Assassin's Creed IV: Black Flag

Jeg har altid været særdeles godt underholdt at Assassin’s Creed spillene, især af Assassin’s Creed: Brotherhood og Assassin’s Creed: Revelations. Jeg var dog noget skuffet over Assassin’s Creed III, som bare ikke rigtigt fungerede for mig – tror det var noget med den tidsalder og verden som spillet foregik i. Så det var med lige dele nervøsitet og spænding, at jeg kastede mig over Assassin’s Creed IV: Black Flag – men jeg skal da lige love for, at Ubisoft har fået serien tilbage på rette spor.



Assassin’s Creed IV: Black Flag er det mest ambitiøse spil i serien til dato og det kan ses på antallet af Ubisoft studier, som har indblandet i projektet, nemlig ikke mindre end otte styk og 900 mennesker har arbejdet på spillet. Projektet blev startet af Ubisoft Montreal i midten af 2011 og singleplayer-delen er lavet af Montreal studiet, sammen med Ubisofts afdelinger i Sofia, Kiev, Quebec, Montpelier og Singapore. Multiplayer-delen har to andre Ubisoft studier stået for, nemlig Ubisoft Annecy og Ubisoft Bucharest.

Man tager rollen som den charmerende sørøver Edward Kenway fra Swansea, der viser sig at være bedstefar til Connor Kenway fra Assassin’s Creed III. Spillet indeholder en ganske omfattende historie, der vikler sig ind i de tidligere spils historier, men desværre er det hele ved at være så indviklet, at det kan være svært at følge med i. Det er måske efterhånden spillets største problem, nemlig at historien er ved at være så knudret, at man som spiller nemt kan miste overblikket.

Assassin’s Creed IV: Black Flag er intet mindre en et imponerende spil. Det udspiller sig i den største verden i serien til dato, på de Vestindiske Øer omkring år 1715, hvor man kommer igennem tætte jungler, gamle ruiner, hvis man altså ikke lige udforsker byer som Havana eller Kingston, deltager i store søslag, dykker efter skatte eller udforsker de mange ubeboede øer, der findes rundt omkring. Hvad der startede som sidemissioner i Assassin’s Creed III, er nu blevet et at de to ben, som bærer hele Assassin’s Creed IV: Black Flag, nemlig det at sejle rundt på havet, plyndre skibe og eller bare nyde udsigten over havet.



Der er noget specielt ved, at sejle rundt på havet, mens mandskabet synger gamle sømandsviser, mens en hval springer op af azurblå vand ved siden af ens skib. Denne idyl kan lynhurtigt blive brudt at din ordre til at angribe, hvorefter mændenes sang blive afløst af koncentreret sømænd, der råber kommandoer til hinanden mens kanoner buldrer og træsplinter flyver om ørerne på en. Kort efter kan man lægge til i en havn og her kommer det andet, og velkendte ben i spil, nemlig at man går på opdagelse i stemningsfulde og arkitektonisk smukke byer. Man sniger sig efter vigtige personer, løser diverse missioner og påtager sig små opgaver fra byens beboere. Man føler hele tiden, at der er noget der skal gøres, noget der skal opleves og det er lige meget om man er i byen, i junglen eller på havet. De to dele komplimenterer hinanden rigtigt godt.

Som pirat er der utallige måder at ”tjene” til dagen og vejen. Som jeg nævnte tidligere, kan man gå på jagt efter skjulte skatte eller plyndre lagerbygninger for materialer, man så kan sælge tingene i de forskellige havne. Undervejs kan man naturligvis opgradere og købe nyt udstyr, så man får bedre våben og lignende, men man skal også sørge for, at ens gode skib er i perfekt stand. Her kan man også opgradere med nye kanoner, bedre og stærkere skrog så man ikke tager så meget skade i søslagene eller udstyre skibet med bl.a. nye sejl. Ubisoft har inkluderet Far Cry 3’s jagt-feature, så man nu kan skal gå på jagt efter forskellige dyr på de mange øer man besøger, så man kan udvikle for eksempel nye pistolhylstre og andet.




Jeg har altid set Assassins Creed spillene som en singleplayer oplevelse, men Black Flag indeholder den obligatoriske multiplayer-del, der minder en del om dem vi har set i de forrige spil. Der er otte forskellige spilmuligheder, hvor nogle af dem spilles mod ens venner, mens andre skal spilles i co-op. Foruden traditionelle spiltyper som Deathmatch, Domination og Capture the Flag - hvor sidstnævnte i Black Flag hedder Artifact Assault, er der mere spændende spiltyper som Manhunt og Wolfpack. Manhunt er en slags ”katten efter musen”, hvor ens hold skal arbejde sammen for at dræbe det modsatte hold, der så skal forsøge at sig i live ved at gemme sig og snige sig forbi modstanderholdet. Efter endt runde, byttes rollerne om.

