019 på kalenderen. Af den årsag kunne man godt frygte lidt, at spillet efterhånden var teknologisk forældet, en forsinkelse på hele 4 år er alligevel en del.




Det første som jeg bemærkede i forbindelse med min test af spillet var, at spillet er opdelt i to forskellige dele: en historiedel, som både kan spilles i singleplayer eller i co-op og så en multiplayerdel, som kaldes for Wrecking Zone og som desværre først bliver tilgængelig på et senere tidspunkt efter udgivelsen af spillet. Det er to helt forskellige ting, og alle de effekter hvor man kan smadre hele bybilledet i stor stil, ser ud til at være relateret til Wrecking Zone, for det mangler desværre lidt i historiedelen. Denne anmeldelse handler derfor udelukkende om min oplevelse med historiedelen af spillet, da jeg ikke mener at 1-2 timers online gameplay planlagt af udviklerne og med et meget begrænset antal spillere, ville være nok til at komme med en realistisk vurdering af multiplayerdelen.

Historien i spillet handler om, at store dele af den verden som vi kender er blevet ramt af en række angreb, som har lagt byerne øde, fordi de ganske enkelt ikke kan fungere uden alle de ressourcer, som vi i dag tager for givet: strøm, kommunikation og lignende. En enkelt ø har dog på mystisk vis formået stadig at fungere, og mennesker fra hele verden strømmer derfor til New Providence, som på ydersiden ligner et sandt paradis. Helt sådan er det dog ikke, da New Providence styres med hård hånd af organisationen TerraNova, der med Elizabeth Niemad i toppen udnytter enhver tilgængelig ressource på øen for at forløse en større og mere omfattende plan for hele verden.

The Agency kæmper igen for retfærdighed for alle, og på trods af en lidt uheldig start, som jeg synes I selv skal opleve, så indtager man nu rollen som en agent, der skal ud og uddele seriøse håndmadder i New Providence i et forsøg på at vælte TerraNova. Man starter spillet med at vælge hvilken en af de tilgængelige agenter man ønsker at spille som – her vælger de fleste uden tvivl Terry Crews, der som bekendt længe har været brugt i al marketing for Crackdown 3 – og derefter bliver man kastet ud i den enormt store verden, som man kan bevæge sig frit rundt i.

Selve gameplayet ligner det som vi kender og elsker fra de tidligere Crackdown-spil: man skal først tage kampen op imod en masse fodsoldater af forskellig sværhedsgrad og ødelægge forskellige fabrikker og diverse anlæg – før man til sidst får mulighed for at kæmpe imod chefen for de anlæg, som man har ødelagt. Efter at man har kæmpet imod alle de forskellige underbosser, får man til sidst chancen for at gøre det af med overbossen Elizabeth Niemad.




Undervejs handler en stor del af spillet om at stige i rang ved at indsamle forskellige ”orbs”, der ligger gemt overalt i den store verden. Der er 1000 Orbs i alt, fordelt på to forskellige orb-typer: Agility orbs (de grønne) som der er 750 af, og Hidden orbs som der er 250 af. Når man er i nærheden af en orb, hører man en meget let genkendelig brummen, som jeg nærmest har kunne høre i den virkelige verden efterfølgende, fordi man i spillet prøver at være meget opmærksom på at lytte efter den, når man leder efter orbsne.

Efterhånden som man finder og opsamler de forskellige orbs, vil man mærke, at man får flere kræfter og kan hoppe højere, ens skud bliver kraftigere og lignende. Det er dog ikke kun indsamlingen af orbs der gør, at man stiger i niveau – man stiger nemlig også indenfor de forskellige områder, hvis bare man gør brug af dem. Det vil sige, at hver gang du skyder en fjende, får du points som udvikler niveauet på dine våben, det samme gælder for eksplosioner, slagkraft og køreegenskaber. Måden som man hele tiden stiger i niveau betyder også, at spillet faktisk ændrer karakterer efterhånden som man kommer længere og længere ind i det, fordi man eksempelvis pludselig kan nå højere op i bygninger end man tidligere kunne, og det er faktisk ret fedt, at det udvikler sig på den måde.

Lige det med at klatre i bygninger er også i denne udgave af spillet en af de helt store ting. New Providence er fyldt med store højhuse og andre konstruktioner, som man skal til tops i. Hvis ikke man skal op til toppen på grund af historien, så havner man der typisk, fordi man har set at der ligger en lille grøn orb og venter på en, eller fordi man prøver at gennemføre nogle af de mange ”rooftop races”, hvor man skal løbe igennem en rute på tid.

Våben er der også rigeligt af - hele 35 forskellige slags - og ligesom med alt andet i spillet så får man låst op for flere og ikke mindst kraftigere våben, efterhånden som man får tilbragt flere og flere timer med spillet. Det kraftigste våben i spillet får mig stadig til at bryde ud i ond latter hver gang jeg rører aftrækkeren, det er simpelthen for fedt. Det er i øvrigt muligt både at skifte våben og få mere ammunition i løbet af spillet ved at besøge de forskellige supply points, som man ligeledes får låst op for efterhånden som man spotter dem. I disse supply points vil man også kunne få leveret en af de biler man måtte have kørt i, til det sted som man måtte befinde sig. Disse supply points fungerer også som checkpoints, og det er således der man bliver genoplivet, hvis man skulle være så uheldig at dø.




