Doom 3

Skrevet af: Peter Dam (Pete the Elite) - 17. april 2004 - kl. 14:20
Del denne artikel:
0 0
Doom-serien er tilbage. Retrogenren med de utallige chok har endnu en deltager, og gysene bliver stærkere end nogensinde før. Det er skræmmende, det er blodigt, og noget tyder på, at der er mange søvnløse nætter i vente.

Doom: Begyndelsen
Det første Doom spil blev udgivet til PC i år 1993. Det var ganske simpelt, men meget fængende. Man kæmpede som en rumsoldat der var fanget på en station på Mars, imod horder af invaderende aliens. Det fik snart nogle fans, og spillet bredte sig utroligt hurtigt.

Et år senere frigav id Software Doom 1 som shareware, og det fik endnu flere fans. De banede vejen for en efterfølger, og som de fleste af os ved, var dette endnu en succes.

Doom 1 udkom til PC år 1993, Sega 32X og Jaguar år 1994, SNES år 1995, Saturn og Gameboy år 1997. Doom 2 udkom til PC år 1994, Macintosh 1995, Nintendo 64 år 1997.

Allerede i 1997 fandtes Doom universet på hele 8 platforme. Siden da hørte man ikke noget fra id Software. De var meget stille med dørene. Om en efterfølger ville komme, stod ligeså usikkert som eksempelvis et Diablo 3 gør den dag i dag. Men så, februar 2001, trådte John Carmack sammen med nVidia ud af lyset, og viste os Doom 3.





Historien
Der er ikke meget info vedrørende Doom 3’s historie. Naturligvis fordi spillerne skal opleve, og udforske det hele på egen hånd. Hvad vi ved om det næste kapitel i Doom serien, er at det nærmest genfortæller historien fra de første spil, i stedet for at bringe en helt ny.

Spillerne indtager, som i de gamle spil, rollen som en rumsoldat, der i det herrens år 2145, befinder sig i et forskningscenter på Mars. Dette er ejet af Union Aerospace Corporation (herefter UAC), et firma med faciliteter både på den røde planet, og på dens to mystiske måner, Phobos og Deimos. Samtlige top hemmelige eksperimenter bliver udført af UAC, hvoraf ét af dem er inter-dimensional rumrejse. UAC siger at deres videnskabsmænd har gjort fund, der vil ændre menneskeheden for evigt. De kunne desværre ikke være tættere på sandheden.

I Delta komplekset er der blevet foretaget forsøg med teleportationer. De første eksperimenter fik små objekter i Delta komplekset til at dematerialisere og blive genskabt (som i filmen ”Fluen”) i de to støttefaciliteter på Mars. Efter disse succesfulde resultater, startede man med at teste med mennesker og dyr. Men noget gik fuldstændig galt.




Du kommer til at høre skræmmende fortællinger fra de ansatte i UAC der deltog i eksperimenterne. Nogen har problemer med at sove på grund af fortsatte mareridt og visioner, nogen er endda begyndt at opleve disse illusioner i vågen tilstand. Alligevel - i den tro at disse hallucinationer blot er psykologiske bivirkninger - fortsætter UAC med deres eksperimenter.

Det ser ud til, at mens de har udført disse forsøg, har én eller anden åbnet den forkerte port, og helvedes-demoner har fundet vej til Delta komplekset. UAC-faciliteterne på Mars er snart fyldt med disse demoner, og det er på tide at gøre hovedrent.

Din mission går nu ud på, at sørge for at disse onde skabninger aldrig når hele vejen til Jorden. Ved Delta komplekset, hvor invasionen foregår, skal du ødelægge porten, og komme ud igen i live.

Ægte Horror
Nu er spillet nået til et stadie, hvor det med stolthed kan fremvises til de frådende masser. Spørgsmålet er så bare, hvad var Doom? Hvad er nyt, og hvordan kommer det hele til at fungere?




Vi har overværet en gennemspilning af de første par baner i spillet, og her får man en god idé om hvad spillet drejer sig om. Kort inde i banen møder man nogle grå-hudede zombier, der bærer ødelagt, flænset tøj. De ryddes hurtigt af vejen med et par velplacerede shotgun skud, og den dunkende lyd af de døde kroppe der rammer gulvet lyder meget virkelighedstro. Der er virkeligt gjort meget for at gøre stemningen så uhyggelig som muligt. Senere kommer man rundt om et hjørne og møder en klart farligere fjende: En Zombie Commander. Commanderen virker langt mindre menneskelig end de foregående zombier. I stedet for den ene arm, har den en lang ledløs tentakel, som den svinger efter én hvis man ikke er hurtig nok. Efter at have banket den af vejen, fortsætter man igennem en meget mørk korridor. Det føles som om rummet man sidder i bliver koldere og koldere, som man går ned gennem korridoren, hvis blanke metalvægge glimter i skæret fra lommelygten.

