X-COM: Enemy Unknown remake på vej til Xbox 360

Skrevet af: Nicolai Hansen - 5. januar 2012 - kl. 18:25
Del denne artikel:
10 0

2K Games har annonceret en remake af det klassiske XCOM: Enemy Unknown, der ligesom det planlagte reboot af samme spil udkommer i løbet af 2012.

Ja, XCOM blev annonceret sidste år. Nej, dette er ikke det samme spil. Sidste års annoncering hedder kort og godt XCOM, og er et første persons skydespilsåkaldt. Dette års annoncering gælder X-COM: Enemy Unknown, og er et såkaldt remake, altså et spil der gameplay-mæssigt er næsten identisk med originalen.

Gode nyheder for de fans, der i en årrække har råbt og skreget på en ny udgave af 16-bit originalen. X-COM: Enemy Unknown udvikles af Firaxis Games, det er dem med Civilisation serien, og de har om nogen styr på tur-baserede strategispil.

Firaxis Games direktør Steve Martin udtaler: "Det har længe været vores drøm, at få lov at genskabe X-COM set fra vores perskektiv. Vi er kæmpe fans af originalen, og det her er en unik chance, for at genskabe et så elsket spil som X-COM: Enemy Unknown. Vi har været meget påpasselige med at bibeholde de elementer, der gjorde X-COM populært, samtidig med at vi leverer en helt ny historie og gameplay, der tiltaler både fans af originalen og nye spillere."

X-COM: Enemy Unknown udkommer til Xbox 360 i slutningen af 2012.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support