Assassin’s Creed Chronicles: Russia

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 14. februar 2016 - kl. 17:09
Del denne artikel:
0 1

Så er sidste afsnit i Assassin’s Creed Chronicles trilogien udkommet og vi ser nærmere på, om det formår at runde serien af med stil. Læs anmeldelsen af Assassin’s Creed Chronicles: Russia her.

Assassin’s Creed Chronicles: Russia er tredje og sidste del af Assassin’s Creed Chronicles trilogien. Første afsnit var Assassin’s Creed Chronicles: China, som udkom tilbage i april sidste år, i sidste måned udkom så andet afsnit Assassin’s Creed Chronicles: India og nu er tredje og sidste afsnit så kommet, nemlig Assassin’s Creed Chronicles: Russia.



Det første spil foregik, som den hurtige måske allerede har spottet, i Kina, det anden i Indien og nu er vi kommet til Rusland. Dette nye afsnit udspiller sig knap 80 år efter andet afsnit, kort efter den blodige Oktober Revolution i 1918, hvor man tager rollen som snigmorderen Nikolai Orelov, som har fået til opgave at skaffe en mystisk kasse fra Zaren, der holdes fanget af bolsjevikkerne. Under hans mission redder han den unge hertuginde Anastasia, der viser sig at have ganske overraskende egenskaber og han indser, at hun vil blive slået ihjel, hvis han overdrager hende til broderskab. Nikolai må nu vælge imellem at blive jaget af både Tempelriddere og hans eget broderskab i forsøget på at beskytte den uskyldige Anastasias liv eller fokusere på missionen og ikke tænke på uskyldiges liv.

Assassin's Creed Chronicles: Russia kan bedst beskrives som et to og et halvt dimensionalt platformspil – det vil sige, at man spiller i to planer, men det er muligt at bevæge sig ind i baggrunden for at skjule sig bag stolper, i ventilationsskakter, kravle ud på ydersiden af et kørende tog og lignende. Man skal snige sig igennem en række baner uden at blive set, undgå og uskadeliggøre fælder, dræbe udvalgte mål og ikke efterlade sig andet end et par fodspor. I forhold til de forrige spil i serien, er Russia det mest afvekslende. Det føles stadig som en blanding af Assassin’s Creed og Prince of Persia, hvilket er en god ting i min bog, men det hele krydres af sekvenser hvor man med ens snigskytteriffel skal dræbe en række vagter, fra et hustag skal rydde vejen for vagter for Anastasia på landjorden eller løbe igennem et brændende tog inden det hele eksploderer om ørerne på en. Man får også mulighed for at styre Anastasia, som har nogle helt andre egenskaber end Nikolai og derfor føles de to meget forskellige at spille med.



Banerne er inddelt i usynlige sektioner og efter hver sektion, bliver man vurderet ud fra hvor usynlig man har været og om man er kommet igennem sektionen for eksempel uden at dræbe nogen eller uden at være blevet opdaget. Efter banen er gennemført, lægges alle sektionerne sammen til en endelig score. Denne endelige score bestemmer, om man får adgang til nye egenskaber eller opgraderinger af ens våben og egenskaber. Både Nikolai og Anastasia kan fløjte for at tiltrække sig fjendernes opmærksomhed og Nikolai kan for eksempel snige sig uset forbi fjender ved at kaste røgbomber eller deaktivere elektriske installationer ved at kortslutte dem med hans mekaniske zipline. Anastasia har andre egenskaber, som kun hun besidder.

Som i Assassin’s Creed Chronicles: India, er der i Russa en række Challenge Rooms man kan kaste sig over. Der kan tjenes op til fire stjerner i disse baner og de er inddelt i forskellige kategorier. Der er for eksempel Collect baner, hvor man skal forsøge at indsamle alle Animus stykkerne inden for tidsgrænsen uden på noget tidspunkt at stoppe op eller bevæge sig igennem områder af banen, som er markeret med gult. I Contracts banerne skal man finde og dræbe et mål inden for tidsgrænsen, uden at blive opdaget og målet skal dræbes på en bestemt måde. Disse Challenge Rooms er ganske sjove at spille og vil for alvor sætte dine evner på prøve.



Styringen fungerer for det meste fint, dog ikke alle steder. Den virker tung og er egnet til at bevæge sig langsomt med, som man da også gør det meste af tiden. Men hvis man bliver opdaget, er man stort set prisgivet, da kampsystemet er for tungt og klodset at arbejde med. Spillets struktur ligger også op til, at man skal genstarte de sekvenser hvor man bliver opdaget – det betyder så også, at gameplayet bliver meget trial-and-error baseret, hvilket jeg bestemt ikke bryder mig om. Det er surt at skulle genstarte igen og igen, fordi man ikke har en chance for at gennemskue situationen, før man er død og så kan se hvordan man skal klare sig igennem den.

Rent æstetisk er Assassin’s Creed Chronicles: Russia ganske nydeligt. Grafikken kører stort set udelukkende i grå nuancer med stærke røde kontrastfarver og ligner noget man kan finde i russisk propaganda i 1920’erne. Det er sjovt at se, hvordan de tre spil i Chronicles trilogien har hver deres unikke grafiske stil og det er svært at pege på, hvilken der er den flotteste, for de er alle flotte på hver deres unikke måde. Chronicles: Russia er nok det mest dystre at se på, men det er stadig nydeligt at se på. Challenge Rooms foregår formentlig inde i Animus computeren og de er langt mere hightech at se på, men bestemt også flotte, blot på en helt anden måde. Helt generelt er der ikke noget at sætte fingeren på rent designmæssigt på spillet her. Lydsiden er også fin, med et russisk inspireret soundtrack, fine stemmer og passende lydeffekter. Dog er dialogen fra de ikke-spilbare figurer meget ensformig og den gentager sig selv hele tiden.



Assassins Creed Chronicles: Russia er en fin blanding af snige-action og et platformspil og det er det mest afvekslede af de tre spil i Chronicles serien og måske også det mest velfungerende. Det minder en del om India, men de nye og varierende tiltag får det til at føles lidt mere friskt. Der er, som altid fristes man til at sige, problemer med den tunge styring og jeg er ikke fan af trial-and-error gameplayet. Når det er sagt, så er dette et fint 2,5D platform spin-off af den populære Assassin’s Creed serie og det fungerer som det skal uden på nogen måde at sætte nye standarder for genren.

Assassin’s Creed Chronicles: Russia kan købes for 75 kr. på Xbox Games Store og det er faktisk en fin pris, når man tænker på, hvor meget spil man får for den pris. De to forrige spil i serien koster det samme, men vil du have alle tre afsnit, kan det betale sig at købe Assassin’s Creed Chronicles: Trilogy, hvor alle tre spil er inkluderet for 187 kr.
+ To spilbare figurer med forskellige egenskaber, æstetisk flot grafik, god mængde indhold i forhold til prisen
Trial-and-error gameplay, til tider klodset styring
Gameplay:7.5
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:7.5
Overall 7.5
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.