Xboxlife søger skribenter til redaktionen

Skrevet af: Morten Skou - 7. marts 2016 - kl. 21:25
Del denne artikel:
0 5

Xboxlife har siden starten altid været drevet af indsjæle, der har haft lyst til at fortælle andre Xbox-fans om alt hvad der sker indenfor Xboxens verden. Nu søger vi nye skribenter, der har lyst til at bidrage til danmarks største Xbox Community.

Du skal brænde for spil, for spilindustrien og naturligvis specielt for Xbox. Jobbet er ulønnet, men du skal ikke se det at være skribent hos os som et job, men som en mulighed for at skrive om din hobby, fordi du brænder for det og fordi du synes det er sjovt.

Skribenter på Xboxlife, får mulighed for at prøve kræfter med både de store og de små titler, samt hjælpe til med det daglige nyhedsflow, hvor du får mulighed for at fortælle en masse andre danske Xbox-fans om det nye indenfor Xboxens verden.

Vi har brug for folk, som både vil skrive nyheder og anmelde spil - altså begge dele. Det vigtigste er, at du kan levere relevante nyheder hurtigt og objektivt og at du kan skrive i et levende og letforståeligt sprog. Går du med en lille skribent gemt i maven, så skriv til os, så finder vi ud af om du er en af dem vi går og mangler her på Xboxlife.dk

Vi har et par simple krav til dig:
- Du er over 16 år gammel
- Du skriver levende, letforståeligt samt grammatisk korrekt
- Du skal kunne formidle både spilanmeldelser og nyheder objektivt
- Du kan overholde deadlines på anmeldelser
- Du er interesseret i spilindustrien og har en naturlig lyst til at følge med i hvad der sker

Det kræver noget tid at være skribent på Xboxlife, så derfor beder vi dig overveje på forhånd om du har den fornødne tid før du ansøger.

Lyder alt det her som noget for dig? Så send en mail til redaktør Morten Skou (skou@xboxlife.dk) og skriv "Skribent" i emnefeltet. I mailen skal du skrive lidt om dig selv og din spilmæssige baggrund, samt vedhæfte en test nyhed. Uanset hvad, så vil du høre fra os indenfor et par dage.

Bliver vi enige om, at Xboxlife er det rigtige sted for dig, så vil vi desuden bede dig om at sende os en test anmeldelse, så vi kan se hvordan du formulerer dig når du skriver længere tekster.

Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med til Xboxlife.
Log ind og stem
5
Der er 5 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support