Neill Harrison er en af de ledende grafikere på spillet, og han kan godt være stolt. Det nye Banjo-Kazooie er vidunderligt at se på; lyst, farverigt, detaljeret og utrolig charmerende grafik, der på forunderlig vis formår at fastholde det helt rigtige Banjo-Kazooie udseende samtidig med, at det til fulde dækker kravene til, hvordan spil skal se ud på Xbox 360.

Neill Harrison førte os igennem Nuts & Bolts centrale verden, hvorfra alle spillets rigtige baner er tilgængelige. Vi fik syn for, hvordan Banjos lille ladvogn løbende kunne opgraderes, så Banjo får mulighed for at køre til ny områder og åbne endnu flere af spillets mange baner. Banjos bil var blandt andet blevet udstyret med flydepontoner, så han kunne sejle rundt i byens havn.
Harrison viste os en af de simple opgaver, som Banjo bliver stillet overfor nemlig en skibakke, hvor opgaven drejer som om at give Banjo et så langt hop som muligt. Først prøvede vi med en lattervækkende kæmpestor trojansk meka-skiløber, der havde Banjo siddende i et lille bitte cockpit i toppen. Ned af bakken med Banjo, Neill timede sit afsæt rigtigt og hu hej fløj monstrummet afsted. Dog var det ikke særligt langt - kun 150 meter.
Så tog Neill os en tur ind i garagen, for der måtte være en bedre måde at løse opgaven på, og det var der bestemt også. Han byggede hurtigt og effektivt en ubehagelig anordning, der placerede Banjo i en tønde foran en lastbil, vel og mærke en tønde, som kunne skydes væk fra bilen ganske på samme måde som måneraketter skilles undervejs. Vi var hurtigt tilbage på rampen med det sære fartøj, hvor det lykkedes Neill at skille tønden med Banjo fra hovedfartøjet på præcis det rigtige øjeblik. Det kan godt være Banjo fik sig en ubehagelig rulletur, men han kom også ud på en meget længere distance.

Vi så også et komplekst dominopuslespil, hvori man skulle lande en konstruktion, der mest af alt mindede om landingsfartøjet fra Apollo månelandingerne. Vel landet blev fartøjet hurtigt rekonfigureret og blev nu til en kraftig snurretop, som blæste dominobrækkerne omkuld hurtigt og effektivt. Et godt eksempel på, hvor komplicerede og flerdimensionelle opgaverne i Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts kan blive.
Genspillelighed er et af Rares fokusområder. De mange udfordringer ser på overfladen simple ud, og den enkle spilmekanik gør, at alle kan være med. Som man får mere erfaring i garagen og kan bygge mere og mere avancerede køretøjer, kan man virkelig begynde at score mange point og prøve de vildeste ideer af.

Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts får masser af flerspillermuligheder med 28 forskellige minispil, som for eksempel racerløb, hvor folk online kan prøve deres kreationer af mod hinanden. Har du skabt det ultimative køretøj, kan du dele det med dine Live-venner, men du kan også bare vise det frem og lade folk prøve at efterligne det ud fra billeder.
Nuts & Bolts er måske ikke det mest indlysende Banjospil, som Rare kunne have valgt at udvikle. Fans af seriens tidligere platformsdyder kan nok godt komme til at føle sig en smule snydt, men Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts har spandevis af charme og potentiale, selvom det måske ikke umiddelbart appellerer intuitivt til Banjoseriens fans.