Table Tennis

Skrevet af: Mikkel Vinther (vinterbird) - 30. april 2006 - kl. 15:50
Del denne artikel:
0 0
Fra skaberne af Grand Theft Auto serien kommer nu en helt ny form for spil fra deres side, nemlig bordtennis fra Rockstar.

Gameplay
Gameplayet i Table Tennis minder meget om alle de tennisspil, vi kender. Du har dig og din modstander på banen, og mens bolden flyver frem og tilbage kan du bruge en af de fire forskellige former for skud. Du kan skyde bolden fremad med fart, via et topspin skud, du kan sætte skru på ved at trykke på X eller B knappen, og afhængigt af, hvilken retning du vil have bolden til at skrue, skal du trykke på knappen som matcher den side af bordet bolden skal flyve til.




Igennem kampens hede kan man optjene energi i et boostmeter, og når dette boostmeter er fyldt, kan man aktivere focus mode, som gør, at når man rammer bolden med fokus, drejer kameraet rundt og viser slaget fra en flot vinkel og vender tilbage til gameplayet. Bolden får en smule mere fart, og hvis det er et skruet skud, så kommer der ekstra skru på. Det er aldrig i vejen for gameplayet og giver blot en smule mere intensitet i spillet.

Der er også mulighed for at lave et lob skud, som sænker farten på bolden, så man kan få ro på spillet igen. Dette kan bruges til at ændre ens taktikker i spillet på stedet, for taktik er en integral del af spiloplevelsen.

Table Tennis er nemlig intenst, og det går utroligt stærkt, derfor er man nødt til at tænke og lave strategier, som kan matche, uanset hvilken spillestil, man er oppe imod, og på grund af de forskellige former for skru, man give bolden, giver det mulighed for at lave en masse varieret spil, og dermed kan man have mange taktikker klar, når man træder ind i ringen.

Det intense gameplay i Table Tennis gør, at man aldrig keder sig. Spillet er intenst hele vejen igennem, og man kan hurtigt komme op på at have skudt bolden frem og tilbage mere end 60 gange, og når det sker, kommer der fart og intensitet på spillet, og man bliver hele tiden tvunget til at være oppe på tæerne, for ét fejltrin og man mister et point.




Table Tennis føles dog aldrig uretfærdigt, for med godt spil kan man vende selv det værste nederlag til sejr med nogle velplacerede bolde og god taktik. Table Tennis viser gode takter, og hvis Rockstar kan holde takten, kan vi have et stort spil ved hånden.

Grafik
Grafisk er Table Tennis helt i top. Der en masse små fine detaljer i spillet, som når en bold rammer en modstander, så flyver trøjen i en retning afhængigt af, hvordan bolden ramte spilleren. Trøjerne bevæger sig også, når man bevæger sig rundt på banen.

Animationerne er utroligt realistiske, og personerne bevæger sig med en intensitet og energi, som virkelig kan føles, og man sidder hele vejen igennem og er imponeret over, hvor flot grafikken er, da det hele virker meget gennemarbejdet. Spillets animationer og ikke mindst texturene på personer, er virkelig gennemført, og ansigtsudtrykkene er utroligt realistiske, også når man i løbet af en lang kamp ser, at de sveder tørrer sveden af efter en hård duel.

Dog mangler omgivelser en lille smule finish, gulvet og de omkringliggende miljøer er meget flotte, men baggrundene i banerne mangler personlighed, og ser knap så godt ud, som de kunne have kommet til.

Lyd
Lyden i Table Tennis er en meget blandet pose. Lydene under kampen med bolden, der rammer og råb fra spillerne, når de slår igennem er meget fine, men musikken i spillet bliver hurtig kedelig og ender med at være irriterende ret hurtigt.

Dog er der mulighed for at skrue ned for musikken og blot nyde de gode lydeffekter, som Table Tennis byder på, som lydene når bolden rammer.




Holdbarhed
Table Tennis virker som et spil, som kommer til at afhænge af dets onlinedel. Singleplayerdelen er en bunke turneringer, mens multiplayer er det, der skal forlænge holdbarheden med online scoreboards, turneringer og andre spændende features.

Overall
Table Tennis viser utrolig gode takter, og hvis Rockstar formår at levere interessante turneringer og godt stabilt onlinespil, kan det gå hen og blive et af sommerens helt store hits.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.