Historien er tydeligvis bygget op over et karikeret billede af den streamerkultur, vi netop nu befinder os i. Gearbox gør ikke meget mere end at påpege det lidt absurde i, hvordan streamerkulturen egentlig fungerer. Det er lidt befriende, at Gearbox på den måde forsøger at linke historien til vores verden, uden at stille sig til dommer over det. Det gør det lidt nemmere at grine af det absurde i situationerne, og vi kan relatere til det. Derudover er der desværre ikke så meget positivt at sige om historien. Det er en lang række af ”hent x” opgaver, som bliver afbrudt af en bossfight i ny og næ. Ikke videre opfindsomt, men det fungerer trods alt stadigvæk, og det er nok de færreste, der spiller Borderlands for historien.
Man spiller Borderlands for at skyde fjender, og i den henseende er der heldigvis lidt forbedringer at spore. Det er lykkedes Gearbox at gøre kampene mere flydende. Jeg løb, sprang, gled og var meget mere i bevægelse end i Borderlands 2. Jeg tror ikke at det er mig, der har ændret spillestil, men Gearbox der har gjort denne spillestil mere relevant, blandt andet ved at lade dække være skrøbeligt både for dig og dine fjender. Det betyder at du kan søge dækning, men vær forberedt på at forlade det hurtigt, når fjenden har skudt det i stykker. Bevægelse er nødvendig for at overleve.
Tønderne har man altid kunne bruge til at besejre fjender, men nu kan man med sit melee-angreb skubbe til dem og placere dem, hvor man gerne vil, så man er ikke længere afhængig af, at fjenden placerer sig ved siden af dem - nu kan man placere tønderne hos dem. Derudover er der et ganske sindrigt system af elementer, der kan bruges i kampens hede. Fjender med meget rustning tager dobbelt skade, hvis du bruger syre mod dem. Har de skjoldet oppe, så er det elektricitet du skal bruge for at ramme dem, og har de ingen af delene, så vil ild være dit bedste våben. Det kan virkelig betale sig at bruge disse ting i kampene, ikke blot som ammunitionstyper, men også området selv, tønderne, små pytter af olie (der kan brænde), transformatorer og så videre. Det giver nogle ret hektiske kampe, som ofte afgøres af den rette brug af elementerne. Man føler det gør en forskel hvad man laver i kampens hede, og reflekser og et godt sigte-øje er ikke altid nok.
Kampene fører selvfølgelig til en masse herlig loot, så man hele tiden forbedrer sit udstyr. Alle våben er forskellige, og der er et hav af ting at holde styr på, når man skal finde det rette udstyr. Ud over ammunitions-typen, så er der et hav af egenskaber for hvert våben, som kan være godt eller skidt alt efter hvilke fjender du er oppe i mod, eller hvilke færdigheder din karakter har. Gearbox har forsøgt sig med at give et Power Level til hvert våben, men det viste sig hurtigt, at det egentlig ikke hjælper så meget. Vælger man altid våbnet med det højeste Power Level, så vil man i hvert fald sjældent vælge det bedste våben.
Som noget helt nyt i Borderlands serien bevæger vi os denne gang væk fra Pandora. Det er dejligt at se lidt andet end det brune landskab i Pandora, men når det kommer til stykket, så betyder det faktisk ikke så meget. Der er andre farver i palletten, men opbygningen af områderne er den samme, så det føles ikke så forskelligt når det kommer til stykket. Lidt ærgerligt, at de ikke har grebet chancen og rystet posen lidt mere. Grafisk er Borderlands 3 et ganske flot spil. Det er den sædvanlige cell-shading-agtige stil, men farverne bliver udnyttet langt bedre end i 2’erne, som jo også er ved at være lidt gammel. Samtidig er der virkelig skruet op for skyggerne, og det giver et meget smukt spil. Xbox’en har ingen problemer med at afvikle spillet, og jeg oplevede ingen hakken eller slowdowns, uanset hvor hektisk kampene blev. Jeg oplevede dog to gange, at spillet ganske simpelt valgte at genstarte min Xbox lige pludseligt. Ikke så behageligt, og absolut et minus i karakterbogen, at så grel en fejl har kunnet snige sig med. Forhåbentlig får de hurtigt fikset det.
At spille sammen med vennerne er selvfølgelig en stor del af Borderlands 3. Man kan spille sig igennem kampagnen med 3 andre venner, og dette aspekt af spillet ser ud til at fungere fint. I hvert fald hvis man har styr på sine venner og kan koordinere det lidt. Det er ikke tilfældet, hvis man ønsker at spille med tilfældige personer online. Jeg sad fast ved en boss og besluttede at prøve at finde hjælp online og finde nogle der kunne hjælpe mig med at komme videre. Jeg blev forbundet med én, men én som var meget længere i kampagnen end mig. Ppludselig løste jeg missionerne for personer, jeg endnu ikke have mødt, i områder jeg aldrig før havde set. Ikke lige det jeg havde forventet, og jeg stoppede hurtigt med det. Så Borderlands 3 co-op er fint, hvis du har vennerne, men forvent ikke at finde nye, hvis du vil opleve kampagnen i den rette rækkefølge.
Når kampagnen er overstået er der stadig masser at give sig til. Så træder Guardian ranks til, og nu kan du så bruge tid på at forbedre din karakter her i stedet for blot i almindelige levels. Det minder egentlig meget om Badass ranks fra Borderlands 2, men nu er det splittet op i tre forskellige grene, som du kan vælge imellem. Guardian ranks er på kontoniveau, så alle dine karakterer på den konto får de samme fordele, når først du har låst op for dem. En ganske udmærket og simpel måde at forlænge spillets levetid efter kampagnen.
Borderlands 3 er mere Borderlands, og det skal der nok være mange tilhængere af. Der er forbedringer, men ingen revolutionerende nye tiltag. Kort sagt har Gearbox leveret mere af det, som fansene vil have uden at tage nogle chancer. Det kan være både godt og skidt. I dette tilfælde mest godt, da Borderlands formularen stadig virker. Spørgsmålet er så, hvor længe det bliver ved med det. Personligt er jeg ved at køre lidt træt i det, og kommer dermed ikke til at bruge meget tid på Borderlands 3, men for hver der falder fra, skal der nok være en ny fan, der træder til. Vi er jo ikke alle så gamle, at vi har spillet alle spil i serien.
Facebook
Twitter
