Assassins Creed

Anmeldt af: Morten Skou - 26. november 2007 - kl. 00:18
Del denne artikel:
46 0

Som snigmorder i en tid, hvor de primære transportmidler var ’fod’ og hest, rejser man rundt i mellemøsten for at udføre sit hverv for broderskabet.

Som snigmorder i en tid, hvor de primære transportmidler var ’fod’ og hest, rejser man rundt i mellemøsten for at udføre sit hverv for broderskabet.

Historien handler om bartenderen Desmond, der er blevet kidnappet af en i starten ukendt organisation, som tvinger ham til at opleve sin forfader, Altairs, rolle i en række forskellige snigmord på fremtrædende personer i tiden under det tredje korstog i årstallet 1191. Dette gøres ved hjælp af en mystisk maskine kaldet for en Animus, som arbejder ud fra ideen om, at folks hukommelse rummer oplevelser fra deres forfædre, som går i arv via DNA.





Som spiller styrer man for det meste snigmorderen Altairs, der i starten af spillet bryder tre af Hashshin’s (Assassins Creed) interne regler og derfor bliver degraderet og skal udføre en masse snigmord for igen at bevise sin værdighed. Det bliver til i alt 9 forskellige mord, som alle er på personer, som rent faktisk eksisterede dengang og som af den ene eller anden årsag virkelig døde eller forsvandt i året, hvor spillet foregår. Det hele foregår i forskellige byer i mellemøsten, herunder Damascus og Jerusalem.

En typisk mission starter med, at man får en ordre af kultens leder, derefter begiver man sig på vej ud til den by, hvor den udvalgte mission finder sted og tager kontakt med det lokale bureau for at få mere information samt en godkendelse af drabet – sidstnævnte gives i form af en fjer. Før man kan få lov til at skære halsen over på sit mål, er der en række sidemissioner, som først skal udføres for at få forskellige informationer om den person, man skal myrde. En sidemission kan være, at man skal lege lommetyv, overhøre samtaler eller ”overtale” folk til at snakke på den hårde måde. Som regel skal man klare to til tre forskellige sidemissioner, før man kan gå til sagens kerne.

For at finde rundt i byen har man et kort til rådighed. Til at starte med er dette kort rimeligt tomt, og for at få fyldt det op med indikatorer af, hvor de forskellige sidemissioner befinder sig i byen, er det nødvendigt at klatre op i forskellige udsigtsposter for at danne sig et ordentligt overblik. Disse udsigtsposter kan genkendes på, at der flyver en ørn omkring det. Når man er nået til tops, kan man danne sig et overblik, som giver en lidt ekstra informationer på kortet. Til at starte med er visse dele af byerne aflåst, men i løbet af spillet får man mulighed for at komme ud i alle kroge og kanter.
Ifølge Ubisoft skulle en del af det unikke ved spillet være den såkaldte sociale adfærd. Hvis man bevæger sig ind igennem en folkemængde, kan man trykke på (A) knappen for at blande sig med mængden, og dermed vil ingen lægge mærke til dig. Dette virker et langt stykke hen af vejen, men er langt fra perfekt. Det største irritationsmoment ligger i, at når man blander sig med mængden, så går man utroligt langsomt – nej vent, man går uhyggeligt langsomt. Godt nok er man klædt ud som munk, men der er vel for pokker ingen grund til at skulle gå langsommere end alle de normale mennesker, blot fordi man ønsker at blande sig lidt med dem.





Den anden absolut unikke ting, som de endda har formået at ramme plet med, er det fysiske system. Man kan bevæge sig frit rundt både i byerne men også i ”The Kingdom”, som er betegnelsen for verdenen udenfor byerne. Med ”frit rundt” menes dog ikke kun, at man kan gå rundt på diverse veje og kukkelure – nej, i Assassins Creed er ”frit rundt” ensbetydende med, at du både kan bevæge dig vertikalt og horisontalt. Man fristes næsten til at sammenligne fysikken lidt med Crackdown – man bruger nærmest lige så meget tid på at klatre rundt på hustage og op af mure/vægge, som man bruger på at gå rundt iblandt de normale folk i selve byerne. Det giver nærmest et sug i maven, når man netop har forceret et af byens højeste punkter, for derefter at spejde ud over byen. Man får fornemmelsen af, at man er virkelig højt oppe – for derefter at hoppe ud i frit fald med det mål at forhåbentligt lande i en halmbunke. Ubisoft har sagt, at alt der stikker bare et lille stykke ud fra en væg, kan bruges til at klatre op af – og det har de så sandelig ret i.

