Tidligere spil i serien har ikke just høstet store roser for deres singleplayerkampagner, som har stået i skyggen af multiplayerdelen. Det forsøger DICE at rette op på i Battlefield 1, og det slipper de faktisk ganske godt fra. Det er helt klart den kampagne i serien, som jeg har haft mest fornøjelse af. Faktisk er der 6 små kampagner i spillet, som i alt vel tager 7-8 timer at gennemføre. I hver kampagne indtager man rollen som soldat i et af de mange brændpunkter, og det er meget afvekslende. Når man har spillet kampagnen igennem, er man godt klædt på til de mange forskellige roller, man kan indtage i multiplayerdelen.
Man får blandt andet prøvet at være pilot i et fly, chauffør i en tank, snigskytte i ørkenen eller del af en italiensk specielenhed i bjergene. Selve historierne man gennemlever er interessante og troværdige. Der er ingen tvivl om, at det ikke har været sjovt at være en del af denne verdensomspændende konflikt, og det formår DICE altså på fornemmeste vis at gøre opmærksom på, samtidig med at man er godt underholdt. Det er ikke småting vores helte skal igennem, og desperationen skinner igennem i hver historie, og på den vis får man lidt nærværende historieundervisning på trods af, at DICE også har taget sig en del friheder med den historiske korrekthed for netop at kunne levere underholdning - især i udvalget af våben, hvor jeg er sikker på, at soldaterne næppe havde så mange forskellige muligheder at vælge imellem.
Battlefield 1 er selvfølgelig ikke kun et singleplayerspil. Fokus er, sædvanen tro, lagt på multiplayerdelen, hvor vi virkelig bliver forkælet. De store slag fra 1. Verdenskrig passer perfekt til multiplayer, og det formår DICE virkelig at udnytte. Slagene er kaotiske men alligevel med tilpas meget taktisk finesse, så man kan følge med i og påvirke slagets gang. De mange første slag jeg udkæmpede virkede virkelig kaotiske, og jeg løb forvirret rundt i et desperat (og umuligt) forsøg på at holde mig i live. Efterhånden kom der mere og mere mening med mit løben omkring, og jeg begyndte at kunne bidrage med mere end blot at være distraktion for fjenden. Denne sammenblanding af kaos og taktik er noget af det der tiltalte mig ved de første Call of Duty spil, og det syntes jeg har manglet lidt i den lange periode vi har været igennem, hvor skydespil skulle være så moderne med alskens elektroniske dimser til at hjælpe med slagets gang.
Dermed er underholdningen i de mange onlinekampe sikret. De er helt sikkert ikke historiske korrekte, men de er underholdende, og det er da absolut det vigtigste. En ny tilføjelse til de sædvanlige måder at spille online på er Operations. Her kan op til 64 personer deltage. Den ene halvdel skal forsvare et område, mens de andre skal indtage den. Det lyder måske umiddelbart blot som Capture-The-Flag, men Operations er op til 4 seancer i træk, der finder sted på hele slagmarken, som er ganske stor. Når de to første flag er indtaget, skifter det til et nyt område, og både forsvarere og angribere skal skifte fokus. Lykkedes det ikke for angriberne at indtage et område, startes der forfra fra det punkt de senest har indtaget, men denne gang med en forstærkning til angriberne i form af et armeret tog eller en Zeppeliner. Operations tager lidt tid, men det er det værd. Det føles rigtig godt at være del af et større slag, som bølger frem og tilbage hele tiden på forskellige områder af kortet.
Du kan vælge din rolle i multiplayer ud fra disse fire roller: Assault, Medic, Support og Scout, og man stiger i level i de forskellige roller, når man spiller dem, hvilket åbner op for nyt udstyr. Når du dør og skal tilbage i spillet kan du yderligere vælge at komme tilbage i en tank, fly, lastbil eller på en hest, hvis der er nogle ledige. Det giver alt i alt masser af variation og underholdning, og der skal nok være et match til enhver, uanset hvilken spillestil man foretrækker. Som nævnt tidligere er der også masser af forskellige våben at vælge imellem, hvilket sikrer variationen inden for de enkelte roller. To Medics er bestemt ikke tvunget til at spille på samme måde.
Ud over Operations kan man spille Conquest, Domination, Rush, Team Deathmatch og noget helt nyt kaldet War Pigeons. I War Pigeons kæmper man i hold om at fange en due, som man skal bruge til at kalde på artilleribeskydning. Det er et meget sjovt koncept, men det bliver desværre lidt hurtigt ensformigt. Stjernen i multiplayer er helt klart Operations i mine øjne, men der er masser af underholdning i de andre måder at spille online på også, så det er ikke kedsomhed man behøver at frygte.
Der skal noget computerkraft til at styre disse store slag, og det er ret imponerende hvor godt DICE har fået spillet til at køre. Jeg oplevede ingen performanceproblemer. Grafikken er meget flot med fantastisk lys og meget realistiske effekter, når granaterne eksploderer og kuglerne flyver om ørerne på en. Alt kan ødelægges omkring dig, hvilket kun gør det endnu mere imponerende, at det kører så flydende. Den mur, du er i dækning bag ved, kan hurtigt forvinde og det samme kan det hus, du gemmer dig i, hvis en granat rammer eller en tank kører ind i det. Stopper man op og studerer detaljerne i de store onlineslag, hvilket dog er en dårlig ide hvis man vil være i live, så kan man godt se, at der er sparet lidt på detaljer og teksturer, men med den fart der er på hele tiden er det ikke noget man lægger mærke til, med mindre man specifikt kigger efter det. Battlefield 1 er et meget flot spil.
En ting der virker knap så godt i Battlefield 1 er flyene. Kampagnedelen, hvor man følger en amerikansk pilot, er ganske underholdende, men den viser også, at der er lidt problemer med at få de gamle fly til at opføre sig ordentligt. Sammenstød i luften, som faktisk ikke er så sjældne endda, ender ofte besynderligt, hvor dit fly pludselig står stille i luften et par sekunder for derefter blot at flyve videre som om intet var hændt. Det ødelægger stemningen lidt. Det er stadigt sjovt at flyve disse gamle skrøbelige fly, men det er også et af de få steder, hvor DICE’s evner ikke helt har stået mål med intentionerne.
Battlefield er meget underholdende, og al den erfaring DICE har med at lave denne type spil skinner tydeligt igennem. De ved hvad der er sjovt, og hvordan man sikrer underholdningen for alle spillerne i disse store onlinekampe. Det er et genialt træk at føre serien tilbage til 1. Verdenskrig, hvor der ikke er diverse tekniske dimser til at redde folk men blot simple våben, snarrådighed og frygteligt meget held. Det giver en hektisk atmosfære, som er meget underholdende og skaber masser af uforudsigelige situationer, som nok skal blive delt og diskuteret rundt omkring, og det er vel et af kendetegnene for et godt online spil - at det giver en lyst til at snakke om det og viderebringe ens eventyr. I så fald skal Battlefield 1 i hvert fald nok blive en succes.
Facebook
Twitter
