Aliens vs. Predator

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 26. februar 2010 - kl. 21:43
Del denne artikel:
14 0

Folkene bag det populære Aliens vs. Predator fra 1999, har sammen med Sega genoplivet Aliens vs. Predator serien. Vi ser nærmere på, om denne nye udgave, kan måle sig med den populære forgænger.

Folkene bag det populære Aliens vs. Predator fra 1999, har sammen med Sega genoplivet Aliens vs. Predator serien. Vi ser nærmere på, om denne nye udgave, kan måle sig med den populære forgænger.

Alien vs. Predator udkom for første gang på SNES i 1993 og udkom året efter også på Jaguar - men det er nu nok PC-versionen fra 1999 (som hed Aliens vs. Predator - bemærk s’et i Aliens), som de fleste vil huske tilbage på med et smil på læben. Spillet var særdeles stemningsfuldt og var en god blanding af horror og action - og multiplayerdelen blev et hit rundt omkring på de mørke netcaféer. Det var blandt de bedste spil i genren dengang tilbage i slutningen af 90‘erne.


Nu har folkene bag den succesfulde PC-udgave, nemlig engelske Rebellion, så taget det gamle spil op af skuffen og har skabt en ny og mere tidssvarende udgave - eller, det var vist det, der var meningen, men det er ikke helt lykkedes for dem. Rebellions historie er ikke ligefrem brolagt med store hits - og onde tunger vil påstå, at det sidste gode spil Rebellion stod bag netop var Aliens vs. Predator fra 1999. Denne nye udgave vil nok ikke ændre meget på folks opfattelse af udvikleren, for det er en temmelig middelmådig first-person-shooter, der mere virker som en remake af det gamle spil fra 1999, end som en ny og mere tidssvarende version.

Historien er ikke den dybeste, men det betyder ikke nødvendigvis så meget for et spil af denne type. På en fjern planet har en ekspedition, ledet af Charles Bishop Weyland, fundet en stor gammel pyramide. Det viser sig dog hurtigt, at denne pyramide fungerer som yngleplads for diverse Aliens, og så har vi jo balladen. Det spændende er, at historien ses fra tre forskellige vinkler, da man nemlig kan spille som både Marinesoldat, som en Predator og som en Alien.


Singleplayerdelen er nemlig delt op i tre små spil, som hver tager 3-4 timer at gennemføre, og heldigvis føles de temmelig forskellige takket være de tre spilbare figurers store forskelligheder. Når man spiller med Marinesoldaten føles spillet mest af alt som et traditionelt first-person-shooter. Til sin hjælp har man den karakteristiske og meget effektive radar, der med sine konstante små klik gør opmærksom på, om der gemmer sig noget rundt om det næste hjørne eller i de mange mørke afkroge. Man får adgang til en række kraftfulde våben, hvor den suveræne Pulse Rifle, kendt fra Aliens filmene, uden tvivl er højdepunktet. I starten kæmper man sig igennem mørke og uhyggelige korridorer, og disse baner er meget stemningsfulde og klaustrofobiske. Senere kommer man ud i mere åbne udendørsområder, og spillet mister noget af sin uhygge, og det føles mere som et almindeligt actionspil.

Spiller man som en Predator, ja så føles tingene en del anderledes, da der nemlig er fokus på stealth og taktik og ikke så meget på rå våbenkraft - selv om en Predator naturligvis også har våben. En del af tiden går med at planlægge sit angreb, og ved hjælp af Predatorens skarpe sanser har man hele tiden en fordel over de intetanende soldater. Mens man er usynlig, hopper man rundt fra træ til træ eller fra platform til platform for at skaffe sig den optimale angrebsposition. Denne del begrænses dog lidt af en gammeldags spilmekanik, da man ikke kan hoppe fri rundt som man ønsker det, men kun mellem nogle mere eller mindre fastlagte punkter på banen. Stemningen i Predatordelen er slet ikke så tyk, som når man spiller som Marinesoldaten, da man ikke længere er den jagede men nu jægeren, så man er ikke oppe på tæerne på samme måde. Denne del kan måske lyde lidt kedelig og actionforladt, men det er den på ingen måde.


Endelig kan man spille som Alien, der på papiret måske lyder som den mest spændende del; hvem ønsker ikke at terroriserer og skabe død og rædsel omkring sig, som kun de dyriske og brutale Aliens kan? Som en tilfangetagen Alien, der bryder ud af sit fangenskab på et laboratorium, bevæger man sig fra skygge til skygge, igennem udluftningskanaler, mens man slår ihjel på de mest brutale måder. Aliens bevæger sig meget hurtigt, og de kan som bekendt kravle på både vægge og lofter. Det giver nogle gode muligheder for overraskelsesangreb, hvor man f.eks. sidder i en mørk krog oppe under loftet, mens de intetanende soldater går rundt nedenunder. I sådan en situation føler man sig meget overlegen og i fuld kontrol over situationen.

