Prototype

Forstil dig at du vågner op på et operationsbord, med to kirurger over dig, som skal til at foretage en obduktion på dig. Så er det at man sætter pris på blot at blive vækket af sit irriterende vækkeur.

Desværre for Alex Mercer, bliver dette scenarie en realitet, og han bliver nødt til at flygte, og søge ly i The Big Apple, New York City. Der er dog det problem, at Alex Mercer er en yderst eftertragtet person af militæret, og så er New York City i øvrigt, dag efter dag ved at blive ”spist” op af et forfærdeligt virus. Se DET, er en dårlig dag, at vågne op til.






Det vil være synd at afsløre for meget af historien, men i det store hele går Radical Entertainments Prototype ud på, at du som Alex Mercer bid for bid, skal genfinde din hukommelse, finde ud af hvad der sker med byen, og ikke mindst finde ud af, hvorfor militæret er så desperate efter at få fat i dig.

Selve historieoplevelsen føles rigtig god, takket være en god følelse af udvikling igennem spillet. Du kan hele spillet igennem mærke, hvordan du som Alex Mercer genfinder din hukommelse, og lærer nye ting omkring dig selv, folk omkring dig, og virussen, som man synligt kan se overtager
byen. Alt dette giver tilsammen en god følelse af, at de ting du gør, rent faktisk har indflydelse på verden omkring dig.






Første gang at du skal føre Alex Mercer igennem New York Citys kaotiske gader, bliver du introduceret til hele hans arsenal af våben og evner, i en træningsbane. Her virker det hele meget overvældende og forvirrende, for der er rigtig mange ting at holde styr på, men når du er igennem træningen, og skal starte fra bunden med at samle dine evner, så bliver det hele lidt nemmere, og til sidst er det en leg, og ikke mindst en fornøjelse at suse igennem gaderne, flyvende såvel som løbende.

Undervejs i Prototype, vil du indsamle en ordentlig håndfuld EP (Experience Point). Du bliver belønnet med EP for næsten alt hvad du gør, og disse point er din valuta til at købe nye evner til at lemlæste dine fjender med, og der er en rask liste af forskellige evner som Alex kan lære, og det kan sågar til tider, være svært at vælge hvad man vil have, for de fleste af dem er rigtig sprøde.






Prototype, kan til dels betegnes som et sandkassespil. Du har fra start af, hele New York City til din fulde rådighed, og udover hovedmissionerne, har du en lang række udfordringer der kan indbringe en pæn sum EP, hvis du formår at score topkarakterer i dem. Disse udfordringer består i blandt andet i at dræbe 100 af en bestemt fjende med et bestemt våben, eller at optage tre forskellige kroppe, tre forskellige steder i byen, indenfor en bestemt tidsramme. Udfordringerne er ganske underholdende, men i sidste ende fører de ikke rigtig nogen veje, og de føles lidt som et forkølet forsøg fra Radicals side, på at holde spilleren beskæftiget med andet end bare at køre spillets historie igennem, og det er synd, for med den flydende og underholdende styring som Prototype har, er der potentiale til meget mere.






Undervejs i spillet lærer du at bruge dine forskellige våben som muterer fra dine arme, og selvom at du kan bruge militærets maskingeværer, og andre materielle goder, så vil du automatisk føle dig bedst tilpas med Alex’s egne våben, bestående af; et sæt kæmpe kløer, en pisk, et par tunge knytnæver i stil med Hulk, og min personlige favorit, et enormt ”sværd”. Alle disse våben kan opgraderes med yderligere komboer, og deres egne Devastators, som er angreb som kan aktiveres når dit liv er fuldt, og som navnet antyder, forvolder disse angreb en massiv mængde skade, og ser ikke mindst rigtig godt ud. Hvert af våbnene har deres egne styrker og svagheder, og det er forholdsvis vigtigt at bruge de rigtige våben, til de rigtige fjender, for ellers ender det med at du bruger ti minutter på at nedkæmpe en tank, og når der er fem af dem efter dig, så er det for lang tid.

Der er desværre ingen multiplayer at finde i spillet, for der er ellers lagt op til en ordentlig omgang muteret røvfuld til vennerne. Men udviklerne har valgt at fokuserer 100% på historien og singleplayer følelsen i Prototype. Desværre har det bare medvirket i, at der ikke er ret meget at komme efter, udover achievements, når spillet først er kørt igennem.






Grafikmæssigt er Prototype ikke noget vidunderbarn. Mellemsekvenserne er ganske pæne og interessante, men grafikken i selve spillet ligner noget der blev udgivet for 5 år siden, og med den grafikstandard som GTA4 har sat indenfor genren, så er det simpelthen ikke godt nok. Du vil støde på adskillige grafikfejl, og spøjse hændelser i løbet af spillet, som ikke burde være sluppet igennem testernes nåleøje. Prototype lider også under utrolig ringe texture popping, hvilket vil sige at grafikken er længe om at læse ind, når du kommer ind i et nyt område, hvilket leder til at du render rundt i noget der mest af alt ligner havregrød, og det ødelægger en hel del af oplevelsen.
Lyden i Protoype er derimod i en helt anden boldgade end grafikken. Lyden af Alex’s tøj der blafrer i vinden når han svæver igennem Manhattans gader, giver en rigtig god fornemmelse. Når kampene er hektiske, kan du høre patronerne flyve om ørene på dig alt imens at helikopterne flyver over hovedet på dig. Kort sagt så er lyden, og musikken i Prototype, med til at sætte en rigtig god stemning, så her skal det have stor ros.

Hvis du er en af dem som længe har set frem til Prototype, og var solgt da du første gang så Alex Mercer i aktion, så tøv ikke med at købe spillet. Prototype er et af de spil som kører med 180 km.t. konstant, og der er sjældent tid til pusterum, så hvis du er til hæsblæsende aktion, og kan se bort fra de visuelle problemer som spillet døjer med, så bør du overveje kraftigt, at investere i Prototype.


Hvis du blot er nysgerrig efter at se hvad dette Crackdown lignende spil går ud på, så hop ned og lej spillet, for jeg vil næsten give dig mit ord på at du på den ene eller anden måde, vil finde Prototype underholdende.