Xboxlife præsenterer: X1

Skrevet af: Morten Skou - 21. maj 2009 - kl. 18:22
Del denne artikel:
52 0

Vi har i et stykke tid arbejdet på at forberede et Xbox LAN og vi er nu endelig klar med lidt information om eventet.

Vi har i et stykke tid arbejdet på at forberede et Xbox LAN og vi er nu endelig klar med lidt information om eventet.

Datoen bliver den 12-14 juni. Vi starter om fredagen kl. 20.00 og forventes at slutte søndag omkring klokken 18.00.

Der vil i løbet af weekenden blive afholdt officielle turneringer i en række forskellige spil - selvfølgelig med flotte præmier. Derudover vil der selvfølgelig være mulighed for at møde andre brugere fra Xboxlife.dk og spille med eller imod dem.

Eventet bliver holdt på Frederiksberg i København. Der vil være ca. 40 helt nye 22" LCD skærme, så det er ikke nødvendigt at medbringe sin egen skærm, men man må selvfølgelig gerne. Dog skal man selv medbringe Xbox, headset, spil og et VGA-kabel (kan købes billigt i forbindelse med tilmeldingen).

Prisen er 250 kroner pr. person (inklusive moms) for hele weekenden. Der vil være plads til 50 personer.

Der vil være mulighed for at købe sodavand, toasts m.v. på stedet og der er ligeledes en aftale på plads med et lokalt pizzaria. For dem som kommer langvejs fra, er der også mulighed for at overnatte samt tage et bad om morgenen.

Nærmere information omkring eventet, tidsplan for konkurrencer og ikke mindst tilmeldingen kommer i starten af næste uge.

Derfor: sørg for at reservere denne weekend, for du vil HELT SIKKERT ikke gå glip af dette super fede event!

Læs mere i vores forum.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support