Child of Light

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 28. april 2014 - kl. 18:02
Del denne artikel:
9 0

Child of Light er en kærlighedserklæring til de gode gamle turbaserede japanske rollespil – og på samme tid en helt unik spiloplevelse. Læs videre hvis du vil finde ud af om spillet er noget for dig.

Child of Light er lige dele 2D platformspil og godt gammeldags japansk rollespil. Man spiller som den 7-8 årige pige Aurora, datteren af en Østrigsk hertug fra 1895, der efter sin mors død, vokser op sammen med sin far. En aften sover Aurura stille ind i sin seng, men hun vågner op i det mystiske kongerige Lemuria hvor hun hurtigt finder ud af, at ikke alt er som det skal være. Hun skal nu sammen med ildfluen Igniculus og andre karakterer hun støder på i løbet af spillet, bekæmpe og overvinde den onde Queen of the Night, der har lagt Lemuria hen i mørke, da hun har stjålet solen, månen og stjernerne.



Det første man bemærker når man kaster sig ud i spillet, er den helt unikke grafiske stil. Det ligner, at man bevæger sig igennem er stort håndmalet maleri, skabt med vandfarver. Alt fra baggrundslandskaberne, til de små landsbyer og de bjergrige egne man kommer igennem, er virkelig smukke – ja selv de normalt så kedelige huler er en fornøjelse at se på. Auroras røde hår flagrer efter hende og hendes animationer er flotte og troværdige. Ubisoft har arbejdet sammen med Cirque Du Soleil og har trukket på deres unikke erfaring indenfor scenografi, scene-optræden og kostumedesign, for at fuldende den visuelle stil i spillet, som er helt speciel og meget smuk.

Lydsiden er om muligt, endnu bedre end den visuelle side. Soundtracket er et af de mest stemningsfyldte, melodiske og smukke soundtracks jeg længe har hørt i et spil – ja, både titelmelodien og musikken under spillets rulletekster, er ganske enkelt fremragende begge to. Det klassiske soundtrack er komponeret og fremført af den 25 årige canadiske sangerinde og pianist Béatrice Martin, også kendt som Coeur de Pirate og indspillet i et samarbejde mellem hende og Bratislava Symphony Orchestra. Musikken underbygger den flotte visuelle side perfekt og man får lyst til igen at tage hul på snakken om, om spil kan være kunst.



Når man læser ovenstående, kunne man måske blive lidt bekymret for, om Child of Light udelukkende er flot indpakning uden indhold – og det kan jeg afsløre med det samme, ikke er tilfældet. Spillet er udviklet af Ubisoft fra Montreal og størstedelen af det kreative team på projektet er folk fra Far Cry 3 holdet – og man må sige, at det er noget af et genre-spring de har foretaget.

Gameplayet i Child of Light er todelt. Den ene del er et platformspil, hvor man hopper og flyver rundt (Aurora får nogle små vinger tidligt i spillet), mens man udforsker omgivelserne, løser små gåder, aktiverer knapper for at åbne døre, åbner kister og finder gemte skatte, der kan gøre Aurora stærkere. Den anden del er et turbaseret rollespil og spillet adopterer en form for Active Time Battle systemet, hvor kampene foregår via en tidslinje, hvor man kan se, hvornår de forskellige modstandere, eller medlemmerne af ens party, kan angribe. Man kan løbende skifte medlemmer fra ens party ud og ind i kampene og når det bliver ens tur, kan man vælge imellem forskellige typer af angreb, forsvar eller gøre brug af forskellige former for magi, der både kan være offensive og defensive. Tidslinjen gør kampene temmelig strategiske, da man gør klogt i eksempelvis at angribe den fjende, som står forrest i køen til at angribe dig, da ens angreb kan afbryde fjendens kommende angreb og kan dermed tippe kampen til ens egen fordel. Kampsystemet fungerer rigtigt godt og jo længere tid man spiller spillet, opdager man en række strategiske finesser, som man lærer at udnytte.



