Need for Speed: Hot Pursuit

Skrevet af: Martin Grænge Hansen - 6. november 2010 - kl. 23:24
Del denne artikel:
0 0
Need for Speed: Hot Pursuit er tilbage med udvikleren Criterion bag roret. Jeg har tilbragt fem timer med politiet i hælene og er klar til at give en tidlig vurdering af spillet og ikke mindst det helt nye Autolog-system.

Hvis du kigger på Need for Speed: Hot Pursuit og tænker ”det minder da en del om Burnout”, så vil jeg faktisk give dig helt ret. Udviklerne fra Criterion Games er helt nye, når det kommer til Need for Speed-serien, og derfor trækker de også en del på deres erfaring fra Burnout-spillene. Eftersom Burnout bestemt ikke er et dårligt spil, så skal dette dog overhovedet ikke tages negativt.




Need for Speed: Hot Pursuit projektet sendte tidligt i udviklingsfasen udviklerholdet i retrohjørnet, hvor der blev spillet en masse Need for Speed III: Hot Pursuit på den gamle grå PlayStation. Resultatet har manifesteret sig i et mix af det bedste fra de to verdener. På den ene side har du det klassiske ’katten-efter-musen’-gameplay, der gjorde Hot Pursuit-serien populær, og på den anden side har du Burnout-seriens gode gengivelse af fart, tempo og action. Blander man dette sammen i den store gamer-gryde og tilsætter et socialt netværk, der er skræddersyet til et bilspil, så har man Need for Speed: Hot Pursuit ala. 2010.

Spillet vil ikke være drevet af en historie i karrieredelen – du er ganske enkelt bare racer eller betjent, og du vil vinde! Udviklerne fortæller under deres introduktion til spillet, at historiedele i bilspil ofte bliver lidt tilfældige og påklistret, hvilket ikke er noget, som de vil lade deres produkt stå model til. Hot Pursuit er designet med onlinespil i højsædet, og alt som du åbner op for i offlinedelen, vil du kunne benytte online og vice versa. Du er heller ikke bundet til én bestemt karriere. Du kan frit springe imellem betjent og lovløs, som det passer dig.

Der tilbydes en række forskellige spiltyper. Den mest interessante er dog uden tvivl ’Interceptor’, hvor gaderæserne skal forsøge at krydse målstregen, og betjentene skal gøre alt for at forhindre dette i at ske. Både som betjent og lovløs har man en række våben til rådighed. Betjenten kan kaste sømmåtter ud, de kan skyde et emp-angreb af sted, der kortvarigt lammer modstanderens elektroniske udstyr, de kan kalde vejblokeringer ind, og de kan tilkalde en helikopter, der yder assistance fra luften. Som modangreb har gaderæseren også en sømmåtte og et emp-angreb. Derudover er der også en kraftig turbo-boost og et ’jam’-angreb til rådighed. Sidstnævnte fjerner eventuelle trusler fra kortet og gør samtidig betjentens radar ubrugelig i en kort periode.




I sin grundform er Need for Speed: Hot Pursuit ret tempofyldt, og når man smider lidt modkørende trafik og lidt genveje ind i puljen, så er der også sikret rigeligt med action. Som noget tredje viser taktik og våben sig dog også at spille en ganske stor betydning i spillet. Da man kun har et begrænset antal angreb til rådighed i hver enkelt bane, skal man nøje overveje, hvordan man vil vælge at bruge disse. Skal man som betjent være aggressiv og smide angreb af sted, så man presser sin modstander og tvinger denne til hurtigt at få brændt sine vigtige ’jam’-angreb af? Skal man kalde en vejblokering ind og forsøge at komme foran og smide en sømmåtte i smuthullet, eller skal man gøre noget helt tredje? De taktiske elementer tilføjer en ekstra dimension til gameplayet, og jeg nåede at opleve ret mange forskellige taktikker i løbet af mit besøg hos udviklerne.