Kampsystemet er også en del af spillet, som man kommer til at bruge ufatteligt meget tid på. Til at starte med er man rimelig begrænset, men jo længere man når ind i spillet, jo flere våben og kamptyper bliver der låst op for. En af kamptyperne er counterattack, hvor man venter på, at sin modstander angriber en, parerer og slår ham til plukfisk med sit våben – denne kamptype er desværre rimelig overdimensioneret, hvilket betyder, at man, når man først har lært det ordentligt, kan kæmpe imod lige så mange fjender det skulle være samtidigt. Der er nemlig også lige den ting ved fjendernes AI, at de aldrig angriber samtidigt. Så selv om de står 25 mand omkring en, så er der aldrig to af dem, som forsøger at spidde dig med deres sværd på samme tid. Eneste undtagelse på dette er bueskytterne – de skyder ganske enkelt lige meget hvad, også selv om en af deres egne mænd tilfældigvis står i vejen og dermed bliver ramt af pilen.





AI’en er et kapitel for sig. Som tidligere nævnt har Ubisoft forsøgt sig med social adfærd, men det undrer mig nu alligevel, at en munk bevæbnet med store sværd på ryggen kan snige sig forbi vagter helt uden, at det vækker nogen form for opsigt. Det er først når man eksempelvis forsøger at klatre op af en væg og folkemængden stimler sammen og kigger på dig, at vagterne begynder at interessere sig for dig. Der skal dog deciderede mord og øjenvidner til, før at opsigtsindikatoren for alvor blinker rødt. Opsigtsindikatoren finder man oppe i venstre hjørne af skærmen. Den viser, hvor meget opmærksomhed der er på en, og om der eventuelt skulle være nogen, som decideret står og kigger på dig. Bliver den rød, så kan man forsøge at gemme sig et utal af forskellige steder, indtil den igen er hvid, og man er uden for synsrækkevidde.

En grafisk perle
Den grafiske side af spillet er enormt flot, karakterer såvel som miljøer er virkelig detaljerede helt ned til den mindste detalje. Dertil kommer muligheden for at bevæge sig frit rundt i verden, både horisontalt og vertikalt. Byerne, som man løber rundt i, skulle efter sigende være nøjagtige kopier af, hvordan byerne så ud dengang tilbage i 1191 – nu er jeg dog ikke lige manden, der kan bekræfte om dette er sandt eller ej.





De første par timer i selskab med spillet flyver afsted, men derefter går spillet over og bliver alt for trivielt. Selvom man imellem missionerne får nye færdigheder og sværhedsgraden ligeledes stiger – så føles det som om, at det er det samme man laver time efter time. Dette er specielt et problem, da spillet er forholdsvis langt, og man fristes derfor til at droppe den sidste del, da det nærmest er forudsigeligt, hvordan historien udvikler sig.

En stor mangel, som udviklerne af spillet tilsyneladende har overset er, at det ikke er muligt at slå nogen form for underteksting af mellemsekvenserne til. Dette betyder, at man ofte risikerer at misse et enkelt eller flere ord, hvilket potientielt kan betyde, at man misser en del af handlingen i spillet.
Assassins Creed har det meste; god historie, godt gameplay, god grafik og muligheden for at udforske de ting, som man nu måtte have lyst til på sin vej. Det eneste minus er dog, at Assassins Creed er et utroligt langt spil. Det tager et sted imellem 20 og 25 timer at gennemføre det alt efter, hvor mange sidemissioner man vælger at udføre. De første fem timer af spillet er man totalt fanget i den gamle verden, men derefter går spillet over og bliver helt ekstremt trivielt. Den eneste forskel på missionerne er nærmest, at de foregår i forskellige bydele, og at ham man skal slå ihjel hedder noget andet end den forrige.





Ingen replay-value
Efter man først har gennemført spillet, så har det ikke nogen replay-value overhovedet. Der er ingen onlinedel, og der er ikke annonceret nogen former for ekstra indhold. Med mindre man gider at bruge sin tid på at rende rundt og finde ligegyldige flag for at få achievements og gamerpoints – så er det game over lige så snart man er igennem den sidste mission.

Alt i alt er Assassins Creed et udmærket spil, som dog ikke helt formår at leve op til alt den hype, som Ubisoft har formået at skabe omkring spillet inden dets udgivelse.
Gameplay:8.0
Grafik:9.5
Online:-
Holdbarhed:5.5
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.