Grafisk har spillet stadig den lidt specielle tegneserieagtige stil som vi så i de to forrige udgivelser, men nu når vi snakker 2019 så synes jeg godt, at detaljegraden på omgivelserne kunne have været noget højere end det er tilfældet. Det hele er meget gråt, og selvom bygningerne ofte er prydet af store neon-farvede reklameskilte, så virker det hele stadig en smule forældet og dødt. Det er nok her at man tydeligst kan se, at spillet har en del år på bagen desværre – men det er heldigvis ikke noget der ødelægger helhedsindtrykket.

Der er i øvrigt også en ganske fin døgncyklus, som kører helt uafhængigt af hvor man er i historien, og det er faktisk ganske flot at spejde ud over det omkringliggende hav, imens solen er på vej op eller ned. Det er en fin lille detalje, som er med til at gøre byen og omgivelserne mere levende.

Jeg kan dog ikke lade være med, at være en anelse skuffet over, at det ikke er muligt at smadre omgivelserne så meget, som jeg ellers synes at der er blevet givet udtryk for fra Microsofts side i forbindelse med annonceringerne af spillet.

En enkelt vigtig ting, som man skal være opmærksom på omkring det grafiske er, at HDR som standard er slået fra i spillet, og det skal man lige huske at slå til inden man starter, hvis man vil have den del med og har et fjernsyn der understøtter det.

Lydsiden er meget kedelig, der er ikke nogen baggrundsmusik, hvilket betyder at hele lydindtrykket kommer fra de forskellige elementer i byen, eksempelvis biler eller tog der kører forbi, fester rundt omkring og ikke mindst den meget genkendelige og vanedannende lyd af de forskellige orbs, man konstant prøver at finde.

Der er selvfølgelig også kommentarer både fra hende som fungerer som din tekniker og som du har i øret hele tiden, og så en kommentator der eksempelvis siger når der er hidden orbs i nærheden. Desværre virker dette ikke altid så godt, da disse kommentarer ofte først kommer efter at man har samlet orben op og så virker det faktisk lidt kikset.




Holdbarheden er uden tvivl ganske lang. Jeg brugte lige over 20 timer på at komme igennem historien i spillet på det nemmeste niveau, selvfølgelig inklusive en del tid, der blev brugt på at lede efter orbs og løse de forskellige klatreudfordringer som også gemmer sig i byen, men som ikke er nødvendige at gennemføre for at komme igennem historien. Med det sagt så mangler jeg stadig at finde lidt over 300 orbs. Orbsne er nemme at finde i starten, men efterhånden som man får tyndet godt ud i dem, så skal man virkelig kigge godt efter, og udviklerne har uden tvivl gjort sig umage med at gemme en hel del af dem på svært fremkommelige steder. Dertil kommer selvfølgelig muligheden for at gennemføre spillet igen på en højere sværhedsgrad eller i co-op – og måske kaste sig ud i en omgang multiplayer i Wrecking Zone, når den del af spillet engang udkommer.

I forbindelse med min gennemspilning oplevede jeg en enkelt gang at spillet crashede så hårdt, at jeg måtte tage strømmen på min Xbox for at komme i gang igen, det var selvfølgelig i den hæsblæsende kamp imod den sidste boss at det skete, men heldigvis var savegamet intakt, så jeg kunne bare fortsætte fra mit senest checkpoint.




Min overordnede vurdering af Crackdown 3 er, at spillet uden tvivl er rigtigt underholdende, og det lever op til mange af de forventninger som jeg personligt havde til det – hvilket selvfølgelig også var årsagen til, at jeg kunne snuppe 20 timer i selskab med spillet i løbet af en weekend. Men jeg synes dog stadig at der mangler lidt af det, som Microsoft havde teaset omkring spillet, nemlig at man kunne ødelægge omgivelserne langt mere end det er tilfældet, og så ser det hele som sagt en anelse råt og udetaljeret ud.

Kunne du lide de to andre Crackdown-titler, så er jeg overbevist om, at du ikke vil blive skuffet over Crackdown 3.

Crackdown 3 er i øvrigt en Xbox Play Anywhere titel, hvilket betyder, at hvis du køber spillet, så kan du både spille det på din Xbox One og din PC uden at det koster ekstra. Derudover er det selvfølgelig værd at bemærke, at da spillet er en titel som Microsoft selv udgiver, så bliver det tilgængeligt via Xbox Game Pass på den officielle lanceringsdato.
Fakta
Crackdown 3

Crackdown 3

PlatformXbox One
UdviklerSumo Digital
UdgiverMicrosoft Studios
Spillere1-2
Udgivelsesdato15-02-2019
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Hele tiden action, spillet ændrer karakter, super sjovt
Mangler detaljer rent grafisk, kedeligt lydspor, manglende multiplayer ved launch
Gameplay:9.0
Grafik:6.5
Online:-
Holdbarhed:8.5
Overall 9.0
Log ind og stem
10
Der er 10 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.