Xboxlife.dk fylder 7 år!

Skrevet af: Morten Skou - 1. januar 2011 - kl. 14:09
Del denne artikel:
145 0

I dag er det præcis 7 år siden at Xboxlife.dk åbnede op og gav de danske Xbox-fans et fælles mødested.

Syv år, det lyder godt nok som lang tid - og det er det egentlig også.

Hvis man kigger lidt på hvad der ellers skete tilbage i 2004, så var det blandt andet der World of Warcraft blev udgivet, Kronprinsen bliver gift med Mary og det nye operahus åbner.

Mafia, Fallout Brotherbood of steel, Hitman 3: Contracts, Manhunt, Ninja Gaiden, Red Dead Revolver, Driv3r, Chronicles of Riddick, Burnout 3 Takedown, Obscure, Fable, Ghost Recon 2 og Halo 2 er blot nogle af de større titler som udkom til den gamle Xbox i 2004.

- Men Xboxlife er ældre end alt det ovenstående.

Siden 2004, har Xboxlife både rundet 1. million indlæg i vores forum og oplevet at hoppe forbi både 10.000 og 11.000 registerede brugere. Faktisk har vi næsten også lige rundet 8000 blogindlæg, langt de fleste skrevet af vores brugere.

Netop jer brugere, bærer selvfølgelig en stor del af grundlaget for at Xboxlife stadigvæk eksisterer efter så mange år. Dagligt ser jeg stadigvæk brugere der skriver i forummet, som har været med fra starten af Xboxlife's levetid og der kommer dagligt mange nye brugere til.

Til sidst vil jeg gerne lige minde alle om at vi har udloddet en Kinect-pakke som præmie - du kan få et lod mere hvis du skriver en kommentar til denne nyhed (sidste chance er den anden januar klokken 15.00).

Konkurrence eller ej, så synes jeg at dagens 7 års fødselsdag fortjener et stort tillykke!

Og rigtigt godt nytår til jer alle!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.