Assassins Creed: Revelations

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 14. november 2011 - kl. 21:42
Del denne artikel:
6 1

I 30 år har Ezio stillet spørgsmål – uden at få ret mange svar. Nu er det tid til at få afsluttet historien og få nogle klare svar. Læs vores anmeldelse af Assassins Creed: Revelations.

Ezio rejser mod borgen i Masyaf i det vestlige Syrien i sin søgen efter svar, men da han ankommer til byen, ser han, at den er blevet rendt over ende af Byzantinere, tempelriddere, der kender den sande værdi af de hemmeligheder, der hviler der. Ikke overraskende bliver Ezio, i hans simple søgen efter visdom, hvirvlet ind i en jagt på nøgler til stortemplet, der indeholder ufattelige kræfter, som for alt i verden ikke må falde i de forkerte hænder. På sin færd kommer Ezio bl.a. til Konstantinopel, bedre kendt som nutidens Istanbul; byen der ligger på grænsen mellem Europa og Asien og som derfor er en farverig og multikulturel by.


Historien i Assassins Creed: Revelations er storslået og fængende, og jeg vil egentligt ikke afsløre så meget mere om den her, da den helt klart skal opleves, efterhånden som den udfolder sig i spillet. Men jeg kan da sige så meget, at vi denne gang kommer tæt på både Ezio, Desmond og såmænd også Altaïr fra det første Assassins Creed spil.

Assassins Creed: Revelations er udviklet af Ubisofts flagskib i Montreal med assistance fra Ubisoft Annecy, Ubisoft Massive, Ubisoft Quebec, Ubisoft Singapore og Ubisoft Bucharest. Det er ikke mere end 1 år siden Ubisoft udgav Assassins Creed: Brotherhood, og ved første øjekast ligner Assassins Creed: Revelations da også mere en udvidelsespakke end et nyt spil – men det er heldigvis langt mere end det.

Gameplaymæssigt er der ikke den store forskel fra f.eks. Assassins Creed: Brotherhood til Revelations. Man render stadig rundt på byens hustage i bedste parkour-stil, løser forskellige missioner, der driver historien fremad eller tager nogen af de utallige sidemissioner, som er spredt med let hånd rundt omkring i byen. Missionerne er som altid godt udtænkt, og i Revelations virker de lidt mere varierede og opfindsomme end i de forrige spil i serien. Man skal stadig opbygge lukkede butikker, banker og andet for at tjene penge, og man skal stadig hyre unge mennesker til ens snigmorderbande. Aspiranterne skal trænes op, de optjener erfaringspoints og bliver med tiden mere og mere rutinerede. De kan sendes ud på missioner rundt omkring i Europa, og man kan gøre brug af dem når som helst, man har brug for lidt ekstra hjælp. Man kan også tildele dem snigmordertilholdssteder, som de får ansvaret for.


Men Ubisoft har faktisk tilføjet en række spændende nyheder til gameplayet. For det første bliver Ezio kort inde i spillet udstyret med en slags gribekrog. Først blev jeg lidt bekymret ved tanken om en gribekrog; ville det gå ud over det rendyrkede parkour-gameplay som fans elsker? Både ja og nej – det er faktisk lidt op til en selv. Krogen gør det lettere og hurtigere at klatre op af de mange høje tårne, og den kan redde en fra at falde i døden, hvis man sjusker lidt med hopperiet fra hustag til hustag, da den kan gribe fat i et tagudhæng eller en afsats, hvis man er ved at falde i døden. Det betyder så også, at man måske sjusker lidt mere, end hvad man gjorde tidligere, da man nu har noget, der minder om et lille sikkerhedsnet. Men det er vel op til en selv, hvor grundigt man vil spille spillet.

Selve kampsystemet er ikke blevet synderligt forbedret. Den kunstige intelligens hos fjenderne er stadig noget svingende, lige fra direkte dum og blind til urealistisk opmærksomme på, hvad der sker omkring dem. Ezio har stadig en række effektive våben til rådighed, og som noget nyt er det nu muligt at lave bomber. Rundt omkring i omgivelserne ligger der massevis af ingredienser til bomberne, og ved specielle fremstillingsborde i snigmordernes hovedkvarter, i deres tilholdssteder og på forskellige steder rundt omkring i byen kan man fremstille ens egne bomber.

Man kan lave tre forskellige typer bomber; dødbringende bomber, taktiske bomber og afledningsbomber. Der er flere forskellige slags bomber, f.eks. en Daturabombe, der udsender en giftig sky, der langsomt forgifter alle, der indånder dampene, en Splintbombe, der dræber eller sårer ved at sprede dødbringende fragmenter eller en Partisansømbombe, der forhindrer fjenders bevægelse med små spidse pigge, der spredes på jorden og gør ofrene sårbare under kamp.


