Another World 20th Anniversary Edition

Til trods for titlen, er det nu reelt set små 23 år siden at spillet Another World første gang så dagens lys. Spillet blev udgivet af franske Delphine Software, som blev kendt for deres – for tiden – meget visuelt imponerende spil. Another World blev udgivet midt i deres storhedstid, og blev udviklet af en enkelt person: Éric Chadi. Det var en imponerende præstation og, selv om det havde sine mangler, så er det unægtelig et spil som eftertiden har draget inspiration fra. At spillet selv tydeligvis er inspireret af Prince of Persia betyder mindre, hele den filmiske indpakning og den særlige visuelle stil er noget som står tydeligt frem.

I denne genudgivelse har man mulighed for at spille originalen både grafisk og lydmæssigt. Et enkelt knaptryk kan dog ændre spillet til HD format, samtidig med at man fra spillets start kan vælge at lade det afvikle med en oppudset version af lydsiden. Man følger fra spillets start en ung videnskabsmand, som efter et forsøg der går galt pludselig bliver transporteret til en anden verden. Her befinder man sig fra start under vand, og uden nogen yderligere introduktion kastes kontrollen direkte over i dine hænder. Har man ikke tidligere haft spillet under neglene, så er sandsynligheden for at man inden for få sekunder befinder sig død i grebet på diverse tentakler relativt stor.




Man mærker fra første sekund, at Another World ikke er et spil der holder dig i hånden og forklarer. Du vil utvivlsomt dø utallige gange i løbet af eventyret, som ellers ikke er særligt langt. Det er nemlig et spil som bygger på trial-and-error samt udenadslære. Her er monstre, der lige pludselig kommer og skyder dig ud af ingenting, ekstremt svære hoppesekvenser og små puzzles hvor du absolut ingen vejledning får til at løse dem. Hvordan skal du eksempelvis vide, at du pludselig skal lade dig dumpe ned i et hul, hvis lige du ellers tidligere døde ved at falde ned i? Det appellerer til den indre masochist, og er bestemt ikke noget som alle vil være lige begejstrede over. Noget af forklaringen ligger i, at spillet oprindeligt er kreeret fuldstændigt af én person. Undervejs i processen var han selv ved at gå død i udviklingen, derfor forfaldt han – efter eget udsagn – til genbrug og små billige tricks for at forlænge levetiden.

Med det sagt, kan man så også ane, at det er et hyper ambitiøst projekt, som fra starten har været et kærlighedsbarn for Éric Chadi. Konceptet blev affødt af, at han fik skabt en velfungerende grafisk motor baseret på vektorer. Stilen er unik, og føles selv i originaludgaven i dag nærmest bevidst kunstnerisk ved gensyn. Det må siges at være noget af en pris, når man betragter den udvikling, der ellers har været på den grafiske front. Kombinationen af de flydende bevægelser og en farvepallette, der gør rigtig god brug af pasteller samt modsætninger fungerer virkeligt godt, og giver begivenhederne en ganske filmisk fornemmelse.




Styringen er relativ simpel, og man føler ofte at vores hovedperson Lester, burde kunne bevæge sig endnu mere end han egentlig gør. Hans hop er lave og statiske, og ofte sad jeg selv og pressede på alle mulige knapper for at få fyren til at bevæge sig ordentligt – naturligvis uden nogen form for effekt. Spillet er ekstremt lineært af natur, og du gives ingen reel frihed til at udforske eller tackle problemerne på forskellige vinkler. Ikke så underligt refererede Chadi selv til Dragon’s Lair som en inspirationskilde, og selv om vi slet ikke er på det niveau interaktionsmæssigt kan man da godt ane sammenligningen. Med nutidens åbne miljøer i bagagen, er det ofte frustrerende at man er så begrænset.

Et ganske opfindsomt element er den laserpistol som man samler op ikke så langt inde i spillet. Ud over at den naturligvis kan skyde, kan den nemlig også bruges til at rejse et skjold. Det er et element, der hurtigt bliver brugt i spillet, som en form for ekstra gådeløsning. Bliv plaffet i nakken af et rumvæsen, og efterfølgende forstår du at eneste vej frem er, at du formår at rejse skjoldet på det rette tidspunkt.




Another World er en ganske underholdende størrelse. Det formår i løbet af sine 3-4 timer at give en til tider ganske medlevende oplevelse, hvor man reelt bliver lidt rørt mod slutningen. Det er vel at mærke opnået uden teksturer til at afspejle menneskelige følelser eller nogen form for tale til at udtrykke dem. Samtidig er det en inspirationskilde, som både har stået fjern fader til titler som ICO samt Metal Gear Solid. Med det sagt, så er det oftest en meget frustrerende rejse, hvor styringen er tung og man overlæses med billige dødsfald. Tager man de nostalgiske briller af, og har man ikke selv engang siddet med originalen på sin Amiga, Atari ST eller alle de andre maskiner Another World senere fulgte til, så vil man måske have svært ved at se hvad begejstringen kom fra. Det fjerner ikke det faktum, at det er en præstation, at det her er en enkelt mands vision og arbejde.