Lommelygten findes i både singleplayer og multiplayer. Den fungerer som et udforskningsremedie, der realistisk skærer igennem skyggerne. Den kan også, som en nødløsning, bruges som et nærkamps våben, dog et meget ringe ét.

Senere kommer man til en stor, svagt oplyst sal. Så snart man træder ind i salen, kommer en zombie springende fra skyggerne. Den angriber. Men heldigvis fanger den kun tom luft, da man lige når at undvige, hvorefter monsteret sendes mod jorden med et par skud fra shotgunnen. Kort efter kommer man til en trappeopgang. Ved toppen står en langt tungere og større zombie. Den vrisser med hovedet. Har den mon set én? Pludselig griber den en tønde og kaster den ned af trappen. Endnu en gang bliver der undviget. Tønden rammer jorden ved siden af en, og braget giver genyd i de tomme gange.




Senere møder man en såret marine, hder siger at han ”ikke vil klare det”. Han er døden nær, men beordrer dog én til at finde en måde at kontakte Jorden på, fortælle om situationen, og skaffe back-up. Ved et nærmere kig på hans ansigt, kan man tydeligt se at det trækker sig sammen af smerte. Ordren bliver skrevet ned på ens PDA, som man bærer på sig til objektiver, adgangskoder, e-mails osv. Meget lignende Splinter Cell.

Her slutter banen så. Vi bliver efterfølgende ført videre til en anden bane, Alpha Labs, hvor man møder flere demoniske skabninger. Blandt andet nogle bizarre, edderkoppelignende kryb, hvor kroppen er et gabende menneske hoved der er vendt op og ned. Ud fra dette hoved vokser knogleagtige pinde der fungerer som ben. Disse væsener kravler hen mod én, og når de bliver skudt, springer de tilbage og krøller sig sammen, som en rigtig edderkop der bliver brændt.





I en senere del af banen fik vi demonstreret en ny fare i omgivelserne: Mars atmosfæren. Denne eksisterer kun mellem ilt, og den intethed der er i rummet. Et sted i banen var der et hul i skroget, der førte ud i rummet, og sugede al den nærmeste ilt væk. Da vi kom nærmere hullet, kom der et oxygen-meter frem på skærmen, og når det var drænet tomt, begyndte man at tage skade. Formegentlig vil dette have en større rolle senere i spillet.
Efter at have været i næsten alle afkroge af laboratoriet, kommer man til et sted med totalt mørke. Her støder man på en af spillets ikke-fjendtlige personer: En skræmt videnskabsmand, der tilbyder sin hjælp til gengæld for at man følger og beskytter ham i nogen tid. Her skal man så træffe et lille valg, hvori begge valgene sagtens kan føre dig videre i spillet. Det ene er at tage videnskabsmanden med dig, og han bruger så sin egen lommelygte til at finde vej, så du kan holde et våben klar. Den anden er, hvis du ikke vil have bøvl med en forsvarsløs kegle, at du klarer dig på egen hånd, men så er du nødt til selv at bære lygten, hvilket fungerer som et ret dårligt forsvarsmiddel imod de mostre, der sandsynligvis vil prøve at overfalde dig.



Gennem spillet vil du få fingre i mange slags våben, heriblandt den ovennævnte shotgun. Derudover har du din pistol som standardvåben, maskingeværer, plasma-rifler, motorsave (w00t!), en rocket launcher med mere. Det eneste problem er bare, at fjenderne kan være kloge, og har evnen til at bruge de samme våben. Monstre med hjerner er lig med problemer.

Du kæmper dig igennem en langt mere realistisk og troværdigt verden, end den du oplever i Doom 1 og 2. Via den ekstreme teknologi kan id bruge normal- og bump-mapping til at gøre monstrene endnu mere (u)lækre, samt øge polygon-tallet for at gøre dem overbevisende nok til, at man skulle tro det var taget fra virkeligheden. I dag, over 10 år efter id Software’s første spil, er teknologien på et punkt, hvor de kan skabe den stemning, som de tror spillet vil få succes med. De fokuserer hovedsageligt på at skabe et ulækkert, skræmmende og spændende univers, og via deres ufattelige grafik-motor vil de skabe en atmosfære, der kan give paranoia. Motoren forsyner id’s udviklerhold med ekstremt avancerede dynamiske lys og skygger, en avanceret fysik-kode med realtistiske animationer, såvel som naturlig opførsel for in-animerede objekter som kasser, stolper og lignende. id Software håber også på at skræmme bukserne af dig med hylende demoner og brølende zombier, hvis stemmer bliver kannaliseret gennem 6-kannal Dolby surroundsound support.




