
Naturligvis er Captain Smiley ikke tilfreds med at være gæst i andres tegneserier, men han indser hurtigt, at det er den eneste vej frem, hvis han vil have sin egen tegneserie tilbage. De tre tegneserier som Captain Smiley skal gæsteoptræde i, er meget forskellige; den ene er en fantasy-tegneserie fra 1970erne, den anden en superhelte-tegneserie fra midten af 50erne og endelig en sort/hvid manga-tegneserie fra Japan. Sammen med hans tro følgesvend, Star, som er en talende stjerne på hans bryst med en særdeles beskidt mund, kaster han sig nu ud i tre ukendte tegneserie-universer.
Gameplayet i Comic Jumper er en kombination af en traditionel 2D platform-shooter, et beatem up og en on-rails shooter. Langt det meste af tiden bevæger man sig fra venstre mod højre (dog ikke i manga tegneserien, hvor man bevæger sig fra højre mod venstre, som er læseretningen i disse tegneserier), mens man skyder løs på massevis af fjender og forsøger, det bedste man har lært, at undgå fjendens kugler. Af og til ændrer spillet sig til et simpelt shootem up, eller måske et beatem up, hvor Captain Smiley ikke kan bruge sine våben, men hvor han skal dele flade ud på den gode gammeldags måde. Endelig kan synsvinklen pludselig svinge om bag Captain Smiley og det hele bliver til en 3D on-rails shooter, hvor man bevæger et sigtekorn rundt på skærmen og skyder massevis af fjender ned.

Foruden de 11 levels i historiedelen, er der desuden en række temmelig svære udfordringer man kan kaste sig over. Disse udfordringer går typisk ud på, at klare en bestemt sektion af en bane uden at blive ramt og det er bestemt ikke let. Ved at klare disse udfordringer og gennemføre de 11 levels, optjener man penge, som kan bruges til at opgradere Captain Smileys egenskaber i den bindegale Doktor Winklemeyers laboratorie. Her kan man opgradere bl.a. Captain Smileys energi, hvor meget skade han gør når han angriber og hans evne til at vriste sig fri, når fjenderne tager fat i ham.
Desuden kan man bruge pengene til at handle ind blandt de mere end 250 bonus-ting, som spillet indeholder. Det er alt fra koncept grafik og tegneserie-covere, til videoklip, lydklip og udstyr til ens avatar. Som en ganske smart ting, er disse bonusser ikke blot for sjov, da man efter hver gennemført bane, bliver belønnet med flere penge, alt efter hvor mange stykker bonus materialer man har købt, så der er bestemt en god grund til, at gå på jagt i disse mange sjove ting.
På papiret lyder det som om, at Comic Jumper egentlig har det meste. Spillet indeholder en række gode idéer, en helt vanvittig humor, et simpelt gameplay og ikke mindst en god pris. Men desværre er spillets mange sjove idéer ikke specielt godt udført, så det i perioder kan blive noget frustrerende at spille. For det andet, er sværhedsgraden ret høj, hvilket der ikke er noget galt i, men når man på samme tid skal kæmpe mod et noget ugennemtænkt check-points system, en styring af sigtekornet i on-rails sektionerne som er tung og kluntet og en grafik, der gør det svært at se fjenderne, er spillet mange gange svært af de helt forkerte grunde.

Gameplayet er forholdsvis simpelt og let at gå til, men kan være svært at mestre. Spillet byder på forholdsvis god variation og man bliver flere gange undervejs overrasket af en række skøre påfund. Comic Jumper kan gennemføres på 8-10 timer, hvilket virker meget passende, da spillets ekstreme stil og overdrevne humor, godt kan blive lidt for meget, hvis det bliver ved alt for længe.
De tre meget forskellige tegneserie-typer, giver Twisted Pixel god mulighed for at lege med hver af tegneseriernes kendetegn og specielle udtryk. Grafisk ser de alle meget forskellige ud, men også dele af gameplayet påvirkes af tegneseriernes forskellige karakteristikker. Jeg har tidligere nævnt, at man i manga-tegneserien spiller fra højre mod venstre, men disse levels er naturligvis også fyldt med andre meget japanske indslag, som små glade piger med store øjne og skingre stemmer og snart finder man sig selv ridende på en pony, der svæver på en regnbue, mens man skyder bobler og hjerter efter en flyvende amerikansk skolebus med vinger. Jo, det er rablende sindsygt og de to andre tegneserier har lignende karakteristikker, som bliver en del af gameplayet i disse levels.

Twisted Pixel er mere kendt for at lave visuelt originale spil, end direkte flotte spil og det samme gør sig gældende med Comic Jumper. Nok er grafikken i de tre tegneserier meget karakteristiske for de tre genrer, men grafikken virker noget rodet og den er ofte så grov, at fjender og skudene fra deres våben, forsvinder i den lidt rodet baggrund.
Lydsiden er lige så vanvittig som den grafiske side, med gode stemmer fra de forskellige figurer man støder på i løbet af spillet dog kan Gerdas stemme (ens hjælper hjemme fra basen) godt blive irriterende i længden, da hun skal kommentere og håne én, hver gang man mister 25% af ens energi og det kan man i perioder gøre meget hurtigt. Musikken er passende gakket og passer naturligvis også til de tre tegneserieuniverser.

Comic Jumper: The Adventures of Captain Smiley er et fint spil med en række gode idéer og det er tydeligvis lavet af en række folk, med stor kærlighed for tegneserier. Det er fyldt med humor og mange sjove referencer til både vores nuværende samfund, film og Twisted Pixels egne spil, hvor Captain Smiley f.eks. klager over, at The Maw var alt for kort og at DLCen var urimelig prisat og burde havde været med i spillet fra starten.
Desværre er en del af Comic Jumpers fine idéer ikke særlig godt udført og derfor kan spillet til tider være noget frustrerende og direkte irriterende at spille mens det på andre tidspunkter er dejligt friskt, anderledes og helt igennem vanvittigt skørt. Comic Jumper kan købes på Xbox Live Marketplace for 1200 MSP.