Child of Light er i bund og grund et single player spil, men alligevel kan en anden spiller hoppe ind i spillet via en ekstra kontroller. Den nye spiller kan nu tage kontrol over den lille ildflue Igniculus, der hele tiden sværmer rundt om Aurora. Udenfor kampene, kan Igniculus hjælpe Aurora i de forskellige puzzles man støder på, ved f.eks. at lyse op i mørke gange eller lyse på forskellige elementer i omgivelserne, så de skygger der kastes afslører løsningen til f.eks. en gåde. Det er dog i kampene, at Igniculus er ekstra brugbar. Mens den ene spiller styrer de forskellige party-medlemmer og angriber fjenderne, kan Igniculus flyve rundt på kamppladsen og indsamle energi til Aurora og de andre, han kan helbrede party medlemmerne og også blænde modstanderne med hans skarpe lys, så deres hastighed ud af tidslinjen bliver langsommere og så der går længere tid før de kan komme til angreb. Spiller man alene, styrer man selv Igniculus med højre styrepind og han har helt de samme egenskaber, som når en anden person hopper ind og hjælper til.

Efterhånden som man kommer igennem spillet, optjener man skill points, som kan bruges i spillets ganske omfattende opgraderingstræer, for at give Aurora og de forskellige karakterer nye egenskaber. Hver karakter har hvert deres opgraderingstræ, så man kan udvikle de forskellige figurer i forskellige retninger. Rundt omkring i Lemuria finder man ædelstene, der kan kombineres til en såkaldt Oculi. En Oculi er en kombineret ædelsten med en egenskab, man kan tilknytte en given karakter, så dennes angreb for eksempel bliver kombineret med ild - som er effektiv mod en bestemt type af fjender, eller modsat; at man er specielt modstandsdygtig overfor et specielt type angreb. I starten brugte jeg ikke så meget tid på at lave disse Oculier, men det gik hurtigt op for mig, at de er meget vigtige og kombinerer man dem rigtigt, kan man sammensætte et party, som næsten er modstandsdygtig over for alle typer angreb – sådan mere eller mindre.



Jeg er ikke den store rollespiller, da jeg ofte finder dem for komplicerede og for indviklede. Derfor er det et stort skulderklap til Ubisoft Montreal, at de har skabt et fint rollespil, som er lettilgængeligt for mere uøvede rollespillere som mig, uden at være overfladisk. Gameplayet er fint afstemt og med en indlæringskurve, der passer lige til mig – jeg vil dog gætte på, at hardcore rollespillere vil finde Child of Light lidt tyndt.

Det er svært at sige noget dårligt om Child of Light. Det er et smukt lille rollespil, med et solidt skelet med de opgraderingsmuligheder og rollespils-elementer man forventer af et spil i denne genre, nemlig det turbaserede japanske rollespil, som helt klart har været forgangsbilledet for Child of Light. Det hele er pakket ind i en fantastisk stilfuld og flot grafik og det hele rundes af, af et smukt og dejligt soundtrack, som er noget af det bedste jeg længe har hørt.

Child of Light gameplay - se i HD her

Hvis du er til gode gamle rollespil, er der ingen vej udenom Child of Light – og det er der heller ikke, hvis du vil have en visuel og lydmæssig lussing, der lige får en til at vågne op og værdsætte de ting der gør, at vi elsker at spille spil. Hvis du forventer et dybt rollespil som vi kender det fra Skyrim, vil du nok blive skuffet, men hvis du elsker de gamle spil i Final Fantasy serien, vil Child of Light lige være noget for dig.

Child of Light kan købes på Xbox Games Store fra onsdag den 30. april 2014.
Fakta
Child of Light

Child of Light

PlatformXbox One
UdviklerUbisoft Montreal
UdgiverUbisoft
Spillere1-2
Udgivelsesdato30-04-2014
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 7 Skærmmende Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Fremragende soundtrack og grafik, let tilgængeligt, velfungerende
Lidt for hurtigt overstået
Gameplay:9.0
Grafik:9.0
Online:-
Holdbarhed:7.5
Overall 9.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.