Ace Combat: Assault Horizon

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 11. oktober 2011 - kl. 18:00
Del denne artikel:
7 0

Den legendariske Ace Combat serie har fået et skud nyt liv med Assault Horizon, som tager serien ind i ny æra med manér. Læs vores anmeldelse her.

Ace Combat: Assault Horizon er det 10. spil i rækken af Ace Combat spil, men kun det andet spil på Xbox. Spillet er udviklet af det interne Project Aces studio hos Namco i Japan og historien er skrevet af New York Times best seller forfatter Jim DeFelice.


Ace Combat: Assault Horizon udspiller sig i en meget nær fremtid, nærmere betegnet i år 2015. En regeringsfjendtlig oprørsstyrke fejer igennem det østlige Afrika og den østafrikanske regering har bedt FN om støtte til kampen mod oprørerne og piraterne ud for den afrikanske østkyst. FN opfordrer til gengæld NATO til at reagere og der nedsættes en speciel militær task force, der sættes ind i konflikten.

Oprørerne har fordel af en række avancerede våben og godt kendskab til området der kæmpes i, så konflikten kan umiddelbart ikke løses så hurtigt som oprindeligt håbet. Det hele tager en ubehagelig drejning, da en helikopter en dag styrter ned pga. af et enormt lysglimt på himlen og en efterfølgende kraftfuld trykbølge – de få overlevne fra helikopteren bringes tilbage til basen med voldsomme tredje grads forbrændinger og rygtet om et nyt supervåben blandt oprørerne spreder sig hurtigt. Man tager nu rollen som 37 årige William Bishop, pilot hos US Air Force og leder af 108th Task Force, som består af en enhed af angrebshelikoptere, en enhed af bombefly og Bishops egen Warwolf enhed, bestående af jagerfly – og naturligvis bliver 108th indsat i konflikten.

Spil af denne type er ikke de mest varierede og problemet med gameplayet har langt hen af vejen altid været, at man flyver rundt i sin søgen efter fjender og finder man dem, flyver man lidt rundt om hinanden, fordi det ofte er svært at få fjenden på kornet – og når man endelig kommer i kamp, kæmper man mod en lille prik i horisonten omgivet af en firkant og lidt information i form af nogle tal. Man skal vist være mere end begejstret for flyspil, hvis man synes det lyder spændende – men den lidt triste formel, gør Assault Horizon nu noget ved.


Der er mere variation i Assault Horizon, end der har været i hele Ace Combat serien tilbage til 1995. Foruden de klassiske dogfight sekvenser, hvor man kæmper mod andre lynhurtige jagerfly, skal man nu også flyve Apache kamphelikopter mens man f.eks. yder luft til jord støtte til soldater, som indtager en afrikansk by. Man bliver også sat til at bemande kanonen i døren på en Black Hawk helikopter, mens man kredser rundt om et kæmpe fragtskib som Seals vil forsøge at stoppe, man skal på stealth bombemissioner dybt inde bag fjendens linjer og man skal bemande de enormt kraftfulde kanoner ombord på et AC-130 gunship – meget i stil med i Modern Warfare. Der er virkelig stor variation i Assault Horizon og de ny tiltag med helikopterne er virkelige sjove at spille.

Selve dogfight sekvenserne er også blevet piftet op. Man undgår ikke at flyve rundt og lede efter fjenden og der er også en del dansen rundt om hinanden, men fra det øjeblik man får fjenden på kornet, kan man vælge at aktivere DFM (Dogfight Mode). Vælger man at aktivere DFM, zoomer spillet ind på fjenden og styringen ændres nu, så man bedre kan holde sigtekornet på fjenden, som laver alle mulige krumspring for at undgå ens angreb. På samme tid bliver styringen af selve flyet nu halvautomatisk, så man ikke længere skal være opmærksom på omgivelserne eller om man styrter ned jorden, men udelukkende have fokus på at holde fjenden på kornet. Den halvautomatiske styring betyder også, at spillet automatisk sender ens fly ned igennem smalle kløfter, næsten ned på gadeniveau i Dubai, under kollapsende skorstene på fabrikker og mange andre dramatiske ting. Det er nærmest som en on-rails shooter, som man dog har lidt kontrol over – imponerende ser det i hvert fald ud og det fungerer fint.

