Alice: Madness Returns

Anmeldt af: Gajda - 29. juni 2011 - kl. 21:13
Del denne artikel:
8 0

Det er tid til at vende tilbage til Wonderland. Vi har anmeldt Alice: Madness Returns.

Gennem tiden har vi set utallige fortolkninger af Lewis Carrolls klassiske fortælling om Alice i Eventyrland fra 1865. Disse fortolkninger har blandt andet været i teater-, film- og spilform. Dog har ingen fortolkning af Alice i Eventyrland været så usædvanlig som PC-spillet American McGee's Alice fra 2000, der var en blodig og dyster fortolkning af den klassiske fortælling. Spillet fik stor ros fra kritikkerne og var endda det første spil i Electronic Arts’ historie, som fik en aldersmærkning på 18 år. Nu elleve år senere, er Electronic Arts igen klar til at lokke os ned i kaninhullet med efterfølgeren Alice: Madness Returns.




Alice er stadig plaget af minderne om den ildebrand, der dræbte hendes familie. Hun lever ikke længere på et psykiatrisk hospital, men jævnligt besøger hun en psykiater idet hun plages af indre dæmoner. Alice er konstant plaget af de ubehagelige minder og skyldfølelse æder hende op indefra. Dette får hende til at vende tilbage til Wonderland for at redde sig selv og finde ud af, hvad der i virkeligheden skete den dag hendes mor, far og søster brændte inde.

Spillet begynder med Alice, der går gennem en terapisession med sin psykiater, hvorefter hun drages tilbage til det farverige og hjemlige Wonderland. Dog viser det sig, at tingene ikke er som de plejer og stemningen bliver gradvist mere og mere ubehagelig. Alice: Madness Returns er et blodigt action-eventyr med masser af platformselementer. Et hop kan let udføres mellem platforme og dette bliver aldrig rigtigt svært. Igennem spillet vil du støde på nye udfordringer, som snarere udfordrer din evne til timing end præcision. Hvis du ikke rammer platformen første gang, så gør du det formentlig efter et par ydereligere forsøg, da du kan aflæse, hvordan du skal time det pågældende hop. Alice kan udføre trespring og svæve over kortere strækninger i luften med hjælp fra hendes nederdel.

Springene mellem platformene afbrydes ofte af kampe, som er sammenstød mellem en række fjender, der er forskellige gennem spillets kapitler. Fjenderne varierer i både sværhedsgrad og størrelse og kan enten være gående, kravlende eller flyvende. Kampene udkæmpes for det meste i åbne områder, hvor fjender kan komme fra alle sider. Kampene er underholdende og takket være den brede vifte af fjender, kræver det teknik at bekæmpe horderne. Nogle fjender kræver brug af et bestemt våben for at blive besejret, hvilket skaber forskellige lag af variation i kampene.




Udover kniven, som er ens standardvåben, bliver Alice udrustet med en peberkværn, der har nogenlunde samme funktion som en gatling gun. Denne er naturligvis god, hvis du vil dræbe fjender på afstand. Desuden kan Alice dræbe sine fjender ved hjælp af en tekande, en tikkende bombe og en kæphest, hvilket egentligt lyder lidt bizart, men rent faktisk passer våbnene fint i universet. Våbnene kan opgraderes og gøres mere effektive med den indsamlede valuta, som består af tænder, der er spredt rundt i landskabet i hvert kapitel. Kampene håndteres af en smidig og ganske fin kontrol, som aldrig føles begrænset eller vanskelig at administrere.

Wonderland byder på farverige områder og mangfoldige miljøer, som ændrer sig løbende gennem spillet. Der er i alt seks kapitler, som hver især har sit eget tema og sin egen stil, der varierer fra idyllisk til dyster. Her støder vi på alt fra farverige skove, dukkehuse og rustne fabrikker. Hvis du tager dig tid til at udforskede de forskellige verdener, vil du opdage, at Wonderland skjuler mange hemmeligheder, f.eks. hukommelsesfragmenter, som giver spilleren større indsigt i spillets historie. For at finde de skjulte hemmeligheder og platforme, er du som regel nødt til at bruge krympe-kommandoen, som tillader Alice krymper i størrelse og dermed kan se ting, som den ”voksne” Alice ikke kan se.




Det er ikke ofte man ønsker et spil ville være kortere, men Alice: Madness Returns føles faktisk lidt langt. Længden afhænger naturligvis af, hvordan man spiller og i hvor høj grad man søger at finde alle skjulte hemmeligheder. Heldigvis skifter spillet mellem platforming og kampe, hvilket skaber variation. På trods af denne variation, så føles spillet dog gennemgående ensformigt og trivielt.

Grafikken er alsidig og varierende, men på ingen måde prangende og må siges at være noget ujævn sammenlignet med lignende titler anno 2011. Nogle steder kan grafikken være ganske fin og detaljerig, men det er bare en skam, at denne flotte grafik ikke er gennemgående. Desuden virker kapitlerne lidt langtrukne og gameplayet er noget repetitivt og platform- og kampoplevelse er middelmådige. På den anden side, byder spillet også på en mørk og dyster historie og en anderledes spiloplevelse, der adskiller det fra andre spil i sin genre. Man får desuden en kode med til forgængeren fra år 2000, American McGee's Alice.

Original anmeldelse af Michael Rosendahl, Xboxlife Sverige
Fakta
Alice: Madness Returns

Alice: Madness Returns

PlatformXbox 360
UdviklerSpicy Horse
UdgiverElectronic Arts
Spillere1
Udgivelsesdato17-06-2011
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:7.5
Grafik:7.5
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.