Lara Croft Tomb Raider Legend

Skrevet af: Mads Klitgaard (Crueltylizer) - 2. april 2006 - kl. 17:30
Del denne artikel:
0 0
Lara Croft er tilbage og nu bedre end nogensinde. Da Lara Croft først satte sine ben på Sega Saturn i 1995 var hun den første rigtige heltinde, som gik hen og blev så kendt som hun er i dag. Pigerne vil være hende, mens fyrene bare nyder at se Lara med alt hendes udstyr fra top til tå.




Lara Croft har dog siden sin debut på Playstation tilbage i 1996 taget en forkert retning i forhold til hendes første eventyr.

Core Design, som har været udviklerne for spillet lige siden den første titel, har ikke formået at lave et spil i rækken, som kunne måle sig med den første titel. Det seneste og sidste spil i serien for deres vedkommende var Tomb Raider Angel of Darkness, som udkom til PC og PS2 og blev det største flop i Tomb Raider serien til dato.

Dette resulterede i, at Crystal Dynamics, udviklerne bag Project: Snowblind, og Toby Gard, som er den originale opfinder af Lara Croft, overtog udviklingen og puttede hende tilbage i hendes rette element. Nemlig gravkamre, som gemmer på mange hemmeligheder, genstande og udfordringer, som du skal hjælpe Lara med at finde og klare. Og helt ærlig hvad ville et Tomb Raider spil være uden gravkamre?

Historiemæssigt skal Lara finde en genstand i Sydafrika. Men hendes søgen tager en skarp drejning, da en farlige ven fra fortiden kommer tilbage for at gøre det hele lidt sværere for Lara. Lara befinder sig nu i et kapløb med tiden for at få den mest berømte genstand i verden tilbage.

Til din rådighed vil du have Lara's standard dual pistols, som har gået igen i hvert afsnit af serien. Desuden vil Lara være i stand til at samle alle de våben op, hendes nedlagte fjender taber, og bruge dem.




Som alle nok husker fra de andre eventyr, havde Lara sin ”backpack”, som kunne rumme mange ting. Det vil faktisk sige, alt hvad hun samlede op på sin vej, kunne være i den. Den er nu væk, og i stedet vil hun, når hun samler våben op, placere dem på ryggen, når der ikke er brug for dem.
Derfor er der ikke længere nogen ”inventory” skærm, men i stedet vil du kunne se alt, hvad Lara har på sig bare ved at kigge på hende.

Som noget nyt vil Lara være i stand til at lave en masse nye moves. Heriblandt vil vi se et spark, som vil fyre Lara op i luften, hvorefter spillet i bedste Max Payne stil vil gå i slowmotion, og du vil blive i stand til at skyde den bedøvede fjende. Andre moves du vil se i spillet er glidende tacklinger og hendes kendte jump and shoot teknikker, hvor du vil være i stand til at undgå fjendens kugler.
Du vil også stadig være i stand til at klatre op af stiger, reb, vægge m.m., ligesom i alle de andre titler.

Desuden vil der være et team af mennesker som står til Lara's rådighed for at hjælpe hende, og en af dem er Anaya, som er en civilingeniør og arbejder i Sydafrika.

Mere nyt du vil se er, at Lara har fået rådighed over en håndfuld gadgets, som hun kan bruge på sin vej mod målet. Heriblandt er der en grapplinghook, en lommelygte og et sæt binoculars. Med den nye grapplinghook vil du være i stand til at nå ting, som du ikke ville kunne nå på andre måde. Du vil f.eks. være i stand til at flytte på forskellige objekter rundt omkring i spillet. Dette giver også spillet en hel ny dimension, da du nu er i stand til at nå ting uden for din rækkevidde.




Udviklerne har i denne omgang sørget for, at Lara bevæger sig meget mere flydende. Væk er ”skakbrættet”, som blev brugt tilbage i alle de andre spil, og nu er du i fuld kontrol over, hvor du vil flytte Lara hen. Desuden har udviklerne ændret den måde, du styrer Lara på, og det skulle nu være meget nemmere og mere tilgængeligt at styre Lara.

Grafikmæssigt har Tomb Raider fået et kæmpe facelift. Og det er et facelift, som serien virkelig har fortjent. I Xbox 360 versionen vil du se mange forskellige effekter, og det vil være den ”pæneste” af alle de versioner, der bliver udgivet og selvfølgelig i HD. Nogen af de ting, vi vil se i Xbox 360 versionen, er Per Pixel Lightning, skygger mm. Og spillet vil have et meget mere glat fysisk system end de andre versioner.

Det fysiske system i spillet spiller også en stor rolle, da det vil være med det, du skal løse de forskellige puzzels, som spillet gemmer på. Forskellige objekter i spillet vil alle reagere som virkelighedstro ting, ligesom det er set i Half Life 2, PDZ m.fl.




En anden ny ting vi vil se i Legend er ”superactions”, som er en slags interaktive cutscenes.
Det foregår på den måde, at en cutscene vil køre, og under denne cutscene vil du blive bedt om at trykke på en knap for at få Lara til f.eks. at springe, hejse sig selv op, eller undvige faldende objekter. Så nu kan du ikke engang føle dig sikker under en cutscene!

Og ikke nok med det, vil du også få lov at styre Lara på hendes Superbike! Her vil være mere hæsblæsende action, hvor du skal skyde fjender, alt i mens du hopper over kløfter og undviger klipper.

Det bliver spændende at se om Lara's nye eventyr kan bliver et lige så stort hit, som det første Tomb Raider spil, og om det vil lykkes holdet at bringe stemningen tilbage, som rigtig mange fans har savnet.

Lara Croft vil være på hylderne til alle formater den 7. April 06’.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.