Første spil i serien er ude nu, og hedder Assassin's Creed Chronicles: China. Spillets historie fortæller om Assassin-kultens kinesiske afdeling omkring faldet af Ming-dynastiet i 1526, og foregår to år efter kortfilmen Assassin's Creed: Embers, hvor Ezio Auditore møder Shao Jun, som er hovedpersonen i dette spil.
Hvis du er forvirret af historien, er du langt fra den eneste. Der er ingen tvivl om, at det er svært at følge med i alle detaljerne omkring Assassin's Creed, og lige præcis her overrasker Chronicles: China rent faktisk. I modsætning til mange af seriens spil, så er dette lineært; historien foregår kronologisk og uden de store sidespring. Selv hvis man ikke allerede har set Embers, så er det bestemt muligt at følge med i plottet. Man styrer den kvindelige snigmorder Shao Jun, som er blevet taget til fange af en gruppe Templars – med vilje.
Som spiller kæmper man sig gennem en unødigt lang læringsbane, hvorefter man begiver sig ud på et stort hævntogt, med en sidemission om at få fat på en tabt æske, som indeholder et artefakt med en uspecificeret effekt. Trods det lineære plot og den simple historie formår man dog ikke at engagere spilleren – dialogen er flad, og selv stemmeskuespillerne virker uinteresserede i, hvad der egentlig foregår. Spillets karakterer er ikke nær så bombastiske og interessante som i mange af de andre Assassin's Creed-spil, og de efterlader simpelthen ikke det store indtryk. Der er intet nutidigt perspektiv til historien, som i mange af de andre Assassin's Creed-spil – hvilket er både godt og skidt. Det havde været interessant at se, men det havde gjort historien uoverskuelig.
Assassin's Creed Chronicles: China er som nævnt et to og et halvt dimensionelt platformsspil – det vil sige at det er to-dimensionelt, men det er muligt at bevæge sig til forgrunden eller baggrunden via bjælker eller lignende. Spillet er hovedsageligt bygget op om, at man sniger sig igennem banerne, uden at blive set, og uden at efterlade mere end fodspor. Man får points alt efter hvor godt man kommer gennem en specifik sektion, og der gives flest points til simpelthen at være en skygge, mens der gives færre points for at snigmyrde fjender og endnu færre points, hvis det ender i regulær kamp.
At snige sig rundt mellem fjenderne og hoppe fra punkt til punkt virker overraskende godt på et to-dimensionelt plan. Det føles fedt at fløjte eller kaste med ting, for at få fjender til at flytte sig, eller bruge en masse af de andre evner man låser op for gennem spillet. Det samme kan man dog ikke sige om kampsystemet, som føles meget tungt og ustyrligt. Sekvenserne hvor man skal slås, fordi man er blevet opdaget, er af langt lavere kvalitet end resten af spillet – og det er ærgerligt, for samtidig betyder det, at det heller ikke er sjovt bevidst at kæmpe sig igennem områder.
Som spiller låser man op for nye evner ved at bevæge sig gennem banerne, hvor man også får bonusser for at få nok points. Ulempen her er, at spillet lider under præcist samme syndrom som næsten alle andre Assassin's Creed-spil: Det bliver ét stor og langt tutorial. Man føler sig altså ikke behandlet som en smart person, når man stadigvæk i fjerde bane ikke kan spille fem minutter, uden at spillet er nødt til at pause for at informere spilleren om en eller anden detalje, som enten er ligegyldig eller nem at regne ud. Spillet kan ikke opnå nogen som helst form for tempo, når man konstant bliver afbrudt for at få information, såsom at vagter med lanterne kan se i mørke områder – og spillets alt for høje brug af pauser og zoom, for at vise objektiver eller hændelser, som får banen til at ændre sig.
Det er ærgerligt, da spillet ellers undgår 'fyld' i banerne – man bevæger fra snig-sekvens til snig-sekvens uden det store afbræk – hvilket fungerer glimrende, og dermed er det ærgerligt, at spillet skal pauses så tit. Det føles som to modstridende designvisioner, og det trækker den samlede oplevelse nedad. Spillets tempo kan i forvejen komme til at føles langsomt i visse sekvenser, hvor man er nødt til at vente længe på, at vagter går frem og tilbage – de mange pauser gør det bestemt ikke bedre.
På et punkt kan man ikke andet end at anbefale Assassin's Creed Chronicles: China. Det ser fantastisk ud. Spillet er grafisk inspireret af kinesiske malerier, og det ser forrygende ud, særligt i bevægelse. Der er lagt væk på detaljerne, og når man hopper fra skib til skib er det en ren fryd at se flagene blafre i vinden. Det samme gælder særligt bjergene i baggrunden, når man klatrer gennem landskabet. Det er en fremragende visuel stil, og man kan kun håbe, at de næste indslag i Chronicles-serien, India og Russia, ligeledes er grafisk inspireret af de lande, som spillene foregår i.
Assassin's Creed Chronicles: China er bestemt ikke et dårligt platformspil; det er bare heller ikke så godt, som man kunne håbe på. Det har sine problemer, nogle væsentligt større end andre, men hvis man kan se bort fra særligt spillets tempo, så er det et ganske fint platformspil, som på en meget fin facon formår at tage de bedste elementer – og styringen – fra Assassin's Creed-serien og gør det til et glimrende platformspil. Selve temaet med de to grupperinger Assassins og Templars føles en smule påklistret, særligt grundet det nutidige perspektiv, men med den noget simple historie slipper Assassin's Creed Chronicles: China let uden om, at det tema bliver for tungt.
Selve spillet tager omkring 4-5 timer at gennemføre, men med muligheden for at gennemspille spillet i en anderledes Plus-mode, når man har klaret det første gang, samt naturligvis jagten på den perfekte highscore, gør faktisk, at man sagtens kan få mange flere timer til at gå med det. Til prisen er Assassin's Creed Chronicles: China et fint platformspil, som har nogle åbenlyse mindre gode sider, men i sidste ende er værd at spille, også hvis man ikke længere kan holde gejsten oppe at køre omkring hele Assassin's Creed-serien. Det er en positiv oplevelse, som giver lyst til at forsøge sig med de to næste Chronicles-spil – særligt hvis udviklerne i mellemtiden formår at rette diverse småfejl og får fikset spillets modstridende designvisioner og tempo.
Assassin's Creed Chronicles: China kan downloades nu på Xbox Games Store for 75kr.
Facebook
Twitter