Desværre er det denne del, som fungerer dårligst, og som er mest frustrerende at spille. Det kan være meget forvirrende og desorienterende at kravle rundt på vægge og lofter - og spilmekanikken hjælper ikke til med at gøre oplevelsen bedre. Det er f.eks. temmelig frustrerende, at man skal trykke på en knap, hvis man vil bevæge sig op af væggen og trykke igen, hvis man vil bevæge sig videre op i loftet. Man kan slå denne funktion fra, så man automatisk klatrer på alle flader, men det kan også være et problem, da man midt i under en hektisk kamp pludselig hænger med hovedet nedad og helt har mistet orienteringen.


De tre singleplayerdele kan gennemføres på 10-12 timer, hvilket er en fin længde for et spil af denne type. De tre dele spilles temmelig forskelligt, og det er en fin detalje, at historien fletter ind i hinanden og vises mere eller mindre fra tre forskellige vinkler. Dette betyder dog også, at man kommer igennem de samme baner op til tre gange, og det kan godt være en smule kedeligt at se de samme steder igen og igen. De tre singleplayerdele kan spilles i den rækkefølge man ønsker - og man kan springe rundt imellem dem, når man vil, så det er faktisk muligt at strikke sit helt eget spilforløb sammen.

Spillet er ekstremt voldeligt, og det er bestemt ikke for børn - aldersmærkningen på 18+ er helt berettiget. Brutaliteten er specielt udtalt, når man spiller som Alien, og den er helt ekstrem som Predator. Det er ikke usædvanligt, at man som Predator løfter en såret Marinesoldat op fra jorden, stirrer ham ind i hans skrækslagne ansigt for derefter, med ens skarpe kløer, at rive hovedet af ham og rygraden ud af kroppen på ham. Det er meget brutalt, og der bliver ikke lagt fingre imellem.

Fællestrækket for de tre singleplayerdele er, at de alle indeholder nogle gode momenter, og hvor det meste fungerer som det skal. Alligevel kan man ikke undgå at bemærke, hvor gammeldags spillet føles, og man kan ikke lade være med at tænke over, hvor langt genren har bevæget sig siden 1999.


Multiplayerdelen er måske spillets stærkeste side, og også her kan man spille som både Marinesoldat, Predator og Alien. Spillet byder på en række traditionelle gamemodes som forskellige typer af Deathmatch og Team Deathmatch, men også mere spændende muligheder som Survivor, Infestation og Predator Hunt for op til maks. 18 spillere. Multiplayerdelen fungerer egentlig ganske fint, selv om jeg havde lidt problemer med at finde spillere at spille med. Jeg oplevede ingen nævneværdige tilfælde af lag og lignende tekniske problemer. Desværre fortsætter multiplayerdelen trenden fra singleplayerdelen ved ikke at hæve sig over det middelmådige på noget tidspunkt. Det fungerer som det skal, men det byder ikke på noget, som andre spil ikke gør - og det spillet gør, har andre spil gjort bedre tidligere. Multiplayerdelen er underholdende i en kort periode, men det er ikke noget, man vil vende tilbage til over længere perioder.

Spillets absolut stærkeste side er lydsiden. Lydeffekterne er rigtigt gode, og de er med til at sætte en meget uhyggelig stemning i visse sekvenser med Marinesoldaten - og lyden fra Pulse riflen er uovertruffen. Også musikken er rigtig god og stemningsfuld. Desværre kan grafikken slet ikke følge med. Leveldesignet er kedeligt, figurerne meget udetaljerede og deres animationer ser ofte lidt dumme ud. Omgivelserne er simple - indendørs er de mørke og klaustrofobiske, mens de egentlig er rimelig flotte, når man bevæger sig udendørs.


Aliens vs. Predator er ikke noget direkte dårligt spil - det er de mange små ting, som trækker det ned. Grafikken er gammeldags, leveldesignet er kedeligt og gameplayet føles slidt, lineært og begrænset. Styringen er ujævn, da den er klodset og irriterende det ene sted, mens den fungerer fint et andet sted. På den positive side er multiplayerdelen, der byder på masser af gamemodes og lydsiden, som er ganske fremragende og som sætter en god stemning specielt i singleplayerdelen.

Det kan dog ikke redde Aliens vs. Predator fra at føles som gammel vin på nye flasker. Spillet føles mest af alt som et gammelt spil, som er unødigt begrænset efter 2010 standarder. Nogen vil sikkert elske det gammeldags og lettilgængelige gameplay, men langt de fleste spillere forventer mere af deres actionspil her i starten af 2010, end hvad Aliens vs. Predator kan tilbyde.
Gameplay:6.5
Grafik:6.5
Online:7.0
Holdbarhed:6.5
Overall 6.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.