Endelig er der inkluderet et lille Tower Defense minspil i Assassins Creed gameplayet. Ezio står på et hustag og skal fordele hans styrker strategisk klogt på de omkringliggende hustage og i gaderne. Man kan f.eks. placere skytter udstyret med en armbrøst og andre våben, man kan bygge barrikader i gaden og man kan kaste med bomber fra hustagene for at forhindre fjenden i at bryde igennem til ens tilholdssted. Selv om et Tower Defense minispil kan lyde lidt malplaceret i Assassins Creed, så synes jeg faktisk, at det giver mening, da Ezio nu er den kloge krigsstrateg i kraft af hans alder og erfaring - så det giver meget god mening, at han leder slagets gang fra en mere tilbagetrukken position i stedet for selv at deltage direkte i kampene. Det skal så også siges, at det ikke er ret tit, man støder ind i Tower Defense sekvenserne, så det er ikke sådan, at Assassins Creed er gået hen og blevet et strategispil på nogen måde.

I min bog, er Assassins Creed et singleplayerspil, men Revelations har dog en ganske fin multiplayerdel, som prøver at fange intensiteten fra historiedelen, og det lykkes et stykke hen ad vejen. Multiplayerdelen kan spilles af op til 8 spillere ad gangen og indeholder 10 forskellige gamemodes, både fri for alle og som holdspil. Generelt er de 10 gamemodes ganske fine, selv om de måske ikke er helt så forskellige, som man lige skulle tro. Nogle af dem er blot simple Deathmatch og Capture the Flag varianter blot med andre navne, mens andre, som f.eks. Eskorte, hvor man skal eskortere en VIP til nogle kontrolpunkter, er ret intense.

Multiplayerdelen indeholder 9 forskellige maps, lige fra Rom og Venedig til en arabisk handelsgade og Galata, en del af den europæiske del af Istanbul. Man kan vælge mellem forskellige figurer og våben, og man kan tilknytte to evner og to fordele til ens figur. Evnerne kan f.eks. være, at man kan forklæde sig, så modspillerne ikke så let få øje på en, man kan kaste med knive eller placere miner og bomber. Man stiger efterhånden i niveau, og jo mere man spiller, jo flere evner og fordele låses der op for sammen med nyt udstyr, påklædninger og andet til ens figur. Multiplayer er ikke det primære i et Assassins Creed spil, men alligevel er det et fint supplement til historiedelen.


Visuelt er Assassins Creed: Revelations rigtigt flot. Spillet er fyldt med smukke bygningsværker, fantastisk arkitektur og hovedpersonerne i spillet er meget detaljerede. Omgivelserne er yderst stemningsfulde, og byen emmer af liv. I gaderne er der gøglere, glædespiger og folk der bare passer deres daglige liv, og når man klatrer rundt på tagene om natten, kan man næsten fornemme livet inde bag vinduerne med lys i. Spillet understøtter i øvrigt 3D fjernsyn, så er man så heldig at have sådan et, så er der mere grafisk lir at hente på den front.

Den stemningsfulde grafik understøttes af et fremragende soundtrack af bl.a. danske Jesper Kyd. Den fremragende titelmelodi er blevet til på en lidt speciel måde, da Ubisoft - med hjælp fra bl.a. Hans Zimmer - lavede en konkurrence på nettet for at finde den rigtige stemme til titelmelodien. Vinderen blev den bare 18-årige Madeline Bell fra Californien, og hun er med til at gøre soundtracket i Assassins Creed: Revelations til et af årets bedste og mest stemningsfulde spilsoundtrack. Stemmeskuespillet er i øvrigt også rigtigt godt, og dialogen mellem de forskellige figurer er meget troværdig. Spillet fås i øvrigt med danske undertekster og menuer.

Selv om der er en del mindre justeringer og nyheder til gameplayet, så føles Assassins Creed: Revelations stadig som et typisk Assassins Creed spil, hvilket bestemt er positivt i min bog. På den anden side, så føles formlen en lille smule slidt efterhånden, og det må være tid for Ubisoft til at gentænke hele Assassins Creed serien.


Assassins Creed: Revelations er det bedste spil i serien til dato. Historien er som altid meget stærk, og man får nogle overraskende svar på en masse ting i Revelations, så har du spillet de forrige spil, bliver du nødt til at få slutningen med her. Som altid er der rigtigt mange timers spil gemt i historiedelen alene, specielt hvis man går efter fuld synkronisering (opnå et delmål) i hver mission, at gennemføre alle sidemissionerne eller finde alle de gemte ting, der ligger overalt i omgivelserne. Dertil kommer så en multiplayerdel, så der er rigtigt mange timer gemt i Reveleations for den ihærdige spiller.

Som altid virker et nyt spil i Assassins Creed serien meget gennemarbejdet – alt fungerer som det skal. De nye tilføjelser virker, efter en smule tilvænning, som en naturlig udvikling af serien, så er du fan af Ezio, Desmond og Altaïr, så tag et kig på Assassins Creed: Revelations – du vil ikke fortryde det.
Fakta
Assassins Creed: Revelations

Assassins Creed: Revelations

PlatformXbox 360
UdviklerUbisoft Montreal
UdgiverUbisoft
Spillere1-8
Udgivelsesdato15-11-2011
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:8.5
Grafik:8.5
Online:7.5
Holdbarhed:9.0
Overall 8.5
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.