Castlevania: Lords of Shadow 2

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 25. februar 2014 - kl. 10:00
Del denne artikel:
2 0

Her er efterfølgeren til 2010’s fremragende Castlevania reboot, Lords of Shadow. Kan denne efterfølger forbedre et allerede velfungerende actionspil? Læs anmeldelsen her.

Da Konami for en del år siden besluttede sig for at genoptage Castlevania serien, igangsatte de flere sideløbende interne prototyper og valgte til slut at køre med et spil fra spanske MercurySteam, et spil som Konami tidligere blot havde omtalt som Lords of Shadow og Hideo Kojima og hans team hos Kojima Productions blev tilknyttet projektet som kreative konsulenter.


Nu, knap tre og et halvt år senere, er efterfølgeren Castlevania: Lords of Shadow 2 så endelig udkommet. Det er stadig spanske MercurySteam, som står bag, men væk er Kojima Productions – og som MercurySteam tidligere har udtalt, er dette deres helt eget spil – og det kan desværre godt ses.

Spillet lægger ud med en fin og grundig træningsbane og en grundig opsummering af Castlevania historien, der fortæller historieforløbet fra både det forrige spil og fra sidespringet Mirror of Fate. Man tager igen rollen som Gabriel Belmont, nu kaldet Dracul, der betyder drage på rumænsk – vi kender ham bedst som Dracula. Han vågner op efter flere hundrede års søvn og bliver advaret om, at Satan og hans hær planlægger at vende tilbage til verdenen. Svækket af de mange års søvn, begiver en decimeret Dracula sig af sted for at finde hans forsvundne kræfter, som ligger gemt et sted i hans enorme slot.


Der hvor kæden hopper en lille smule af i forhold til det første spil er, at hele spillet stort set foregår i enten Draculas slot eller i byen, som er bygget ovenpå resterne af slottet. Det er nemlig sådan, at man i Lords of Shadow 2 kan rejse igennem tiden, mellem nutiden og fortiden, hvor Draculas slot stadig lå stort og flot. Det kan lyde meget godt, men jeg savner helt klart den smukke gengivelse af et middelalderligt Europa, som man oplevede i det første spil, hvor man kunne nyde smukke udsigter, flotte grønne skove, stemningsfyldte borge, grotter, kirker og slotte – nu foregår det meste i nedlagte fabrikker i nutiden og i Draculas slot, hvor sidstnævnte da kan være flot i perioder, men den grafiske side er langt fra lige så varieret og stemningsfuld som i det første spil. I få sekvenser kommer man dog udenfor slottet og her ser man glimt af de flotte omgivelser man oplevede i forgængeren, men hurtigt er man igen indenfor i slottet, hvor den grafiske side ikke er den bedste.

Endnu en forskel på det første spil og denne efterfølger er, at dette spil ikke længere har faste kameravinkler – det er nu muligt at se 360 grader rundt om ens karakter, som i andre tredje-persons actionspil – hvilket jo bestemt er positivt. Noget andet er, at MercurySteam ved flere lejligheder har kaldt Lords of Shadow 2 et ”open-world” spil – det er måske nok at spænde buen lidt, for selv om det er langt mere åbent end forgængeren, er det nu mere en række gange, korridorer og stier, der snor sig mellem hinanden, for stort set altid at ende ud samme sted. Det giver dog spilleren mere frihed til at udforske, men et ægte ”open world” spil er det ikke.


Gameplayet fungerer som sådan fint nok og det er en god blanding af hektiske action-sekvenser, bosskampe, platform- og klatresekvenser og simpel gådeløsning som i Tomb Raider. Der er nu også områder hvor man skal snige sig uset forbi vagter og lignende, men de virker malplaceret og det er en gåde hvorfor MercurySteam synes det var en god idé at inkludere disse i spillet, da de ikke fungerer særlig godt.

I spillets træningsdel, får man en forsmag på flere af Draculas evner, men når spillet for alvor går i gang, er man strippet for disse evner – dem skal man gøre sig fortjent til i løbet af spillet. Dracula er udstyret med et standardvåben, nemlig hans Shadow Whip. Denne pisk er skabt af Draculas blod, som størkner når den rammer fjenden. Fjenderne føler det som tusinde torne, der borer sig ind i deres krop, knuser deres knogler og suger livskraften ud af dem. Foruden dette standardvåben, har man også to supplerende våben; Void Sword og Chaos Claws. Void Sword er et stort sværd, som suger en lille del liv ud af hver fjender det rammer og overfører det til ejeren af sværdet. Dette sværd er altså godt at bruge, når man er ved at løbe tør for liv. Chaos Claws er nogle flammende kløer, der kan udføre kraftige angreb og bryde fjendens skjolde, så møder man fjender med skjold eller anden form for panser, er der Chaos Claws man skal have gang i. Disse to våben kan kun bruges, når der er indhold i de to tilhørende målere nederst i højre og venstre hjørne af skærmen. Disse målere fyldes ved at suge nedlagte fjendernes blod til sig, så disse våben skal bruges med omtanke.


