Imens sommerregnen stille trommer imod de danske vinduer landet over, så er det et noget anderledes niveau lyden bevæger sig på i Red Faction: Guerrilla betaen, hvor granater eksploderer, geværmagasiner tømmes og tårnhøje bygninger møder deres endeligt i kontakt med den hårde jord.
THQs Red Faction gjorde sig første gang bemærket på pre-gen konsollerne som inkluderede Gamecube, Xbox og Playstation 2. Spillets helt store force dengang var, at man i noget højere grad end førhen fokuserede på særdeles destruktive miljøer, som kunne smadres eller flyttes, således det passede spilleren bedst. Sidenhen har flere forsøgt sig med destruktionens ædle kunst, senest manifesteret ved den imponerende spilmotor i Battlefield: Bad Company, som ikke alene lod spilleren rive træer, plankeværk og skilte fra hinanden, men også gjorde husmure og siloer sårbare overfor spillerens granater.
Nu er Red Faction så tilbage på next-gen konsollerne med Guerrilla betaen, og uden at sige for meget kan jeg godt afsløre, at der endnu engang er fokus på miljøerne, som foruden landskabet, der i betaen primært består af bjerge og et meget øde terræn, kan destrueres på den måde og i det omfang der tilfredsstiller spilleren mest. Det drejer sig om third person shooting i bedste Gears of War stil.
I betaen er man låst til én af to forskellige multiplayer modes. Der er dermed ikke mulighed for at stifte bekendtskab med spillets singleplayerdel. De to multiplayermodes er henholdsvis Team Anarchy, som er et team deathmatch baseret gamemode, samt Damage Control, som mest af alt minder om Domination fra Call of Duty 4, dog med et twist i bedste Red Faction stil. Mere om det senere. Der er i øvrigt tre forskellige baner i betaen.
Man har mulighed for at starte et quick game, eller samle kammeraterne i en lobby før man går i gang, og alle kampe sættes i gang i det såkaldte mix-mode, hvor det er tilfældigt hvilket hold du, og eventuelt dine lobby medlemmer, kommer på, hvilket map i starter på, hvilke våben i starter med og hvilken gamemode der er tale om. Til trods for at det ikke giver meget kontinuitet i spillet, er det en god måde at afvikle en beta på, da man i hele tiden bliver kastet ud i nye aspekter i spillet.
De tre maps ligner alle sammen hinanden til forveksling, da miljøet er det samme marslignende, øde ørkenlandskab der gør sig gældende. Derudover er vragstumper, bygninger og bjerge udformet på præcist den samme måde, så foruden disses placeringer på banen er der ikke den store varians at hente.
Der er otte forskellige våben i betaen og disse spænder fra de traditionelle shotguns og rifler til de lidt mere spændende raketkastere, sticky grenades og sågar en anordning, der skyder med roterende save. Derudover er man som standard udstyret med en enorm hammer, som viser sig at være essentiel, når man vil rive mure ned.
Foruden standardvåben, vil man støde på nogle upgrades, i form af rygsække som spilleren kan aktivere i kampens hede. Dette kan bl.a. være en jetpack der giver dig mulighed for at komme op til nyt terræn, en maskine der får dig til at løbe hurtigere, samt en våben upgrader som giver dine våben mere power. Derudover kan man få en rygsæk der slår modstandere omkuld hvis de kommer for tæt på og sidst, men absolut ikke mindst, kan man få en såkaldt Rhino, der lader spilleren løbe tværs igennem forhindringer som f.eks. bygninger, mure eller andet godt.
Som skrevet ovenfor får man i Red Faction: Guerrilla betaen lov til at prøve kræfter med Team Anarchy og Damage Control. Team Anarchy er den traditionelle Deathmatch mode, hvor man i to hold skal eliminere modstanderne så mange gange som overhovedet muligt. I Damage Control er hvert team medlem udstyret med et repair-device, som skal benyttes til at reparere strategiske punkter på banen for at få points. Såfremt modstanderen har fået et område repareret, og dermed overtaget området, så skal man ved hjælp af sin trofaste hammer smadre området, for derefter at genopbygge det til egen fordel.
Visuelt er Red Faction: Guerrilla en blandet pose bolsjer. Landskaberne, figurerne, bygningerne og miljøet generelt er poleret og fremstår klart og tydeligt, uden dog på nogen måde at være prangende. Animationerne er fornuftige og generelt kører den grafiske side uden de store udsving. Det interessante er naturligvis de destruktive miljøer og specielt dette område er ekstremt fornøjeligt.
Destruktionen er ikke til at tage fejl af, da alt, og jeg mener alt, kan smadres fuldstændigt. Som nævnt foroven kan man ikke smadre bjerge, men derudover kan vægge, huse, mure, vrag, gulve m.m. rives fra hinanden, og det er en særdeles tilfredsstillende fornemmelse. Desværre ser det bare ikke særligt overbevisende ud, når man svinger sin hammer ind i en husmur, hvorefter store kvadratiske eller trekantformede stykker falder af denne. Dette er selvfølgeligt et mindre klagepunkt og ikke noget man kan irritere sig over. Konklusionen er dog, at destruktionerne ser langt mere overbevisende ud i f.eks. Battlefield: Bad Company.
Til gengæld kan Battlefield: Bad Company ikke matche de destruktionsmuligheder, som er gældende i Red Faction. Fysikmotoren fungerer særdeles realistisk, og hvis man f.eks. er i gang med at smadre stueetagen i en treetagers bygning, så vil hele bygningen ramle sammen, når man fjerner den sidste støttevæg. Igen ser det ikke voldsomt realistisk ud, når bygningen splintres i store kvadratformede og trekantede brudstykker, men til gengæld virker det realistisk og det lyder også godt.
Der er nemlig god pondus på lyden, når en silo falder til jorden, og den medfølgende rumble i controlleren giver en god effekt når man er i gang med den endeløse destruktion. Lydsiden er generelt acceptabel, den er i betaen ikke episk eller fremragende, men den falder heller ikke igennem på nogen måde.
Generelt set er Red Faction: Guerrilla betaen et spændende bekendtskab. Gameplaymæssigt byder det ikke på de store nyskabninger, men til gengæld er fysikmotoren lovende, og den rette brug af de destruktive miljøer, kan give spillet en edge i forhold til sine konkurrenter. Dog kan man have sin tvivl, om en destruktive miljøer er nok til at drive et helt spil. Betaens levetid er i hvert fald begrænset, og der skal andre gameplaymæssige aspekter til, før Red Faction: Guerrilla kan skille sig ud fra den voksende mængde shootere, som finder vej til konsollerne.
Red Faction: Guerrilla finder vej til butikshylderne i 2009 og dermed er der masser af tid til udvikleren, Volition, til at udvikle og finpudse spillet ud fra betaens feedback.
Facebook
Twitter
