Xbox One og Playstation 4 salg i USA og England

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 2. december 2013 - kl. 20:57
Del denne artikel:
12 0

Xbox One og Xbox 360 vandt Black Friday salget i USA, mens Playstation 4 vandt kampen om kunderne i England.

Nu er begge de to nye konsoller fra Microsoft og Sony ude i det meste af Europa og i USA, og selv om vi endnu ikke har fået de officielle salgstal, er der kommet de første indikationer fra ChartTrack og InfoScout, der begge monitorerer detailsalget i henholdsvis Europa og USA.

InfoScout kan meddele, at Xbox One og Xbox 360 stod for ikke mindre end 61% af konsolsalget i Black Fridag weekenden i USA hos Target og Wallmart, mens Playstation 3 og Playstation 4 stod for 15%. WiiU og Wii stod for henholdsvis 6% og 1%.

Billedet er noget anderledes i England, hvor Playstation 4 blev den hurtigst sælgende konsol ved lanceringen med over 250.000 solgte enheder på 48 timer, mens Xbox One lå 100.000 lavere, altså med 150.000 solgte maskiner i løbet af de første to døgn.

Det bliver spændende at følge de to nye konsoller på den anden side af julen, hvor det seje træk for alvor vil komme.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.