Specielt i disse svære økonomiske tider, er det sjældent vi ser spilfirmaer tage de store chancer. Man satser på det sikre, for at have en nogenlunde sikkerhed for, at de efterhånden store økonomiske satsninger, som er forbundet ved at lave spil i 2009, kommer tilbage igen. Derfor er det dejligt at se et spil som Borderlands, der på flere områder tager chancer.
Genremæssigt er det svært at kategorisere Borderlands, da det blander indhold fra en række forskellige genrer, f.eks. første-persons skydespil og traditionelle rollespil. Gearbox kalder det selv for en First Person Role Playing Shooter. Stilmæssigt er spillet lige så svært at putte i en kasse, da det mest af alt ligner en levende tegnefilm, men alligevel med et realistisk og barskt udseende. Mere om det senere.
Borderlands foregår på planeten Pandora og som fluer om en lort, tiltrækker Pandora på samme vis alverdens udskud af våbenhandlere, lejemordere, skattejægere og andre mere eller mindre suspekte typer. Alle er på jagt efter én og samme ting, nemlig en mystisk konstruktion skabt af væsner fra det ydre rum kaldet The Vault - en konstruktion, der efter sigende skulle indeholde ufattelige rigdomme og overnaturlige kræfter. Du er en af disse skattejægere, der som en blodhund har fået færten af The Vault
Da Borderlands er en sær blanding af en shooter og et rollespil, gør det ingen af tingene rigtigt godt. Alligevel er det underligt fængende og faktisk rigtigt sjovt at spille og det er jo trods alt det vigtigste. Det ser rigtigt godt ud og det har den der magiske jeg-skal-lige-prøve-en-mission-mere tiltrækningskraft, så formlen virker trods alt. Og sammen med en håndfuld venner, er Borderlands en tidsrøver af de helt store.
Facebook
Twitter
