Året efter fulgte Codemasters op på DiRT. Denne gang bevægede de sig tilbage på asfalten og leverede i perlen Racedriver Grid, som stadig af mange betragtes som noget af det ypperste inden for racing, et spil med holdbarhed. Onlinedelen var nu blevet forbedret, samtidig med, at det efterhånden for Codemasters så velkendte, solide gameplay var til stede.
Med DiRT 2 er der grund til optimisme. Kort sagt har vi her med DiRT at gøre, dog med forbedringerne, som allerede var til stede i Grid. Alt det, der virkede første gang, er tilbage og er fulgt med udviklingen op til år 2009. Samtidig er onlinedelen nu blevet solid og velfungerende. Lad os med det samme slå fast, at DiRT 2 er det bedste rallyspil på markedet til dato. Dertil skal siges, at det er så langt fra sine konkurrenter i et lille nichehjørne af racinggenren, at den eneste umiddelbare konkurrent til DiRT 2 er et spil, der endnu ikke findes, nemlig DiRT 3.
Navigering i menuerne foregår på en meget indbydende og let overskuelig måde. De svævende menukasser, vi kendte fra DiRT og Grid er ikke helt glemt. De er dog frisket lidt op. I førsteperson navigerer man rundt i sin campingvogn og området umiddelbart udenfor campingvognen. Her har man adgang til alle de menuer, man skal bruge, for eksempel DiRT Tour, bilsamling, statistikker, multiplayer og indstillinger. Menuerne er elegant implementeret i miljøet som forsider på blade, landkort, der ligger udslået på borde, opslagstavler med videre.
Det store omdrejningspunkt i DiRT 2 er den såkaldte DiRT Tour, som er en karrieredel, der tager spilleren rundt i hele verden på destinationer som Baja, Kroatien, Marokko, Kina med flere. Der er i alt ni forskellige destinationer, og på hver destination er der flere forskellige vejstrækninger. Et lille minus til spillet kan nævnes her, idet mange af vejstrækningerne overlapper hinanden. Det føles kort sagt som om man kører de samme steder hele tiden. En større variation i banerne ville have gjort et allerede glimrende spil endnu bedre.
Som vi har set det så ofte før, så indeholder DiRT 2 et rangsystem. Det indeholder faktisk to, idet multiplayerfunktionen i spillet har sit eget rangsystem. Det vender vi tilbage til. Med begrænset adgang til løb og locations bliver spilleren kastet ud i sin karriere. Endnu en gang benytter Codemasters et system, som belønner de modige og dygtige, idet valget af sværhedsgrad påvirker, hvor mange penge man får for sin indsats. I takt med, at man vinder løb og dermed stiger i XP, åbnes der op for flere rejsemål og løb.
Der er rigeligt at give sig til, idet DiRT Tour i alt indeholder 100 løb, som spreder sig over en række forskellige discipliner. Udover den klassiske rallydisciplin får spillerne mulighed for at prøve kræfter med discipliner som Rally Raid, Rallycross, Trailblazer, Landrush, Last Man Standing, Gatecrasher og Domination. Dertil kommer, at de rigtige stjerne fra rallyverdenen fra tid til anden vil udfordre spilleren i head-to-head løb. Udover implementeringen af discipliner som Gatecrasher, hvor man skal køre igennem opstillede trækasser for at optjene bonussekunder og Domination, hvor det gælder om at holde den bedste tid på forskellige segmenter af banerne, så vil disciplinerne ikke virke ukendte for folk, der har spillet DiRT. Løbene varieres godt, og der noget for enhver smag. Når det kommer til smag skal det siges, at denne selvfølgelig er forskellig fra spiller til spiller. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig, at der var mere fokus på den klassiske rallydisciplin. Dog er dette konsekvensen af, at rally som sport er blevet inkluderet i de amerikanske X-Games, hvorfor begrebet Extreme Sports bliver mere og mere en del af rally. Skateren Ken Block, som også kan ses i spillet, er blevet rallykører selv og et vigtigt navn i de amerikanske X-Games. Han har været en vigtig spiller på sidelinjen under udviklingen af DiRT 2. Han var samtidig en nær ven af nu afdøde Colin McRae.
De forskellige løb kræver forskellige biler. Disse købes for ens optjente penge, og kan herefter pyntes med forskellige lakeringer og andet godt, man har optjent ved at vinde løbene i DiRT Tour. Det er også muligt at pynte selve kabinen i bilen, for eksempel med en lille Hula pige fra Hawaii, der kan stå og danse på instrumentbrættet, eller et par klassiske plysterninger i forruden. Her kan nævnes en sjov, lille tilføjelse, som er lavet særligt til Xbox-publikummet. Det er nemlig muligt at hænge en lille miniaturefigur af sin Xbox Live Avatar op i forruden. Fantastisk morsomt at se sig selv hænge og dingle i benet fra sidespejlet, imens man giver den gas hen ad de små, ujævne veje.
