Team Fortress 2

Skrevet af: Mikkel Vinther (vinterbird) - 25. august 2007 - kl. 12:36
Del denne artikel:
0 0
Team Fortress er vendt tilbage, og vi er hoppet ind i genfødslen af en klassiker.

Team Fortress startede som en modifikation til Half Life, og nu bliver Team Fortress 2 så langt om længe en realitet. Efter at være blevet vist frem for 7 år siden, indtager det nu langt om længe konsoller og PC’en i Half Life: The Orange Box til Playstation 3, Xbox 360 og PC.





Team Fortress 2 er et multiplayerspil, hvor man i to hold kæmper om at overtage i alt fem vigtige punkter på banen. To af punkterne findes i hvert holds base, mens det tredje er et neutralt punkt i midten af banen. Når det ene hold besidder det neutrale punkt, er det muligt at indtage de to andre baser i holdets base.

Team Fortress er ikke bare et run&gun muliplayer spil, hvor man samler det ene våben op efter det andet. Spillet er et holdspil, hvilket betyder, at det er muligt at vælge en masse forskellige klasser i spillet. Der er de typiske klasser som læge, soldat og spejder. Men der er også unikke klasser som spioner eller snigeskyttere, som har nogle helt unikke fordele.

Spionen har f.eks. mulighed for at transformere sig om til en fra modstanderens hold og snige sig ind på modstanderens base, men så snart der bliver løsnet et skud fra spionen, er hans forklædning væk, og han står midt i en base fyldt med fjender.





Hver klasse har dets helt unikke fordele. Spejderen kan løbe ekstremt hurtigt og har et meget nyttigt baseballbat med sig, eksplosionseksperten har adgang til miner og raketter så alt kan sprænges til atomer og teknikeren kan lave små fælder, som kan forsvare forskellige punkter på kortet.

De mange klasser giver en stor variation i gameplayet, og man kan lave en masse forskellige taktikker. Det er muligt at snige sig ind i modstanderens base det ene øjeblik, få sig et overblik over modstanderens forsvar og bagefter kan man skifte til en anden klasse og storme ind i modstanderens base med en udmærket ide om, hvad man kan forvente.

Den helt store ændring ved Team Fortress 2 er dog fjernelsen af granater. Ja, du læste rigtigt. Det er slut med at kaste granater efter folk, der gemmer sig eller lægge en fælde for folk, der er på vej rundt om hjørnet. Ved fjernelsen af granater bliver gameplayet ændret kraftigt, så man skal til at gå i direkte kontakt med folk, og det er en anderledes måde at kæmpe på uden ens granater til rådighed.





Grafisk er Team Fortress 2 en helt unik oplevelse med dets tegneserielignende grafik, der har en Pixar lignende stil over sig, og det gør, at Team Fortress virkelig kan skille sig ud fra resten af The Orange Box med dets helt unikke udseende.

Team Fortress 2 er en del af Half Life 2: The Orange Box som er under udvikling af Valve og udkommer til efteråret.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.