Spillets rygrad er ifølge udviklerne selv deres nye Autolog-system, og beskriver man dette system som en slags Facebook-tjeneste, så er man ikke ramt meget forbi. Faktisk går udviklerne hurtigt til erkendelse og siger under deres introduktion: ”Vi forsøger ikke at være kloge. Vi tager det bedste i tiden og sætter det ind i vores spil”. Det hele handler om vennekreds og community. Du kan uploade et billede af dig selv til din profil og oprette indlæg på din egen ’væg’, hvor du og dine venner kan skrive om løst og fast og poste billeder af jeres biler osv. Der er også Autolog-systemet, der holder dig opdateret, når det kommer til dine venners bedrifter i de enkelte baner. Når du slår en banerekord, kan du ved få tryk slå en meddelelse op på din vens væg og fortælle ham, at du har slået ham, og at han desuden er en stor taber. Din ven kan så læse din meddelelse, se din rekord og ved et enkelt tryk på en knap gå direkte ind i den bane, som der er tale om. Det er super intuitivt, og Criterion har ramt en rigtig vigtig gamer-nerve her – de har indset, at der ikke er nogen grund til at bruge fem tryk, når ét tryk faktisk er rigeligt.




I menuen finder du også et ’Autolog anbefaler’ punkt. Her bliver de bedste tider fra dine venner - og dine venners venner - opdateret. Autolog sørger kort og godt for, at du konstant får smidt 15 mulige, nærliggende og oplagte udfordringer i hovedet.

Visuelt er der ikke en finger at sætte på Need for Speed: Hot Pursuit. Det hele er hamrende smukt, og detaljegraden er super høj, hvad enten ræset foregår om dagen eller om natten - i regn eller i solskin. Lydsiden er ligeledes rigtig imponerende. Et godt lydsystem kan være med til at tilføje en ekstra dimension til oplevelsen, hvilket jeg selv mærkede, da en Porsche blev startet op, og larmen fra motoren brølede ud af højtalerne. Det kan måske blive en anelse monotont at lytte til politibilens sirene i længden, men det er faktisk også det eneste umiddelbare negative, jeg har at sige om lydsiden. Soundtracket supplerer gameplayet godt. Det er både rocket og hårdtpumpende, og du finder blandt andet navne som 30 Seconds to Mars, Deadmau5, Benni Benassi og Weezer på soundtracket.

Mine oplevelser med Need for Speed: Hot Pursuit var alt i alt ganske positive, men der er dog en række designvalg, som vækker lidt undren. Eksempelvis savner jeg, at der ikke er nogen mulighed for selv at sætte et personligt præg på bilerne. Havde du set frem til neon, spoilers og skørter? Det er desværre ikke noget, du selv kan have indflydelse på i denne omgang. Det samme gælder desuden også bilens ydeevne. Bilerne er designet sådan, at de nogenlunde yder ens i den klasse, de befinder sig i – det reguleres ved, at man giver lidt ekstra nitro-boost til de biler, der ikke har en ligeså høj topfart, som andre biler i samme klasse.




I forlængelse af den manglende mulighed for at personliggøre ens bil kom jeg også til at studse over, hvor relevant en Photo-mode egentlig er? Det er selvfølgelig ganske sejt, at man kan vise sine biler frem på sin væg, men hvor spændende er det egentlig at se på en bil, der – udover farven – er 100% identisk med den bil, man selv har stående i sin garage?

En sidste ting jeg havde håbet lidt på, var en mulighed for at spille holdbaseret spiltyper. I løbet af min tid med spillet forestillede jeg mig flere gange en spiltype, hvor man sammen med tre af sine venner skal forsøge at slå fire modstandere. Det ville samtidig også tilføje endnu en dimension til det taktiske gameplay. En klanmulighed virker ligeledes ganske oplagt, og jeg kunne forestille mig, at der ville være en form for prestige i at poste en holdsejr på sin personlige væg, så ens omgangskreds kunne se, hvor mange modstandere, man har nedlagt.

Det er endnu lidt for tidligt at nedfælle en egentlig dom over Need for Speed: Hot Pursuit. Alligevel kan jeg roligt sige, at der er tale om et særdeles solidt spil. Der er måske en række ting, som man kunne have ønsket var gjort en smule anderledes, men Criterion tror på deres produkt, og på baggrund af deres erfaring og rygte, så har de vel ikke nogen grund til at gøre dette. For mig at se kommer populariteten af Hot Pursuit til at afhænge af, om Autolog bliver så stor en succes, som udviklerne håber. Vores fulde anmeldelse af Need for Speed: Hot Pursuit er klar omkring udgivelsesdatoen d. 18. november 2010.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.