Lord of the Rings: The Third Age

Skrevet af: Martin Olsen (Cramzor) - 4. november 2004 - kl. 19:20
Del denne artikel:
0 0
Så er der igen liv i Ringenes Herre serien, og Electronic Arts er på gaden med Lord Of The Rings: The Third Age. Dette er efterføgleren til The Two Towers og The Return of the King. Med ny forbedret RPG system, og scener fra alle 3 film, skulle denne titel eftersigende give os et dybere indblik i Tolkiens verden.






Handlingen

Handlingen i The Third Age foregår samtidig med den, som vi kender fra de populære film. Forskellen fra de 2 forrige spil i serien er, at vi her følger en anden gruppe i historien. Blandt dem er der Berethor, som er en byvagt fra Gondor; Idrial, som stammer fra elverfolket; dværgen Hadhod; og rangeren Elegost. Denne gruppe er selv på eventyr gennem Midgård (Middle-earth) og møder, på sin rejse de velkendte personer som former gruppen ”The Fellowship”, som man kæmper side om side med et stykke af rejsen. Ens quest er ligesom i filmen, at rede verden fra Sauron og alt hans ondskab.

Gameplayet i The Third Age er et 3. persons RPG spil, men er ikke helt som sine forgængere. Det nye system som EA anvender kender vi fra Final Fantasy spillene. Dette indebærer blandt andet muligheden i at sammensætte sit helt eget party, og at det er et tur-baserede kamp system. Dette gør det muligt at koordinere ens angreb alt efter hvilken modstander man står over for, og hvilke typer characters man har i sit party. Man kan nemlig kun kæmpe med 3 (og til tider 4) personer ad gangen. Det står heldigvis en frit for, hvem der skal angribe næste gang, det vil sige man kan ”udskifte” de aktive kæmpere på sit team.






Energibarerne hos ens characters er som vi kender dem, med de klassiske hit points og mana. Dog hedder mana i dette spil Actions Points, men fungerer som vi kender dem. De lader en gøre brug af magi og eventuelle special moves. Er man ved at løbe tør for en af delene kan man pause kampen og gå ind i ens inventory og fylde det mistede op. Her vil man også kunne skifte sine aktive characters ud og bestemme i hvilken rækkefølge de skal angribe.
Når man så har nedkæmpet sin modstander, får man to slags experience points. Normale exp som øger ens level og så de såkaldte skill point, som giver ens characters mulighed for at lære special moves og magier.

De magiske egenskaber er klassiske inden for RPG verdenen. Her har man mulighed for at lære luft, ild, jord, vand, elektricitet, og skygge magier, som alle har deres styrker og svagheder. Ild magi fokusere sig primært om at skade dine fjender; Vand magi tager sig af det healingsmæssige; Jord magier kan svække dine fjenders attributes (Str. Dex osv.); Vind magi svækker dine fjenders evner i kamp og elektricitet og skygge magier giver mulighed for at udføre kraftfulde angreb.






Alle racer har emner inden for magi og kamp, som der er særlig gode til. For eksempel er elverfolket kun gode til at bruge magier inden for vand og magi, men har til gengæld deres styrke inden for brug af sværd og buer. Et nyt og meget anvendeligt skill i dette spil er leadership, som lader en bruge taktiske opstillinger og kampstrategier både før og i kampe.
Skill systemet i spillet er opbygget på den måde, at du vælger, hvilken type du vil være for eksempel krigertypen, og hver gang du vælger et skill inden for denne type så udelukker du et andet. På den måde kan du opbygge din helt unikke character. Du stiger også automatisk inden for de teknikker og magier du bruger, det vil sige jo mere du bruger dine skills, jo flere skill point tjener du og du bevæger dig endnu mere i den retning, som du har valgt.

I LOTR The Third Age findes et hav af forskellige items. For nybegyndere kan det være svært at skelne de gode items fra de knap så gode og hvilken kamp strategi der er den mest hensigtsmæssige til hvilke fjender, og derfor har EA lavet en funktion i spillet, som automatisk vælger hvilke items dine characters bruger og, hvilken strategi de anvender. Den vælger altid de bedste items og den bedste strategi imod den aktuelle modstander. Men de fleste vil nok selv bestemme hvilket våben og armor de vil bruge, så denne funktion kan heldigvis slås fra.


En ny feature i The Third Age er, at når du har klaret et område, for eksempel kampen mod balroggen inde i bjerget Moria, så vil du herefter have muligheden for at spille denne scene igen, bare på den onde side. Det vil sige, som balroggen mod dit hårdt kæmpende party. Vinder du disse events, så vil du få en masse experience som vil til gode komme dit party. En ret sjov feature.






Grafik

Grafikken i spillet er ganske god og figurerne i spillet er godt lavet, så man kan tydeligt se hvem der tilhører hvilken race. Der er et godt flow i kampscenerne, som kan kompensere de små stop når man skifter tur. Der er flotte mellemscener i spillet og disse er sammen med en række gode sekvenser, hvor man ser klip fra filmene med til at levere og rette fokus på historien. Med hensyn til historien er der her endnu en ny feature. Det er nu muligt, at finde de såkaldte Story Cards rundt omkring i spillet. Der er 100 af dem spredt rundt i spillet og, hver af dem indeholder små film bider af sekvenser fra filmen og kommentarer fra nogle af instruktørerne, som er optaget efter filmene til ære for dette spil. Disse kommer i starten af et nyt chapter og i slutningen af spillet, og er med til at give gameren et godt indblik i, hvor vi befinder os i historien.

Kamera vinklen i 3. persons spil er tit et irritationsmoment for mange i blandt andet Dino Crisis spillene, er i The Third Age til at styre selv. Det skulle eftersigende være et nyt system EA har lagt på bordet, så vi ikke får problemer med ikke at kunne se 10 centimeter foran os.

Lyd

Lyden i spillet er et element, som folkene bag har lagt stor vægt på. Lyden er, sammen med billedet på skærmen, med til at give en rigtig god stemning spillet igennem. Lyden ændrer sig hele tiden alt efter hvor man er og hvor tæt man er på lydkilderne. For eksempel ved mødet med Balroggen i Moria vil man høre en svag prusten fra det store bæst, men kommer man helt tæt på vil prusten blive til en rystende lyd, og krydret med lyden fra ilden som dyret spyder ud, vil man føle det som om man styr lige foran dyret. Spillet fortjener at opleves med et surround sound anlæg, da dette vil fuldende den gode lyd og virkelig skabe en atmosfære, som får en til at føle man er med i spillet. Spillet er fuldt sat op til formålet og teknikken der er brugt, er den samme som blev brugt under indspilningen af filmene.






Alt i alt ser spillet rigtig godt ud. Man får i dette spil mulighed for at følge en ny gruppes oplevelser i eventyret om Ringenes Herre. Grafisk er det ikke nogen revolution, men stabilt og sammen med den helt enestående lyd skulle stemningen være helt i top. Det nye RPG system med tur-baseret kampe og party mulighederne, vil give spillet en ny dimension. Er man ikke en haj til RPG er The Third Age et godt sted at starte, og til os andre hardcore RPG spillere, så er der også rig mulighed for at få styret lysterne her. Det eneste åbenlyse minus ved spillet er at der ikke er mulighed for multiplayer.
Spillet udkommer herhjemme den 5. november og har allerede solgt guld på nuværende tidspunkt, så det vil helt sikkert ikke være en titel, som går stille for sig.
Og så er der vist lagt i kakkelovnen til en ordentlig omgang RPG action!!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.