Foruden disse tre våben, bliver man med tiden udstyret med en lang række sekundære våben, eller nærmere sekundære evner. Der er f.eks. Bat Swarm, der sender en sværm af flagermus i hovedet på fjenden, som forvirrer og blænder i en kort periode, Stolas’ Clock, der gør fjenderne langsommere for hver gang man rammer dem med ens våben eller Mist Form, der omdanner Dracula til en sort tåge, der kan gå igennem visse objekter som porte og lignende. Endelig er der Vampiric Powers, hvor Dracula f.eks. kan besætte fjenders kroppe og tage kontrol over dem eller hvor han kan omdanne sig til en flok rotter, så han kan komme ind steder, hvor han ellers ikke ville kunne komme ind eller forbi vagter, der blot vil brokke sig over disse kryb og ikke angribe.

I løbet af spillet kan de tre hovedvåben (Shadow Whip, Void Sword og Chaos Claws) opgraderes med nye angreb og andet. Nogle af egenskaberne kan man købe sig til, andre skal læres og når man har brugt dem nok, kan de overføres til ens våben.

Der hvor spillet dog for alvor viser sin styrke, er i kampsystemet, som fungerer helt flydende og hurtigt. Man kan hele tiden skifte mellem ens tre våben, de sekundære våben og vampyr egenskaberne. Det er vigtigt at lære fjenderne at kende, så man kan bruge de rigtige våben mod de rigtige fjender, for ellers kommer man ikke langt. Men et ganske velfungerende kampsystem, som er en fornøjelse at udforske.


Alt i alt, så fungerer gameplayet som sådan fint og det er et fornuftigt actionspil, men slet ikke på niveau med forgængeren. Kampsystemet redder spillet fra at falde helt igennem, mens resten af spillet virker mere middelmådigt. Klatresekvenserne føles lidt ligegyldige, da man ikke kan klatre hvor man vil som i f.eks. Assassin’s Creed, men kun på udvalgte steder, som er markeret med en flok larmende flagermus, så man er aldrig i tvivl om, hvor man kan klatre og hvor man ikke kan. Snigesekvenserne virker fuldstændig malplaceret og unødvendige, specielt når man tænker på, at man spiller Dracula, mørkets fyrste – som i øvrigt er udødelig. Set i det lys, virker det bare dumt, at man skal snige sig rundt for ikke at blive opdaget, når man så ustyrlig kraftfuld, at man blot ville kunne rive fjenden midt over.

Endelig er der grafikken, som jeg har været lidt inde på i tidligere. Inde i slottet, støder man på flot arkitektur og store sale og rum, som da ser fine ud – på afstand. Man kunne godt savne nogle lyseffekter og det hele ser lidt fladt og gammeldags ud og grafikken kan virke grov når man kommer tæt på. Banerne, som foregår i nutiden, er desværre bare kedelige og uinspirerende at se på. Jeg savner virkelig den afveksling og lækre stemning, som grafikken i det første spil bød på. Når det er sagt, skal det også siges, at effekterne i kampene er flotte og at animationerne er flydende og lækre, men det kan desværre bare ikke redde, at man står tilbage med et lidt skidt indtryk af grafikken, som generelt virker lidt skuffende.

Castlevania: Lords of Shadow 2 trailer - se i HD her

Lydsiden er ganske fin, med et passende og stemningsfuldt soundtrack og overbevisende stemmeskuespil fra blandt andre Robert Carlyle (The Full Monty, 51st State), Natascha McElhone (Californication, Ronin, The Truman Show), Patrick Stewart (Star Trek, X-Men) og Jason Isaacs (Armageddon, Harry Potter).

Det er lidt svært præcis at sætte en finger på, hvor det helt præcis går galt for Castlevania: Lords of Shadow 2 – bortset altså fra de tåbelige snigesekvenser. For at sige det populært, virker det som om, at oplevelsen af spillet er lavere end summen af dets dele. Der er action, tjek. Der er heftige sværdkampe og magi, tjek. Man render rundt i Draculas slot, tjek. Man skal klatre og løse gåder, som giver afveksling i gameplayet, tjek. Men alligevel føles det hele lidt middelmådigt – de enkelte dele er ikke skruet rigtigt godt sammen.

Jeg ville gerne elske Lords of Shadow 2, da jeg var vild med forgængeren, men det er lidt svært, når man er vidne til, at en udvikler forsøger at pille så meget ved en velfungerende formel, at korthuset er falder sammen. Her er et bevis på, at sætningen ”If it ain’t broke, don’t fix it” virkelig passer.
+ Velfungerende kampsystem, i perioder fin grafik, godt stemmeskuespil
Tåbelige snigesekvenser, kedelige omgivelser, alt bortset fra kampene virker middelmådigt
Gameplay:6.5
Grafik:7.0
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 6.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.