Udgaven af spillet, som blev smidt i maskinen, var en såkaldt \"preview\" udgave, der kun indeholder en begrænset version af spillet. Der var mulighed for at spille igennem fire forskellige kapitler, som er placeret forskellige steder i spillet. Grunden til, at det netop var de fire kapitler, der var udvalgt, vil jeg komme ind på om et øjeblik.
I spillet indtager man rollen som Vito, og det hele ses naturligvis i tredjepersons perspektiv. Det er juletid, årstallet er 1945 og Vito er netop hjemvendt fra krigen, da han er kommet til skade. Hurtigt møder Vito en af sine gamle venner, Joe, som hiver ham med ind på en bar for at snakke lidt. Det bliver hurtigt tydeligt, at vennen har formået at opbygge et mindre imperium i bedste mafiastil, og vennen har selvfølgelig også en læge til rådighed, som udskriver en erklæring om, at Vito ikke kan tage tilbage til krigen.
Indtil Vito får noget bedre at bo i, flytter han ind på sit gamle værelse hos hans mor, hvor også hans søster bor. En dag ser han, at hans søster snakker med en gangsterlignende fyr, som er dukket op for at opkræve nogle penge, som familien skylder. Dette er åbningen til, at Vito bliver tvunget tilbage til hans ven, som giver ham et skub i den rigtige retning, hvis man da kan kalde det for den \"rigtige\" retning at blive skrupelløs kriminel og måske endda en dag blive en \"Made man\" i en mafia-ring, hvem ved.
Det som udmærker Mafia 2 i forhold til de andre sandkassespil, som vi har set på det sidste, er, at det er langt mere lineært og struktureret. Der er et bestemt antal kapitler, som alle handler om noget forskelligt, men selvfølgelig med en rød tråd igennem hele spillet. Inden man starter ud, har man i øvrigt mulighed for at vælge imellem flere forskellige sværhedsgrader, så der skulle være mulighed for at komme godt igennem spillet, hvad enten man er nybegynder eller finder sig godt hjemme i genren.
Ligesom man kunne forvente det, er der naturligvis rig mulighed for at køre rundt i de mange forskellige køretøjer. Hvis det ikke er ens egen bil, så har man to forskellige valgmuligheder for at bryde ind i bilen; enten kan man smadre sideruden, ellers kan man via et lille minispil bryde låse op. Styringen af bilerne er ganske god, og værd at bemærke er det, at der er indbygget en lille feature, som gør, at man kan slå en hastighedsbegrænser til, så man ikke bryder færdselsloven, når man tøffer rundt. Politiet er nemlig altid lige om det næste hjørne og er klar til at sætte jagten ind, hvis man eksempelvis kører for hurtigt eller kommer til at ramme et andet køretøj.
Konsekvensen ved at blive fanget af politiet lader til at være selvvalgt. Man får nemlig muligheden for at betale en bøde og så slippe for yderligere tiltale, eller man kan vælge at modsætte sig en anholdelse, som naturligvis har en lidt uventet konsekvens, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, da jeg synes, at I selv skal have mulighed for at opleve det.
Grunden til, at det netop var de fire kapitler, som jeg fik mulighed for at spille, er, at de hver især viser den fremgang og fornyelse, som der finder sted i byen, hvor spillet finder sted. Man vil eksempelvis se, at bygninger bliver forandrede, vejene bliver pænere, tøjstilen ændrer sig på personerne og musikstilen skifter på radioen, så de matcher det årstal, som man befinder sig i.
Musikken i spillet er helt fantastisk, jeg kan dårligt huske, hvornår jeg sidst har hørt et så rammende soundtrack. På samme måde som bybilledet ændrer sig igennem årene, så skifter musikken også. I bilerne er der endda tre forskellige radiostationer, som har hver deres stil, som også passer til årstallet. I starten vil man støde på stille og rolig julemusik, som eksempelvis \"Baby its cold outside\" efterfulgt af \"Life could be a dream, og senere henne i spillet begynder blues-stilen at gøre sit indtog. Det er interessant at se, at udvikleren har valgt at have fokus ned på de mindste detaljer, og det giver spillet den helt perfekte stemning.
Grafikken er rimelig grovkornet på visse områder, specielt i ansigterne, imens andre områder er virkelig flotte. Denne forskel skyldes uden tvivl, at der her er tale om en tidlig udgave af spillet, og derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på de grafiske indtryk. Det må I i stedet læse om i vores anmeldelse af spillet, hvor mit gæt er, at de sidste ting er blevet finpudset og sat på plads.
Alt i alt peger alt i retningen af, at Mafia 2 godt kunne gå hen og blive en af de måske lidt forudsigelige store titler i år, men med stor sandsynlighed rent faktisk også lever op til forventningerne, som der nødvendigvis er til spillet. Det er dog vigtigt lige at gøre sig det klart, at der er tale om et sandkassespil, hvor historien er en del mere lineær end i eksempelvis Grand Theft Auto og Red Dead Redemption - men det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting.
Mafia 2 udkommer til Xbox 360 og PlayStation 3 den 27. august. Husk at købe den skandinaviske version af spillet, da der er en masse ekstra ting med i godteposen.
Facebook
Twitter