Onlinedelen har som nævnt set voldsomme forbedringer. Her kan der køres Pro Tour eller Jam Session, hvilket ganske enkelt er smartere ord for det, de fleste andre spil kalder ranked eller player. Alle disciplinerne fra singleplayerdelen kan spilles online også. Man kan enten køre det hele blandet, eller man kan vælge kategorier, som opdeler disciplinerne i non-contact, contact og så alt det løse. Spillet understøtter onlinespil for op til otte spillere. Man kører naturligvis alle mod hinanden, men samtidig er der også mulighed for at køre fire mod fire. Man kører her rødt hold mod blåt hold. De individuelle tider er stadig gældende og alle kører stadig for at vinde løbet, men samtidig optjener man point til holdet. Dette giver et ekstra element af holdånd, og er faktisk en rigtig sjov tilføjelse. Onlinedelen kører, som tidligere nævnt, sit eget rangsystem. Her optjener man FP, eller Fame Points, og stiger i rang. Umiddelbart handler det kun om prestige, idet biler med videre stadig er styret af, hvad man har låst op på XP-kontoen, men konkurrence er jo dejligt, og vi byder FP-systemet velkommen.
Både i singleplayerdelen og onlinedelen indeholder DiRT 2 en række missions, som er milepæle, der skal opfyldes. Disse kan for eksempel være rul bilen i alt 10 gange eller hop i alt 100 meter i højden. Man kan hele tiden følge med i, hvor langt man er i kampen om at fuldføre missionerne, og man bliver belønnet med henholdsvis FP og XP afhængig af om man spiller online eller DiRT Tour. Og hvis nogen synes, at dette system lyder som om, at det minder lidt om challengesystemet set i Call of Duty, så er det fuldstændig korrekt.
Når gameplay skal nævnes, melder den sædvanlige vurdering af arkade kontra simulation sig. DiRT 2 er ingen af delene. Eller begge dele om man vil. Der er ingen simulation når det kommer til tilpasningsmuligheder på bilerne, og når det kommer til selve køreoplevelsen kan den heller ikke kaldes komplet simulation. Når dette er nævnt skal det dog siges, at DiRT 2 leverer en glimrende og relativt realistisk køreoplevelse. Bilerne reagerer som man kan forvente, og de gør i det store og hele det, man beder dem om. Samtidig er det sjovt at køre bilerne. Med en fantastisk fartfornemmelse og følsom kontrol, er DiRT 2 et spil, der er svært at blive rigtig god til. Når man dog efterhånden får lært banerne at kende og man vænner sig til at bruge håndbremsen nænsomt, men konsekvent, så vil man føle, at her er et spil med en ganske dejlig føling og stor mulighed for at styre bilen som man lyster. De gængse synsvinkler fra tredjeperson og kølerhjelmen er til stede, men for fuldt ud at værdsætte både spiloplevelsen og de grafiske lækkerier, som Codemasters her leverer, så må det klart anbefales at benytte spillets cockpitview. Også selvom det somme tider går ud over præstationerne på banen. Det er fristende at skifte synsvinkel med knust forrude og mudder over alt i sit synsfelt, men den eneste man snyder er sig selv.
Grafisk er vi så tæt på 10-tallet som man overhovedet kan komme uden helt at være der. Lidt grove kanter fra tid til anden i bilernes kabiner og irriterende animationer og dårlig variation når det kommer til tilskuerne, er eneste minus. Gengivelse af bilerne og deres skader er i top, man kører i fantastisk smukke miljøer, og måden, hvorpå støv, mudder og vand bliver slynget rundt på, når bilerne kommer i kontakt med det, er et syn for guder. Nyd for eksempel synet, når man i cockpitview kører gennem en stor, mudret vandpyt. Forruden bliver smurt ind i jord og vand og viskerne tværer det langsomt ud indtil man igen kan se. Tilbage er kun de små ridser fra småstene, der blev kørt henover ruden af viskerne. Og det bedste ved det hele er, at det glider glimrende. På intet tidspunkt oplevede vi framerateproblemer, hverken off- eller online.
På lydsiden leverer DiRT 2 et ganske udmærket soundtrack med rocknumre fra diverse kunstnere. Stemmeskuespillet er fortrinligt og lyder autentisk. Især ens co-driver lyder levende og varieret. De gængse instruktioner om vejsving, bump, hop og så videre, leveres korrekt og uden fejl. Desuden følger ens co-driver med i, hvad der sker i løbet. Hvis der for eksempel har været et uheld, og en modstander blokerer vejen i næste vejsving, så får du det at vide. Motorlydene i spillet er levende og lyder godt. Om de korrekt gengiver lydene fra deres virkelige modstykker skal være usagt, men lyden når man filer på koblingen, trækker håndbremsen og skrider rundt i hårnålesvingene for atter at give den gas, er i hvert fald herlig.
DiRT 2 er rallyspillenes konge. Med fremragende gameplay og smuk grafik, bakket op af en varierende singleplayerdel og en vanedannende onlinedel, er der adskillige timers, dages, ugers, og måneders underholdning at finde i denne badboy af en racingtitel. Vores konklusion er enkel: DiRT 2 skal prøves.
Facebook
Twitter