Xbox-versionen
Efter så mange rygter og krydsede informationer, bekræftede Activision og id Software i maj måned, at en xbox version af Doom 3 var på vej. Snart efter fandt man ud af, at udvikler holdet der står for at gøre Doom 3 muligt på xbox, er Vicarious Visions (herefter VV); en udvikler der ikke er fremmed med udvikling til xbox. De gav os nemlig Jedi Knight 2: Jedi Outcast, og Jedi Academy.

Den første ting der bør gøres klart, er at Doom 3 til xbox ikke er en konvertering af PC-versionen. Karthik Bala, CEO i VV, er hurtig til at påpege at: “xbox-versionen af Doom 3 er ikke en konvertering, men snarere en anden version af spillet.” VV er stolte af de effekter de implementerer i xbox udgaven, for at tage gavn af alt det konsollen har at tilbyde.

Selvom alt relateret til Doom 3, og de teknologier der kører spillet, har været skjult for offentligheden, ved man at John Carmack har arbejdet hårdt på at ramme realistiske krav. Siden PC’en af natur kan have forskellige hardwarekonfigureringer (hvor to computere aldrig vil være den samme i hardware og software perspektiver), er Doom 3-motoren lavet til et bredt spektrum.





Spørgsmålet er, kan en konsol være inkluderet i det spektrum? Både PlayStation2 og GameCube kunne slet ikke overvejes, efter at have set på deres hardware. Kunne xboxen klare det? Efter en research, viste det sig at vores elskede xbox havde nok under låget til at klare jobbet. Den eneste tvivl lå på, om den lave mængde hukommelse, en karakterstik af konsollens natur, og dens langsomme “clock-speed” (sammenlignet med PC’ens) i den centrale processer enhed kunne standse dette initiativ.

Sandheden er, at dette vil gøre tingene besværlige, men ikke umulige. Og det er denne slags udfordringer, som VV kan lide at tackle.

Udvikling til en konsol har én stor fordel over PC’en; udvikleren har en fastslået hardware at arbejde med, siden hver eneste xbox er identisk. Derfor kan der skrives en en speciel kode for at maksimere præstationen, og den vil blive lavet til hele spillet. Det er hér, VV har udmærket sig til udviklingen af Doom 3.




Men det er ikke det eneste utrolige VV arbejder på. Efter at have tweak’et grafikken, har de fokuseret på noget endnu vigtigere; gameplay. VV har lavet en kæmpe research på kontrol-opsætnigner til FPS’ere, og deres resultater vil være at finde i Doom 3. Xbox-versionen vil indeholde en auto-justerende sensivitet for controlleren’s thumbsticks. En kompliceret algoritme udregner samtlige faktorer under spillet, og udregner i real-time de korrekte værdier for forskellige sensivitets-parametre. Med andre ord, så vil thumbsticks’ene for eksempel ikke opføre sig éns i et rum fyldt med monstre, sammenlignet med at udforske et tomt rum.

Selvfølgelig tager VV fuld brug af xbox’ens indbyggede harddisk til at reducere loading tiderne, og lave et flydende gameplay så snart du er begyndt i en bane.

Indtil nu er den bedste tilføjelse - af dem VV laver eksklusivt til xbox - muligheden for at spille Co-op. Fortæl dine PC venner om det, og de bliver grønne af misundelse. Xboxen er blevet et populært sted at spille co-op, og VV ved, at gamere forventer at et top-klasse FPS vil indeholde co-operative elementer. VV har endnu ikke bekræftet om co-op muligheden også kommer online eller ej. Men vi holder fingerene krydsede, og satser på noget seriøst online co-op action. Hvad vi ved med sikkerhed er, at Doom 3 vil have online multiplayer modes som ”last man standing” og ”deathmatch” til xbox. Faktisk vil spillet benytte Xbox Live v3.0, aka Tsunami, og dens nye features. Både id Software og VV er formegentlig i gang med noget nyt til multiplayer, men vi må vente lidt længere på detaljer.




Vent lidt, og så kommer chokket
Det er så Doom 3 i en nøddeskal. Dette spil bliver ikke for sarte sjæle, men hvis du har nerverne, er dette garanteret til at blive en af de bedste gysere nogensinde. Der er uden tvivl masser at sige om spillet, men id og Activision holder kortene tæt ind til kroppen. Med E3 lige om hjørnet vil vi nok få ekstra detaljer meget snart.


Doom 3 står til at udkomme år 2004, men har endnu ikke nogen officiel udgivelsesdato.




Spillets officielle hjemmeside: www.doom3.com
Udviklerens hjemmeside: www.vvisions.com
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support