Blue Dragon

Anmeldt af: Rasmus Abildgaard Slot (Gamemakerman) - 25. januar 2007 - kl. 21:56
Del denne artikel:
33 0

Blue Dragon er det seneste spil fra spillegenden Hironobu Sakaguchi og er Microsofts første egentlige satsning i Japan, men er spillet så blevet godt?

Final Fantasy er blevet en verdenskendt serie. Hironobu Sakaguchi er manden bag serien, og sammen med Akira Toriyama og Nobuo Uematsu skabte han det legendariske Chrono Trigger. Sakaguchi blev nød til at forlade Square efter hans ”Final Fantasy: The Spirits Within”-film floppede. I 2001 grundlagde han Mistwalker, og han har endnu engang teamet op med Akira Toriyama og Nobuo Uematsu, for at skabe hans mest omfattende projekt til dato; Blue Dragon.

Dette spil er anmeldt ud fra en importudgave af Blue Dragon. Der er derfor en chance for, at spillet kan variere på visse områder i forhold til den kommende europæiske udgave.

Gameplay
Vores historie starter i en lille fredelig by som er hjemsted for drengen Shu, hans ven Jiro og pigen Kluke, som de begge lader til at have et godt øje til. Alt er dog ikke fredeligt, da byen bliver angrebet af hvad der ligner en landhaj. Denne landhaj viser sig dog at være en stor Mechat, som den onde Nene har sendt efter dem. De griber fat på Mechaten og flyver med til Nene’s base, men de bliver angrebet af Nene’s robotter, og som en sidste udvej beslutter de sig for at sluge tre magiske kugler. De kugler har en magisk indvirkning, der får deres skygger til at vokse ud og blive til blå dyr.






Blue Dragon er det seneste spil fra spillegenden Hironobu Sakaguchi og er Microsofts første egentlige satsning i Japan, men har Sakaguchi i de 5 år han har været væk mistet det, som gjorde Final Fantasy-serien så speciel? Svaret må lige med det samme være, at han er i bedre form end han nogensinde har været, da Blue Dragon ikke blot er et fantastisk spil, men også et spil som sagtens kan måle sig med selv de bedste Final Fantasy spil.

Blue Dragon er i forhold til de fleste Final Fantasy spil et spil som man meget let kan komme ind i. Cirka 10 min efter du har smidt den første DVD i maskinen, er du allerede i gang med at kæmpe din første kamp.






Kampsystemet er turbaseret, så man har god tid til at spekulere over sine træk, men det handler ikke kun om at klikke og vælge, der er også små minispil involveret, når man angriber. Disse minispil fungerer ved at man vælger sit angreb. Det kan være, at man skal lave et skjold; du vælger den person, som så skal have det skjold - og så kan du vælge at forsinke den magi for at den så rammer flere. Det hele gør du ved at holde A-knappen inde. Det giver også et ganske godt taktisk aspekt, da andre angreb kan gøre mere skade på den måde.

En ting som mange ikke kunne lide ved Final Fantasy-serien og mange andre turbaserede RPG-spil var, at fjenderne bare angreb en sådan uden videre. I Blue Dragon har de heldigvis ændret på dette ved at lade fjenderne være synlige hele tiden. Når du skal i kamp, er der et væld af metoder at bruge. Du kan selv angribe dem - og så starte først. Nogle fjender vil følge efter dig og angribe dig, hvilket får dem til at starte først. Du kan dog også vælge at angribe en masse fjender på en gang.

Ens skygger kan dog også justeres, da de er inddelt i forskellige klasser. Man kan undervejs skifte rundt på klasserne og kombinere deres kræfter, som man lyster. Hele systemet virker uden det store bøvl og tillader en at kunne gøre selv den svageste fra ens gruppe til den stærkeste. Ens personer har også udstyr, som man kan skifte rundt på alt efter hvilken effekt man ønsker at tilføre sine karakterer.






Der vil også være en del minispil at finde i løbet af spillet, dog handler de det mest om at trykke på en knap i rette tide eller bare at smadre løs på A-knappen. De kommer dog på de helt rigtige tidspunkter i løbet af spillet. Specielt slutningerne på hver disk er helt i top og alene den første disk føles som værende et helt spil i sig selv.

Der er også plantet enormt mange ting rundt omkring i spillet, du kan undersøge næsten alt og du vil altid finde penge, ting eller andet. Dine personer kan også opgraderes med såkaldt ”Medal”, som så kan give dine personer et par lette level ups. Eneste anke er, at Blue Dragon måske er en tand for nem at rende igennem, men på trods af det, så er det en helt gennemsyret fantastisk oplevelse at spille dette spil.

Grafik
Akira Toriyama er manden som står bag designet af Blue Dragons verden. Han er dog mest kendt som værende skaberen af Dragon Ball-serien. Der er en del Dragon Ball over designet i spillet, men på mange måder er Blue Dragon også et spil, som afskiller sig fra den stil Dragon Ball følger. Der er en enorm variation i miljøerne og fjenderne, specielt fjender er der rigtig mange af.






Teknisk set er Blue Dragon også et spil i en liga for sig selv. Banerne kan være helt enorme og der foregår ofte rigtig meget på skærmen på én gang – hvilket sjældent går ud over frameraten.

Animationerne og den nærmest sindssyge brug af lyseffekter er helt igennem imponerende. Alt i alt er Blue Dragon nok det kunstnerisk bedst udførte spil, der er lavet til Xbox 360.

Lyd
Det er Nobuo Uematsu som har komponeret soundtracket. Og lad det være sagt med det samme: Manden er intet mindre end et geni. Soundtracket er helt fantastisk og passer virkelig godt til spillets univers. Specielt spillets boss-sang er ret unik af et japansk spil at være. Den hedder ”Eternity” og er skrevet af Nobuo Uematsu, men sunget af den engelske sanger Ian Gillan.

Lydeffekterne og de japanske stemmer i spillet er også helt spot on, men desværre er der lige lidt for lidt talt dialog i spillet. Dog så er Blue Dragon i sidste ende en lydmæssig perle, som fortjener at blive hørt af alle.






Holdbarhed
Blue Dragon kommer ikke blot på en DVD skive, men faktisk hele tre styks. En af grundene til dette er, at Mistwalker godt kan lide at bruge prerenderet grafik til mellemsekvenser. Blue Dragon er også ufatteligt stort. Selve hovedhistorien i spillet tog for undertegnede rundt regnet 45 timer, men stadigvæk så føles det som om, der er meget mere at lave i spillet.

Achievements i Blue Dragon er meget svære at få fat på, da det kræver meget af spilleren at skulle skaffe en del af dem. Spillet indeholder ingen multiplayer, men er til gengæld så stort, at det er ens sidste bekymring.

Overall
Blue Dragon er ikke blot et spil. Det er et kunstnerisk mesterværk, som man simpelthen ikke må gå glip af. Er man stor fan af Final Fantasy-serien eller har fået stor glæde ud af spil såsom Enchanted Arms, så er der ingen vej udenom Blue Dragon, som kan betegnes som værende et af de bedste spil, der nogensinde er lavet i den genre - og det måske bedste Xbox 360 spil til dato.
Fakta
Blue Dragon

Blue Dragon

PlatformXbox 360
UdviklerMistwalker
UdgiverMicrosoft
Spillere1
Udgivelsesdato07-12-2007
Officiel websiteKlik her
PEGI:
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:9.5
Grafik:9.0
Online:-
Holdbarhed:9.5
Overall 9.3
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.