Beautiful Katamari

Anmeldt af: Mikkel Vinther (vinterbird) - 12. marts 2008 - kl. 16:37
Del denne artikel:
8 0

Katamari serien vender endelig tilbage. Denne gang eksklusivt på Xbox 360.

Katamari serien har siden den første udgivelse på Playstation 2, fået en større og større fanbase. Det simple koncept med at rulle sig til en større og større bold, og dermed blive i stand til at rulle større ting ind i ens bold har fascineret mange gennem de seneste år.






Xbox 360 udgaven af Katamari ændrer ikke på formlen. Det handler stadig om at rulle ind i ting, og blive stor. Man spiller som Prinsen af Alt Kosmos, som endnu engang må ud og gøre alting godt igen. For Kongen af Alt Kosmos har under et spil tennis været så uheldig, at slå tennisbolden så hårdt at han skabte et sort hul. Det sorte hul fjernede alle planeter og stjerner i universet, og nu må du så som Prinsen ud og rulle en masse nye planeter og stjerner sammen.

Historien i Beautiful Katamari er lige så sindssyg som den plejer, og den sindssyge historie bliver kombineret med en mindst lige så sindssyg grafisk stil. Stilen er meget simpelt opbygget med masser af farver og en meget firkantet stil. Den grafiske stil matcher universet og den generelle spiloplevelse Beautiful Katamari byder på. Den skæve stil i Katamari går ikke kun igen i grafikken, men også på lydsiden bliver den godt repræsenteret med musik som ikke kan beskrives som andet end lalleglad og noget man kommer til at smile over.






Dog er udvalget af sange rimelig begrænset. Mange af sangene er gengangere fra de forrige spil, og alle sangene deler tit de samme melodier, hvilket betyder man kan ende med at blive træt af musikken hurtigt. Men hvis man først er faldet for musikken, så vil man holde af de forskellige variationer over de samme sange.

Den komplet skæve stil i Katamar gørm at når man ruller rundt så bliver man i et overordentligt godt humør. At rulle ind i dansende bjørne, politimænd og andre sindssyge genstande gør at man kommer til at sidde og smile over hele ansigtet når man spiller.

Men spillet ruller ikke altid optimalt. Beautiful Katamari lider desværre af en del framerate problemer. Frameraten falder tit, og det er særdeles skuffende. Det er især skuffende at se frameraten falde når den grafiske stil er så simpel opbygget. Den simple opbygning af grafikken er i sig selv ikke nødvendigvis skuffende. Men det er skuffende at se hvordan der ikke er gjort noget for at udnytte Xbox 360’en på nogen måde.






Beautiful Katamari gør nemlig ikke noget nyt ved formlen. Banerne er opbygget præcist magen til Playstation 2 udgivelserne, og derfor kan man ikke undgå at føle at spillet startede på en ikke så kraftig platform som Xbox 360.

Den eneste feature i spillet der er ny og gør at det skiller sig ud fra Playstation 2 udgivelsen er online delen. Namco-Bandai har smidt de sædvanlige leaderboards og lignende ind, samt muligheden for at spille mod en anden person online. Det er dog også muligt at se hvor stor en katamari hele verden har rullet sammen.

Beautiful Katamari er en svær størrelse. For fans af serien er det mere af det man elsker i forvejen, og for nye deltagere er det så afgjort det bedste sted at starte. Men fans skal ikke forvente at der bliver lavet noget, som man ikke kunne have set på ens Playstation 2.

Fakta
Beautiful Katamari

Beautiful Katamari

PlatformXbox 360
UdviklerNamco-Bandai
UdgiverNamco-Bandai
Spillere1-4
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:7.9
Grafik:6.9
Online:6.5
Holdbarhed:6.5
Overall 7.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.