Wolfpack blev introduceret for første gang i Assassin’s Creed III, men er her i Black Flag blevet udvidet og finpudset. Wolfpack kan spilles i to former; Discovery og Unleashed. I Wolfpack Discovery skal man sammen med sit team igennem otte missioner, hvor samarbejde er meget vigtigt, for jo bedre man arbejder sammen, jo mere bliver man belønnet. Når man har klaret Discovery, der egentlig virker lidt som en introduktion til Wolfpack delen, kan man kaste sig over Unleashed, hvor de virkelige udfordringer ligger. Her skal man også løse forskellige opgaver, men til forskel fra Discovery, ændrer opgaverne sig i løbet af spillet, så det ene øjeblik skal man snigmyrde et mål, det næste skal man beskytte en skat – og igen kan det skifte, så man nu er den jagede af en flok soldater. Igen skal man arbejde sammen, hvis man vil have en chance for at klare opgaverne og for at overleve.

Den største nyhed i multiplayer-delen er nok Game Lab. Her kan man skræddersy ens egne spiltyper helt ned til de mindste detaljer. Der er virkelig mange parametre man kan skrue på, lige fra de helt almindelige som hvor lang tid en runde skal tage at spille og hvilket map der skal spilles på, til hvilke type af kills som er tilladte, hvordan ens HUD ser ud, hvordan scoring- og multiplier-systemet skal virke, hvilke egenskaber der er tilladte og hvilke der ikke er – og mange mange andre ting. Man kan i hvert fald skræddersy sit spil, så man kan få det præcis som man vil have det.



Generelt fungerer multiplayer-delen ganske fint. Der er en god fordeling af spiltyper og selv om flere af dem har får smarte navne, der blot dækker de mere eller mindre over velkendte spiltyper, fungerer de fint med det Assassin’s Creed twist de alle har fået. Jeg vil dog stadig holde fast i, at Assassin’s Creed spillene er et eventyr, man nyder at gå på opdagelse i alene, men trænger man til lidt adspredelse, er der altså muligheden for det, i en fin multiplayer-del.

Grafisk er Assassin’s Creed IV: Black Flag er flot spil. Det er ikke så meget på den tekniske side at spillet imponerer, som andre Xbox One lanceringsspil, det er mere i de utallige små detaljer der er overalt. Byerne er som altid fyldt med smuk arkitektur, torve med mennesker der passer deres daglige liv, gamle ruiner spækket med udskæringer og jungler med træer, buske, dyr og solen, der skinner ned igennem trætoppene. Havet man sejler på, er imponerende lavet, med bølger der påvirker hvordan ens skib sejler og det kan fra det ene øjeblik til det andet forvandle sig fra et azurblåt fladt hav, til et frådende sort hav med enorme bølger man ridder på. Det er en meget indbydende verden, der på alle måder inviterer til at blive udforsket og ser man en ø, et tempel eller en kirke, kan man smutte forbi dem og gå på opdagelse.

Lydsiden er også ganske vellykket, for nu at sige det på jysk. Musikken passer godt til pirat-temaet og specielt de mange sømandsviser som ens besætning synger mens man sejler på havet, er ganske iørefaldende. Lydeffekterne fra livet i byerne, fra havet der slår mod skibet er gode og stemmeskuespillet passer rigtigt fint til spillet. Som en fin lille detalje, kan man få danske undertekster på spillet – dog er alle menuer og anden info på skærmen stadig på engelsk.
Assassin’s Creed IV: Black Flag er et gennemarbejdet og virkelig solidt eventyrspil. Spillets to ben; livet på havet og missionerne på land, komplimenterer hinanden godt og gør spillet meget afvekslende. Der er ikke meget decideret dårligt at sige om spillet andet end det jeg lige har berørt, nemlig at historien efterhånden er unødvendigt knudret. Som en fin lille detalje, tjekker spillet via dine achievements, om du har spillet de tidligere spil i serien og belønner dig for dette, ved for eksempel at give dig nogle skins fra de pågældende spil til din figur i Black Flag.

Var du ligesom jeg skuffet over Assassin’s Creed III, så kan jeg kun sige, at du ikke skal være nervøs for, at serien er på vej længere ud af et sidespor. Ubisoft har fået serien tilbage på rette kurs og har med Assassin’s Creed IV: Black Flag fået lavet det bedste, mest helstøbte spil i serien og et af de bedste spil i 2013.