2006 FIFA World Cup

Anmeldt af: Peder Hindborg (MirageDK) - 15. maj 2006 - kl. 21:51
Del denne artikel:
19 0

Det skal slås fast med 7-tommer søm, at 2006 FIFA World Cup ikke bare er FIFA:RtWC med en VM i Tyskland del.

Det skal slås fast med 7-tommer søm, at 2006 FIFA World Cup ikke bare er FIFA:RtWC med en VM i Tyskland del. Den nyeste titel i FIFA serien er nemlig meget bedre end de foregående titler, og EA Canada har denne gang måtte give gameplayet et skub i den rigtige retning, nemlig hen af Pro Evolution Soccer.

Gameplay
2006 FIFA World Cup skiller sig i den grad ud fra de andre FIFA spil, da både gameplay og animationer har fået et skub i den helt rigtige retning. Faktisk kan man vælge et kontrolsæt, der næsten er identisk med det, man finder i Pro Evolution Soccer (PES). Så EA har i den grad fået øjnene op for, at de nok bliver nødt til at komme til kort med den traditionelle FIFA styring.

2006 FIFA World Cup er blevet noget hurtigere, og animationerne kører i den grad noget mere flydende end tidligere. Desværre finder man ikke helt lige så mange muligheder på banen som i PES. Men for nogle kan mulighederne i PES også virke som en overflod, man aldrig får rørt ved. I FIFA World Cup er der de basale muligheder samt en masse nye tiltag. F.eks. kan man via ens D-pad hurtigt og nemt styre taktikker, udskiftninger og dødboldsituationer.

En ny ting er også styringen af ens afslutninger. Hvor et massivt tryk på B nærmest sendte bolden igennem netmaskerne, vil det i FIFA World Cup sende bolden over mål og henover stadion. Altså kort sagt styrer man nu højden af ens skud ved at holde knappen nede. En ting som gør, at man får en masse vanvittige situationer foran mål, da man sjældent ser det samme mål to gange. Og hvis der er noget, der trækker op i et fodboldspil, så er det variation af gameplay.
Dog er ens skud ikke 100% baseret på, hvor længe man holder B knappen nede. Nye faktorer som boldposition, presset fra modspillere, held og hvilken spiller man skyder med samt hans egenskaber spiller nu også ind. Og som tidligere nævnt, kan man sikkert regne ud, at det giver en høj grad af variation i ens afslutninger samt mål.






I onlinedelen er der desværre ikke så meget at komme efter. Lobbydelen er af ældre dato, og der er sjældent nok mennesker til at få noget rigtig spil i gang. Bruger man quick match, vil man de fleste gange komme ud for lag, der ødelægger spilfornøjelsen. Men spiller man mod en kammerat i Danmark og har en nogenlunde forbindelse, så kommer FIFA i sit es. For multiplayerdelen, når det ikke lagger, er simpelthen bare kanon gennemført. Spiller man flere på samme konsol, kan man selvfølgelig også vælge at gennemføre VM sammen mod AI’en, hvilket fungerer rigtig godt.

Desværre er der ingen managerdel eller klubhold med i 2006 FIFA World Cup. Men som titlen også lyder, sætter spillet fokus på det kommende VM i Tyskland. Og som i alle andre FIFA spil skal man ikke forvente mere. Klubhold og en managerdel havde selvfølgelig været at ønske, men på den anden side må man vende sig til, at FIFA spillene kun leverer det, der sættes fokus på. Og det gør de så også bedre end alle andre.

Overall
Sidder du og mangler et fodboldspil til Xbox 360, skal du have fingrene i 2006 FIFA World Cup. Spillet er klasser bedre end sin forløber og kan sagtens bruges indtil FIFA 07 kommer ud. 2006 FIFA World Cup er simpelthen det bedste fodboldspil til Xbox 360. Ja, det siger måske ikke så meget, men 2006 FIFA World Cup er et virkelig underholdende og flot fodboldspil.

Kan man dog undvære flot grafik og alligevel sidder med normalt billedrørsfjernsyn, så er Pro Evolution Soccer 5 måske stadig at fortrække, da FIFA stadig ikke leverer helt så dybt et gameplay. Men det er kommet meget nærmere.
 
Fakta
2006 FIFA World Cup

2006 FIFA World Cup

PlatformXbox 360
UdviklerElectronic Arts
UdgiverElectronic Arts
Spillere1
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:8.0
Grafik:8.0
Online:6.0
Holdbarhed:8.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.