Xbox One snakker ikke dansk til september

Skrevet af: Morten Skou - 1. april 2014 - kl. 19:49
Del denne artikel:
35 0

Microsoft har nu skudt et af deres egne argumenter for udsættelsen i en række europæiske lande, herunder Danmark, i sænk. (Aprilsnar)

Først annoncerede Microsoft at Xbox One ville udkommer i en lang række lande i slutningen af 2013, så blev Danmark, Sverige, Finland og andre lande efterfølgende fjernet fra listen. Begrundelsen på daværende tidspunkt var, at de skulle bruge mere tid på at lave det lokale indhold, som eksempelvis dansk talegenkendelse, danske menuer og lignende klart.

I dag har Microsoft Danmark sendt en pressemeddelelse ud, hvor de blandt andet siger at Xbox One først forventes at "snakke dansk" engang i løbet af 2015. For dem af os som har fulgt med i fadæsen omkring Xbox One siden den først blev annonceret, så er der efterhånden ikke noget der kan overraske.

Ifølge Microsoft selv, så skyldes den manglende danske oversættelse at de på grund af presset fra "øget konkurrence", har været nødt til at gå på kompromis med de lokale oversættelser og altså bare sørge for at få konsollen ud på de resterende markeder så hurtigt som muligt.

Nicolai Sønderrup, der er den danske Product Marketing Manager for Xbox, havde følgende at sige da vi kontaktede ham vedrørende deres udmelding:
For de fleste danskere vil det ikke være et problem, at skulle snakke engelsk eller anvende de engelske menuer på deres Xbox One. Derfor har vi siden udgivelsen af Xbox One i Europa, forsøgt at presse på, så vi kunne få konsollen ud hurtigst muligt her i de Skandinaviske markeder.

Vi er glade for, at det er lykkedes, men vi havde selvfølgelig håbet på, at vi kunne tilbyde den fulde oplevelse allerede til september.


De lover dog, at vi i løbet af 2015 helt sikkert kommer til at snakke dansk til vores Xbox One, dette vil blive muligt i forbindelse med en opdatering af Xbox One konsollen, så man kan altså trygt købe sig en Xbox One allerede nu - eller når den officielt udkommer her i Danmark til september.

Aprilsnar - som mange af vores brugere gættede, så var der naturligvis tale om en aprilsnar fra Xboxlife's side. Vi håber selvfølgelig på, at Xbox One vil snakke dansk når den udkommer til september.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support