Blues and Bullets

Fremover vil vi anmelde episode-inddelte spil lidt anderledes end normalt. Vi vil ikke lave fulde anmeldelser af alle afsnit, da de i mange tilfælde er stort set identiske, blot med en anden handling. Derfor laver vi en overordnet anmeldelse og så tilføjer vi de enkelte afsnit til anmeldelsen, efterhånden som de bliver udgivet. Hvert afsnit får en score, som tæller i den samlede score, der altså tæller alle de anmeldte afsnit.

Læs vores anmeldelse af episode 1: The End of Peace
Læs vores anmeldelse af episode 2: Shaking the Hive

Blues and Bullets er et eventyrspil i fem dele fra spanske A Crowd of Monsters, der bestemt ikke imponerede os med det meget middelmådige Funk of Titans tilbage i januar. I Blues and Bullets tager man rollen som Eliot Ness, manden som stod i spidsen for The Untouchables, den gruppe af detektiver og politifolk, som fik Al Capone ned med nakken.



Nok er nogle af personerne ægte, men Blues and Bullets foregår i den fiktive by Santa Esperanza, hvor den pensionerede Ness har åbnet en diner med navnet Blues and Bullets - et sted hvor byens politifolk ofte mødes. Han drømmer om, at nyde et stille og roligt liv på dineren, men da en række børn begynder at forsvinde og han pludselig bliver kontaktet fra en yderst uventet kant, påtager Eliot Ness sig opgaven med at finde frem til de forsvundne børn.

Spillet er et eventyrspil, hvor Ness skal tale med forskellige personer, finde og undersøge spor i sagen og ikke mindst opklare makabre mord - og det hele bliver krydret med action-sektioner, hvor spillet slår over i en tredje-persons on-rails covershooter. Desværre virker Blues and Bullets lidt klodset og forceret og det har ikke samme flow som for eksempel Life is Strange eller lignende spil fra Telltale Games. Spillets styrke er helt klart i de sekvenser, hvor Ness skal undersøge et gerningssted og indsamle beviser og stykke dem sammen til en opklaring - det er ikke specielt svært, men det giver et godt flow og det stykker historien fint sammen.



Det første man bemærker når man starter Blues and Bullets, er den meget karakteristiske grafiske stil. Spillet er i sort og hvid og den eneste anden farve man ser i spillet, er rød. Det kan være en rød læbestift, en rød kjole, et rødt slips, røde øreringe, en rød løber, en rød bil eller naturligvis blod. Det giver et meget karakteristisk look, som et lille stykke hen ad vejen, kan sammenlignes med filmen Sin City. Desværre ser personerne lidt plastik-agtige ud, men omgivelserne ser nydelige ud og det grafiske udtryk er meget stærkt og helt specielt. Lydsiden er også god, med et meget tidstypisk 1930'er soundtrack, hvor specielt titelmelodien, der fremføres af den spanske sangerinde Izä, er fremragende. Hvis du synes du kan genkende stemmen bag Eliot Ness, er det fordi den er indtalt af Doug Cockle, som senest har lagt stemme til Geralt i The Witcher 3.




Episode 1: The End of Peace
Den første episode af Blues and Bullets hedder The End of Peace og her oplever man, hvordan Eliot Ness bliver tvunget ud af hans trygge hverdag, for igen at kaste sig ud i en mørk og grum verden, som Santa Esperanzas underverden nu engang er. Man bliver introduceret for en række af seriens karakterer og i Ness' søgen efter de forsvundne børn, kommer han rundt i byen, ind på et meget specielt hotel og han skal forsøge at opklare et særdeles bestialsk mord.

Historien er som sådan fin nok, men den virker lidt mere klodset end i de fleste andre episode inddelte spil, som for eksempel Tales from the Borderlands og ikke mindst det fremragende Life is Strange. Men historien kommer godt fra land og noget kunne tyde på, at Blues and Bullets måske kunne gå hen og blive en ganske interessant serie, som udspiller sig i en rigtig fed tidsalder og selv om det ikke foregår i Chicago eller en anden virkelig by, så er der alligevel en dejlig stemning af gangstere og lovløshed i denne første episode.



The End of Peace er en fin start for Blues and Bullets, men seriens succes står og falder med, hvordan A Crowd of Monsters formår at fortsætte historien herfra. Den lidt klodsede facon som spillet har (det er svært helt at beskrive, men det kan mærkes når man spiller det), kan man sagtens leve med, hvis historien bliver fængende og man bliver suget ind det specielle univers, men hvis spillet ikke formår dette, vil man sidde og blive irriteret over spillets klodsethed. Når det er sagt, så er serien nu kommet fint i gang og jeg ser frem til at se, hvordan den udvikler sig.

Blues and Bullets: The End of Peace blev gennemført på lidt omkring to timer og kan købes nu på Xbox Games Store for 40 kroner.
Score: 7.0/10

Episode 2: Shaking the Hive
Jeg sluttede anmeldelsen af den første episode med at sige, at det hele seriens succes står og falder med, hvordan A Crowd of Monsters formår at fortsætte historien fra første episode. Det er nu over 7 måneder siden at første episode blev udgivet og så stor afstand mellem episoderne i et historie-drevet spil er et problem, for man har ganske enkelt glemt historiens finere detaljer. På trods af en lille opsummering i starten af episode 2, så er der passager, hvor man føler man bevæger sig i mørke, fordi man ikke kan huske historien fra tidligere – og det er ærgerligt.



Episode 2 fortsætter hvor første episode slap og Eliot Ness er stadig på jagt efter de forsvundne børn og historien bliver endnu mere grum og modbydelig end i første episode. Man skal stadig undersøge omgivelserne og stykke spor sammen til en opklaring og det fungerer stadig overraskende godt. Episode 2 krydres med to skyde-sekvenser og her er det tydeligt, at Blues and Bullets ikke er et tredje-persons skydespil, for det er klodset og ligegyldigt. Det er i sekvenserne, hvor spillet er stille og roligt og hvor man udfører detektivarbejde, at det er klart bedst. Faktisk er det en drømmesekvens, hvor Eliot Ness jages af indre dæmoner, som er den bedste og mest spændende og her står det klart, at udviklerne burde kaste sig over et gyserspil næste gang, for de kan et eller andet med stemningen.



Blues and Bullets – Episode 2: Shaking the Hive fortsætter i samme spor som forgængeren og det er fint, hvis man kan se igennem fingrene med spillets tydelige ujævnheder og tekniske problemer. Den unikke gangsterstemning og grafiske stil er stadig god og historien er grum og grim. Problemet med episode 2 er ikke så meget episoden i sig selv, men mere at det kommer mere end 7 måneder efter den første episode, så man kan ganske enkelt ikke huske historien godt nok. Vi håber, at episode 3 kommer snart, for ellers er serien for alvor i problemer.

Blues and Bullets – Episode 2: Shaking the Hive kan gennemføres på omkring 2 timer og kan nu købes på Xbox Games Store for 40 kr.
Score: 6,0