Første gang man starter spillet op går man igennem en prolog, hvor spillets historie og baggrunden for de intense kampe gennemgås. Det er kun de mest basale og indlysende ting af gameplayet, der vises her og når det er overstået kigger man så på en menu, hvor man kan vælge mellem tre forskellige online modes og en kampagne, som kan spilles alene eller med andre. Jeg valgte at forsætte kampagnen alene, men sværhedsgraden var noget højere i denne første kampagne mission end den var i prologen, så det var uden succes. Jeg ville så spille den sammen med andre for at have en bedre chance for succes, men vælger man at spille sammen med andre kan man ikke vælge specifikke missioner. Man får blot tre tilfældige missioner at vælge imellem og den mission der får flest stemmer af spillerne startes op. Underlig måde at gøre det på, og det endte med at jeg ikke fik spillet kampagne-missionerne i rækkefølge og dermed var historien lidt spildt.
Det viste sig, at det heller ikke var så nemt at gennemføre missionerne sammen med andre. Der var simpelthen for mange ting, der ikke var forklaret og de første mange missioner rendte folk blot forvirrede rundt og skød på alt der rørte sig. Det kommer man ikke langt med. Man indsamler krystaller mens man spiller, og de skal bruges til at aktivere robotter, maskingeværer og lignende. Uden at få dem aktiveret til at hjælpe sig, så kommer man ikke ret langt. Sammensætningen af gruppen har selvfølgelig også betydning for ens succes. De 25 karakterer (det er ikke alle der er låst op fra starten) kan i princippet deles op i de tre klassiske ærketyper: Tank, Healer og DPS. Går man ind i en mission uden alle tre klasser repræsenteret, så beder man om problemer.
Ud over at bruge sine krystaller rigtigt, så stiger ens karakter også i level undervejs. Hver gang får man opgraderet sine færdigheder og får valget mellem to (nogle gange tre) opgraderinger. Her gælder det også om at ramme rigtigt, ikke kun i forhold til hvad missionen kræver, men også i forhold til hvad ens team har brug for. Og det er bestemt ikke altid nemt at regne ud. Så sværhedsgraden i missionerne er ret høj. En del af det skyldtes altså, at koncepterne ikke forklares særlig godt. Ud over at være svære, så er missionerne også lange. Første gang jeg kom igennem en mission brugte jeg over en time på det. Så man starter ikke lige en mission uden at have god tid til det. Ulempen ved at de tager så lang tid er, at det nemt begynder at føles ensformigt. Missionerne er bygget ens op. Man kæmper sig frem til et område, aktiverer et eller andet, der sender flere bølger af fjender mod en, som så skal nedkæmpes. Angrebet afsluttes så af en boss fight, og man er klar til at kæmpe sig videre til næste område, hvor den formel gentages.
Så kampagnen var jeg ikke specielt imponeret af. Så er der tre online modes at spille, hvor man spiller hold mod hold. Selve gameplayet er det samme som i kampagne-mode, blot har man forskellige mål i de tre typer af spil. Det, der gør online spil interessant er sammensætningen af ens team, og den taktik man vil bruge til at opnå sine mål, mens man forhindrer fjenden i at opnå sine. Det er ekstremt svært at lægge taktik mens spillet er i gang, så har man ikke venner man kan aftale roller og taktik med på forhånd, så oplever man nok ikke den store succes her. Selvfølgelig vil man vinde en kamp, men det vil ofte være baseret på held eller uheld og ikke på ens egne færdigheder. Hvilket er en skam.
Ikke alle 25 figurer er låst op fra starten, men de bliver langsom låst op efterhånden som du spiller spillet. Hver karakter stiger i level jo mere du bruger den, og det er selvfølgelig en stor del af spillet at få sine karakterer op i level. Man indsamler også loot i løbet af kampene, som man så kan udstyre sine karakterer med. Dette udstyr skal dog aktiveres ved hjælp af krystaller inden det tager effekt. Så der kan bruges rigtig lang tid på at bygge sine karakterer op og finde det rigtige udstyr til dem. Og man vælger jo selv om man vil koncentrere sig om at blive ekspert i én karakter, eller blive en altmuligmand, der kan tage en hvilken som helst rolle.
Selve gameplayet er meget hektisk. Tingene går rigtig stærkt, og der er mange ting at holde styr på. Desværre har Gearbox valgt en grafisk stil, som ser godt ud, men ikke ligefrem hjælper en. Der er et hav af effekter, eksplosioner og farver på skærmen hele tiden, som gør det meget svært at følge med i hvad der sker. Det gør at ens adrenalin-niveau hæves, men er også medvirkende til, at mange blot render rundt og skyder på det nærmeste der bevæger sig, da man alligevel ikke kan gennemskue hvad der foregår. Så går taktik-delen lidt af det og det er synd. Efter en kamp, så sidder man tilbage og ved ikke rigtigt hvorfor man tabte eller vandt. Hvad gik godt og hvad gik skidt? Hvad gjorde vi rigtigt? Det var bare en lang sekvens af skyderi, farver og eksplosioner uden andet mål end at få fyret ammunition af. Der er lidt statistik at kigge på, som kan give et hint, men det ville da være sjovere at kunne gennemskue det mens man spillede.
Battleborn kunne være godt. Jeg er ikke i tvivl om, at der nok skal være fans nok til denne type af spil. Men jeg tror ikke, at det bliver Battleborn der indtager tronen her. Så skal Gearbox i hvert fald justere en del på gameplayet. Det er så hektisk og forvirrende, at taktikken lider under det, og uden taktikken, så bliver det blot mere af det samme som mange andre spil leverer. Selv om der er 25 karakterer at vælge imellem og masser af valgmuligheder. Jeg ville så gerne kunne lide Battleborn, men gameplayet er for ensformigt og jeg kan ikke se mig bruge så meget tid som det kræver at blive god til det. Så spillet bliver fanget i en ond cirkel – det kræver tid og tålmodighed at blive god til det og virkelig nyde alle facetter af spillet, men da gameplayet er så ensformigt så er det nok de færreste der når der til.
Facebook
Twitter
