Shadowrun

Vi tjekker, hvad folkene bag Crimsom Skies har arbejdet på, og hvad Shadowrun egentlig er. Shadowrun-serien startede som et typisk rollespil, men da FASAS Studios ville føre serien ind i næste generation, valgte de at tage springet ind i FPS-genren. Resultatet er Shadowrun til Xbox 360 og PC.

Shadowrun foregår ude i fremtiden, året er 2031, hvor megafirmaet RNA Global vil slippe magien løs, så alle får adgang til den, mens den gamle Linage-samling ikke vil have, at nogen andre end dem skal have adgang til magi.
Gameplayet i Shadowrun minder utroligt meget om Counter Strike, man spiller et bestemt antal runder, og mellem hver runde har man mulighed for at købe nye våben, teknologier og magi. Men her stopper Counter Strike-ligheden også for at bringe magi og teknologi ind ændrer fuldkommen måden, man spiller på.





Shadowrun byder nemlig på en masse teknologier, som ændrer måden, man spiller på. Ved at bevæge sig ned på teknologi-menuen kan man købe forskellige evner som ”Glider”, som gør, at man får nogle ”vinger”, så man svæver og dermed kan komme længere, når man hopper. Andre teknologier har passive effekter som ”Sentiel”-effekten, som laver et link mellem ens hjerne og ens våben, så man skyder mere præcist.

Magidelen er mere aggressiv, og der er magiske ting som ”Summon”, hvor man hidkalder en kæmpe dæmon, som løber rundt og dræber ens fjender. Andre magiske ting er bl.a. ”Strangle”, som sender en masse krystaller ud i det område, man har valgt, og disse kan bruges både offensivt men også defensivt ved at bruge dem som mur.

Når man har fundet de teknologier og magiting, man vil hive ind i kampens hede, bliver de sat til right bumper, højre bumper og venstre trigger. Det er frit hvordan man vil sammensætte de forskellige ting, og det er muligt at lave nogle interessante kombinationer.

Hvordan disse forskellige taktikker var, fik vi demonstreret, så snart vi hoppede ind i spillet, hvor vores opgave som RNA var at stjæle en magisk stav og få den tilbage til RNA’s base. Mens vi arbejdede os ned mod staven, så vi hvordan vores modstandere havde brugt ”Strangle”-krystallerne til at lave en mur omkring staven, så vi måtte bruge vores ”Glider”-evne til at komme højt op i luften og overraske fjenden med et luftangreb. Samtidig med at nogle af os angreb oppefra, teleporterede andre holdmedlemmer sig igennem krystallerne og overraskede fjenderne.





Alle de forskellige evner i spillet bruger det, der hedder ”Essense”, og hver race har et bestemt antal essensblokke. Nogle passive evner optager 3 essensblokke, og så har man et mindre antal essensblokke at bruge i kamp. At lave vurderinger over hvor meget essens, man tager med i kamp og hvor meget, man vil bruge på passive evner, gør, at man er nødt til at lave noget taktiske overvejelse om, hvad der er vigtigt at tage med ind i kampen, og hvilken spillestil der passer til ens temperament.

De gameplaymuligheder magi og teknologi giver, ændrer fuldkommen måden, man spiller spillet på. I stedet for at spillet bare er en standard FPS-titel, så har man langt flere muligheder i de taktiske valg, hvilket gør, at spillet bliver langt mere taktisk, da magi og teknologi åbner op for helt nye måder at spille på.

De fire forskellige racer i spillet besidder også unikke evner, såsom at troldene er store og tunge. Men når de bliver beskudt, bliver deres hud hårdere, så de bliver sværere at dræbe. Elverne er til gengæld rigtig hurtige, og de kan uden for kamp regenerere deres energi og dermed er de optimale til hit&run-taktikker. Elvere er også den race, der har mest essens, når de drager i kamp. Dværge har også en masse essens i sig, dog regenererer de utroligt langsomt, men de kan absorbere essens fra fjender. Til sidst er der menneskene, og de starter med en lille pengebonus og har en hel del energi, så de kan tåle en del i kamp.





De forskellige racer samt teknologien og magien giver en masse forskellige kombinationsmuligheder, og de taktiske elementer i spillet er enorme, når man skal overveje hvilken type, man vil være, og hvilke magiske angreb, der vil være vigtige i den kommende kamp.

Shadowrun er udelukkende et multiplayer-spil; der er ingen singleplayerdel i spillet, så der er kun mulighed for multiplayer for op til 16 personer på en gang. Dog er det muligt at spille de forskellige multiplayerbaner med bots, og hvis man mangler folk i en online kamp, kan man derved udfylde de tomme huller.

Dog er alt ikke guld og grønne skove i Shadowrun, for grafikken i spillet er ikke så imponerende, som den kunne være. De forskellige karaktermodeller i Shadowrun er ganske pæne, specielt troldene og dværgene har en del detaljer i deres modeller, mens elverne og menneskene virker alt for flade og kedelige i deres udseende.

Miljøerne i spillet er en blanding mellem pæne og kedelige. For Shadowrun byder på nogle ganske pæne effekter som refleksioner af solen i gulvet og væggene, eller når det går op for en, hvor vertikale de forskellige baner er, og hvordan banerne ikke er i få planer, men byder på en masse forskellige planer og gør dermed, at banerne føles utroligt store, idet FASAS virkelig udnytter rummet.





Men fordi folk teleporterer, svæver og hopper rundt som sindssyge, så betyder det også, at miljøerne er meget tomme, hvilket gør, at de til tider ser kedelige ud. At rummene er så tomme gør, at man ikke er så imponeret over spillet, som man ellers kunne være, da spillet har en solid framerate og selv med en masse kaos på skærmen var frameraten solid.

Shadowrun er fyldt til randen med potentiale. Spillet er et af de mest taktiske, der endnu er kommet til Xbox 360, og de forskellige former for magi og teknologi gør, at der er en masse forskellige kombinationer at finde i spillet. Shadowrun kan meget vel gå hen og blive et af årets bedste multiplayerspil.