Skulle man være så uheldig, at blive den jagede og ikke jægeren, har man også nye muligheder. Man kan vælge den gamle metode med at forsøge at bryde ud af fjendens sigtekort eller sende flares bagud som afleder fjendtlige missiler, eller man kan fortage en ”Counter Manoeuvre” og vende situationen til ens egen fordel. Når en fjende har låst sig fast på ens fly, dukker der to pile op på skærmen og ved at bremse hårdt op, nærmer de to pile sig hinanden og i det øjeblik de ender med at stå ovenpå hinanden, trykker man på LB og RB på samme tid, så laver man en blæret Top Gun manøvre, så fjenden suser forbi en og man får nu ham på kornet. Det er et lækkert trick, som fjenden naturligvis også kan gøre brug af – under alle omstændigheder bør man selv sørge for at mestre det, da manøvren kan få en ud af en presset situation meget hurtigt.


Gameplayet er altså blevet piftet gevaldigt op i Assault Horizon i forhold til de tidligere spil – både i form af flere forskellige typer af gameplay (helikoptere, door gunner på Black Hawks, bombemissioner), samt de nye features i det klassiske dogfight gameplay, som DFM og ASM (Air Strike Mode), sidstnævnte minder om DFM, men bruges når man skal angribe mål på jorden eller på havet. Spillet falder dog lidt i de gamle faldgruber af og til, med meget lange missioner, der virker som om de fortsætter i en uendelighed og med utroligt mange af de samme fjender, som skal udryddes før man kommer videre i missionen.

Multiplayer delen af Assault Horizon består af co-op, Capital Conquest, Domination og Deathmatch. I co-op kan op til tre spillere spille side om side og løse otte missioner fra kampagnedelen sammen. Missionerne skal dog først låses op i kampagnedelen før de er tilgængelige, hvilket virker ret dumt – disse co-op missioner burde være tilgængelige fra starten af. I Capital Conquest deles spillerne ind i to hold og man skal nu forsøge at smadre hinandens hovedkvarterer indenfor tidsgrænsen – når man det ikke, er det holdet, der har ødelagt mest, som vinder. Multiplayer delen fungerer som den skal, men de forskellige spilmuligheder er ikke specielt spændende.

Ace Combat: Assault Horizon er det flotteste spil i seriens historie. De helt store stjerner er naturligvis flyene og helikopterne, som alle ser fremragende ud. Flyfans vil glæde sig over, at man får lov til at flyve i lækre fly som Typhoon Eurofighter, F-22A Raptor og F-117A Nighthawk, russiske fly som SU-34 Fullback og SU-47 Berkut samt klassiske helikoptere som Blackhawk og Apache Longbow. Kameravinklerne er langt mere dramatiske end tidligere og Assault Horizon har lige fået en indsprøjtning Call of Duty ind i præsentationen af spillet, så det hele minder visse steder mere om en actionfilm end et flyspil – hvilket i min bog er en god ting, så længe det ikke går ud over gameplayet, som det ikke gør i Assault Horizon.


Lydsiden er ganske fin uden at gøre for meget væsen af sig. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere power fra de kraftige jetmotorer, mens effekterne fra helikopterne er glimrende. Samtalerne piloterne imellem er for fjollede til at virke troværdige og jeg kan ikke tro, at virkelige piloter sidder og chit-chatter som piloterne i Assault Horizon gør det. Soundtracket er et typisk japansk militær soundtrack, som jeg efter ganske kort tid valgte at slukke for.

Ace Combat: Assault Horizon løfter den legendariske flyserie ind i en ny æra. Det er dejligt at se, at Namco kan, og ikke mindst tør, ændre så radikalt på spillet, men på samme tid formår at bibeholde den samme følelse af Ace Combat som altid. Spillets svageste dele er sjovt nok det, som serien har været bygget op omkring siden 1995, nemlig dogfights oppe i skyerne og selv om de er blevet piftet op med DFM og andre ting, så er det faktisk de nye sektioner med kamphelikopterne og supportmissionerne fra Black Hawks, som er langt de sjoveste missioner. Ace Combat: Assault Horizon er bestemt ikke en flysimulator, men et semi-realistisk flyspil, som hælder mod det arkade agtige – jeg synes at Namco har ramt en fin balance mellem det realistiske og det tilgængelige.

Er du stor fan af Ace Combat skal du ikke blive bange for de nye tiltag, de er blot med til at give den gode gamle serie nyt liv – havde Namco ikke gjort det, kunne Assault Horizon meget vel have været gået hen og blevet det sidste spil i Ace Combat serien og det ville have været en skam.
Gameplay:8.0
Grafik:8.5
Online:7.0
Holdbarhed:8.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.