BioShock

Anmeldt af: Rasmus Abildgaard Slot (Gamemakerman) - 19. august 2007 - kl. 00:20
Del denne artikel:
55 0

BioShock har længe været under udvikling og nu er spillet så endeligt her, er spillet så blevet så godt som rygterne siger?

Irrational Games har tidligere lavet det utroligt anmelderroste System Shock 2. Efter mange problemer med deres udgiver kan de ikke lave et spil mere i System Shock serien, så i stedet har de valgt at lave en spirituel opfølger på System Shock 2. Efter mange år i udvikling og et navneskift til 2K Boston & 2K Australia er de endelig parat med deres nyeste titel, BioShock.




På bunden af havet
BioShock starter ved, at ens hovedperson sidder i et fly, som er på vej over det atlantiske hav, men alt går galt og flyet styrter ned. Som den eneste overlevende fra flystyrtet svømmer du hen til, hvad der ligner et fyrtårn, men man finder hurtigt ind i en dykkerklokke, som tager en med til havets dyb.

En video bliver vist, som fortæller historien om Andrew Ryans kamp imod kommunismens, kirkens og statens grådige hænder, som holder kreative hoveder tilbage. Andrew Ryan valgte derfor at gøre det umulige; at bygge en by under vandet. Det stykke metal, hvor filmen blev vist på, forsvinder og foran dig er en glasrude, hvorfra du kan se byen under overfladen, Rapture.

Det er et fantastisk utopia, som ens øjne skuer ud over, men under overfladen er Rapture langt fra det paradis, som man ellers tror. Menneskerne er blevet sindssyge af at mutere sig selv med stoffet ADAM, som forbedrer dem på mange punkter. Alle leder efter det dyrebare ADAM, som kun kan findes på en måde, nemlig ved at dræbe små piger, som kan fremstille stoffet i deres krop.

En historie af episke proportioner
Det skal siges med det samme, at historien er BioShocks absolut største force, og man skal tænke radikalt anderledes ikke blot for at kunne forstå historien, men også for at kunne benytte sig af spillets store muligheder for at kunne bruge omgivelserne til sin fordel. Det skal siges, at man under ingen omstændighed skal friste sig selv til at læse om historien i spillet, da det giver så meget mere at spille det uden at kende baggrunden til Raptures fald.




BioShock kan kort siges at være endnu et first person shooter spil i en allerede overfyldt genre, men det ville være en episk underdrivelse at tale sådan om spillet, da BioShock er så meget mere end den almindelige fps oplevelse, man støder på.

BioShock er ikke hjernedød skydning med en riffel, som så mange andre spil i genren, men derimod er BioShock en titel, som giver spilleren et valg til, hvordan den givne situation skal håndteres. Vælger man at hacke sikkerhedssystemet, som overvåger den korridor man skal forbi, lokker man en anden fjende til at tage kampen, mens du løber forbi, faktisk er det kun op til ens fantasi, hvordan man vil gøre det.

Udover almindelige våben såsom en svensknøgle, pistol og shotgun, har man også såkaldte plasmids og tonics til rådighed. Disse 2 ting er det, der gør, at man konstant skal søge efter ADAM, da man med mere ADAM får flere og bedre kræfter til rådighed. Plasmids er våben, som man kan bruge aktivt, når man er i kamp. Det kan være, at man giver ens fjender en omgang elektricitet med sin Electro Bolt plasmid eller sætter ild til dem via sin Incinate plasmid.

For at kaste en af sin plasmids, så kræver det et stof, som der bliver kaldt for EVE. EVE kan skaffes ved at finde beholdere med det, man kan dog også drikke kaffe, alkohol og ryge cigaretter for at skaffe noget EVE. De såkaldte tonics er kræfter, som er vedvarende og disse bruger ikke noget EVE, men kan derimod gøre sådan, at du løber hurtigere, din svensknøgle kan gøre fjenderne til is og meget andet.

Selvom alle disse kræfter er så fantastiske, så skal man jo først skaffe ADAM for at kunne få disse kræfter. Man skaffer ADAM ved at høste de såkaldte Little Sisters, som er små piger, der går rundt og finder stoffet. Det er dog ikke så nemt, som det måske lyder, da de små piger blive beskyttet af de såkaldte Big Daddies. En Big Daddy er et stort ADAM overpumpet væsen i et meget gammelt dykkerkostume og udover at være voldsomt stærke, så er de også hurtigere, end man skulle tro.




Den omvandrende boss
Disse Big Daddies er et af spillets helt store ting, da de dynamisk går rundt og checker de huller, hvor de små piger er. Når de har fundet et hul i væggen, så tager de deres store hånd og banker på metallet, der går så er øjeblik og en lille piger hopper ud fra hullet. Dette makkerpar går så dynamisk rundt i verden og høster ADAM fra dine nedlagte fjender.

Det er meget interessant at se på dem gå rundt i verden, da de almindelige fjender ikke tør angribe en Big Daddy, selvom de vil have fat i alt den dyrebare ADAM, dog så oplever man, at flere fjender kan finde på at går sammen imod en Big Daddy, ofte ender kampen til fordel for Big Daddy. Spilleren selv kan dog også komme op at toppes med denne gigant, og man har lidt af en kamp at skulle overvinde, men relativt hurtigt finder man en nem metode til at få dem ned.

Når man har fået den store og grusomme Big Daddy nakket, så er det tid til at få fat i noget af det værdifulde ADAM. Den lille pige ligger ved siden af den Big Daddy, som du lige dræbte, og græder om, at ”Mr. Bubbles” skal kommer tilbage. Du kan så vælge at dræbe pigen og får meget ADAM eller skåne pigen og få mindre ADAM. Der er fordele ved begge metoder, men der er også mange konsekvenser for begge to, og alt efter hvordan man gør det, så har det konsekvenser længere inde i spillet.

