Rock Band

Skrevet af: - 29. august 2007 - kl. 22:47
Del denne artikel:
0 0
Der er mange, der drømmer om at starte et rigtigt band, men det er de færreste som får muligheden for, at udleve drømmen. Det gør Harmonix nu noget ved med spillet ”Rock Band”.

På rundtur i en af EA’s mange standere bliver vi ført ind i en stor bus, som er overmalet med reklamer for spillet, og indenfor bliver vi venligt mødt af en repræsentant fra Harmonix, som giver os instrukser på hvordan spillet fungerer. Spillet består af tre hovedpunkter, som er trommer, sang og guitar. Da spillet i opbygning minder meget om Harmonix’s tidligere projekt, Guitar Hero, så vil det være nemt for de fleste at hoppe ind i spillet. Der vil være tre fret-boards, som skal guide spilleren igennem de forskellige sange. Der vil være to fret-boards som guitarspillerne skal gå efter, en til trommeslageren og øverst på skærmen vil der være vokaler, samt et overblik over hvor godt man rammer tonerne.





Guitardelen af Rock Band er meget god, og hvis man tror det er en præcis kopi af Guitar Hero, så skal man tro om igen. Den nye guitar som er konstrueret til Rock Band er meget let og omkring halvt så tykt som den guitar, der kom med Xbox 360-udgaven. Den nye guitar har også et væsentligt bedre finish og ser bedre ud, samt den føles dejlig solid at have i hånden. Den nye strumbar som man skal ramme, når man skal spille en node, er blevet noget længere, og derfor er det mere påkrævet, at man holder fast i den, end slår på den. Whammybaren, som man jo kan vippe op og ned, når man skal holde en tast nede længere tid af gangen, har fået et knæk, som gør at den ikke ligger så tæt på strumbaren. Guitaren skulle også blive trådløs, men Games Convention udgaven var stadig med ledning på grund af at den skulle køre i mange timer af gangen.

Den mest betydelige forskel fra Rock Band til Guitar Hero, kommer i form af nogle knapper som sidder længere nede af halsen på guitaren. Disse nye knapper skal bruges til de nye solosessioner som der er kommet i spillet, da det giver mere i bonus at skifte til soloknapperne i en solosession, end de almindelige på toppen. Knapperne på den nye guitar er også betydeligt bedre at trykke på og det føles meget mere rigtigt, at slå løs på denne fine guitar end de meget plasticagtige udgaver til Playstation 2 og Xbox 360. Der var godt og vel 10-14 sange i deres demo som kørte på en Xbox 360-maskine, og menuerne føltes meget som det man kender fra Guitar Hero. Der vil også være noget sceneshow at kigge på imens man spiller, og det virker som om at de går efter et mere realistisk look i Rock Band end i Guitar Hero.





Vi fik også prøvet kræfter med trommerne som følger med i pakken, og der er bestemt tale om et solidt stykke hardware. Trommesættet består af fire trommer og en pedal som er sat sammen på nogle fødder, som kan klappes sammen. Selvom man måske tænker, at det er endnu et stykke billigt plastic, som så meget andet hardware, så skal det siges at sættet føles rigtigt solidt og kvaliteten af materialerne er bestemt i top.

Der er to trommestikker med til sættet, og man skal slet ikke være bange for at give den gas. Selvom sættet vi prøvede var blevet gennemtæsket i 2 dage, så virkede det stadig som det var nyt og det kunne ikke ses, at det var synderligt brugt. Trommerne er også den helt store nye ting som Rock Band har at byde på, da sang er set i Singstar og guitar i Guitar Hero. Det var dog meget svært at spille på sættet for undertegnede, da erfaringen med trommespil ikke er en ting som man kan prale af. Til trods for at man er ny til trommespil, så er spillet faktisk utroligt let at gå til og man lærer gradvist at kontrollere sine bevægelser.

Da spillet jo kan spilles af op til 4 personer på en gang, er gruppespil meget vigtigt, da det jo er hele nøglen til et bands succes. Skulle det ske at trommeslageren ryger ud, fordi han blev lidt uheldig, som det skete i vores session, så kunne guitar spillerne redde ham tilbage ind i spillet igen med en ekstra kombineret indsats fra dem.





Rock Band udkommer til november i USA. Europa må så vente til starten af næste år med at lægge hånden på den endelige udgave af spillet. Dog så fik vi snakket med repræsentanten fra Harmonix -og det er ikke uden grund spillet kommer senere til Europa. Repræsentanten kunne bekræfte, at vi vil få eksklusive sange som stammer fra Europa. Der blev desuden hintet om en eventuel januar-udgivelse.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.