Via det velfungerende plasmids system kan man også får den store Big Daddy til at tro, at du er en Little Sister i noget tid, og det kan bestemt siges at være en fordel at have denne gigant med sig, når man skal klare en bunke fjender, men man skal dog passe på, at man ikke angriber ham, da det ellers er en selv, der får en god omgang klø.




En levende verden
Rapture er en meget stor by, faktisk så stor, at spillet frit tillader dig at kunne gå rundt imellem de mange forskellige sektioner og udforske det, som du nu skulle have glemt. Alt er ufatteligt detaljeret og man fristes hele tiden til at se, hvad der er bag den næste dør for at finde et sted, hvor der er sløset med detaljerne, men man finder bare aldrig dette sted. Alt i Rapture er levende, AI’en råber og skriger om deres dårlige liv, når de ikke ved, at du er der og de trasker rundt for at checke, om der er gode sager på de mange lig, som der ligger rundt omkring i Rapture.

I de mange områder er der også en meget stor variation og alle områderne har alle deres små specielle steder, som man nemt kan kende, hvilket gør navigationen en del nemmere, så det ikke konstant er påkrævet at skulle kigge på spillets ellers udmærkede kort.

I de mange forskellige områder vil der også være pengeskabe og maskiner, der skal hackes, så man får ekstra ting såsom ammunition og penge. Hackingdelen kan være meget svær til tider, men save-systemet gør det meget let at undgå konsekvenserne ved at fejlhacke.

Man kan nemlig save, når man vil, og derfor kan man nemt benytte systemet til ens fordel ved at save, før man hacker eller angriber en Big Daddy. Det ville have været lidt mere optimalt, hvis spillet kun havde faste steder at gemme, men det bliver aldrig til mere end en hjælp til spilleren, hvis man vil have det. Måden hvorpå spillet håndterer døden er også lidt spøjst lavet, da man bliver genoplivet ved nogle faste punkter på banen uden nogen egentlig staf for at dø, faktisk så har fjenderne også stadig så lidt liv, som da du døde.




Der er også godt med våben i spillet, og de kan alle opgraderes med 2 forskellige opgraderinger, som også vises synligt på våbnene, dog er det ikke kun disse opgraderinger, det kommer an på, når man skal vælge våben imod en fjende. Ammunition er det, som har størst indflydelse på, hvor let du kan få din fjende ned. Der er 3 typer ammunition til hvert våben, 1 normal type og 2 specielle. Det mest almindelige er standardskud, og så er der også de mere specielle typer såsom antipersonel og Amor-piercing, som gør mest skade på enkelte typer fjender, dog giver det også en bonus, hvis man angriber uden at fjenden ser en.

Der er 3 sværhedsgrader, man kan spille efter, og alt efter hvor god man nu er til shooters, så skulle det ikke være det største problem at gennemføre spillet, dog skal det siges, at på normal bliver spillet lidt for let for en erfaren spiller.

Rapture, en by i forfald
Fra første til det sidste sekund af ens tur igennem Rapture vil man uden tvivl blive mødt af det mest gennemtænkte og bedst udførte grafiske arbejde, der er set i et spil før. Rapture er ikke blot endnu en kulisse, som man bare skal rende igennem fra A til B, men derimod er Rapture et levende sted, hvor man kan føle, at vandet som omkredser byen vil ind. Rapture er en by, som er i forfald, og det grafiske design afspejler helt perfekt det, som historien vil have dig til at tro.

Designet af spillet, som er lavet efter 40’erne, fungerer helt perfekt og til trods for, at modellerne og teksturerne ikke er specielt detaljeret, så tænker man på intet tidspunkt, at spillet er grimt, da man er overbevist af spillets realistiske design. Til trods for, at spillet ikke teknisk kan måle sig med titler såsom Gears of War, så gør designet af spillet det til sådan en fantastisk oplevelse at gå igennem, og grafisk er spillet nok det flotteste, man kan finde på markedet lige pt.




Det grafiske design af et spil kan ikke overbevise spilleren uden lyd, og specielt på det punkt er BioShock et helt ekstraordinært spil. De mange stemmer, som man hører i løbet af spillet, er meget overbevisende og specielt senere i spillet vil man virkelig opleve, hvor solidt og skræmmende godt stemmeskuespil kan gøre det i et spil.

Musikken i spillet er også en hel kategori for sig selv. Når man bevæger sig rundt i Rapture kan man høre den meget bløde musik, der strømmer ud fra diverse grammofoner, som man finder rundt omkring. Der er dog også noget utrolig god musik, når der sker noget specielt og i kampscenerne. Ens surround sound kommer dog meget på prøve, når man bevæger sig rundt i det store Rapture, for overalt er der lyde fra sindssyge mennesker, vand der drypper fra loftet og meget andet, som man faktisk ville forvente at høre.

Når man er færdig med BioShocks spændende historie og har kapret spillets 50 achievements, så er Rapture stadig et sted, som man vil blive ved med at besøge, da Rapture er langt fra at være noget, vi har set før, og den nærmest perfekte afbildning af byen under vandet gør, at man føler, at stedet er mere specielt end noget såsom en base over jorden.




BioShock, en perle uden lige
I sidste ende er BioShock et spil uden lige og selvom opfattelsen om, at FPS genren er den samme monotone oplevelse efter den anden, så er BioShock et utroligt godt eksempel på en titel, som kan sætte standarden for genren. Efter denne anmelders mening er spillet også det bedste stykke software, der er at finde på Xbox 360, og BioShock er også blandt de bedste spiloplevelser nogensinde.

En klassiker er født.
Gameplay:9.5
Grafik:10
Online:-
Holdbarhed:9.4
Overall 9.7
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.