Xbox Music lanceres i morgen

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 15. oktober 2012 - kl. 18:25
Del denne artikel:
14 0

Microsoft har i dag meddelt, at deres musiktjeneste Xbox Music vil blive lanceret i morgen, den 16. oktober, med hele 30 millioner numre – mere info her.

I morgen, vil Microsoft rulle deres Spotify lignende musiktjeneste Xbox Music ud på Xbox på verdensplan og i løbet af oktober, vil Xbox Music også være ude på Windows Phone, Windows 8 og tablets.

Xbox Music minder en del om Spotify. Man kan oprette ens egne spillelister (der bliver lagret i skyen så man kan tilgå den fra alle enheder), man kan abonnere på Xbox Music Pass (koster 99 kr. om måneden på Xbox 360) og man kan købe hele albums eller blot enkelte sange, på Xbox Music Store.

For alle detaljer, kan du læse hele pressemeddelelsen fra Microsoft nedenfor, komplet med bombastisk reklamesnak.

Se Xbox Music traileren her

----

Xbox Music: Den ultimative alt-i-en musiktjeneste
Nyd din yndlingsmusik fra det 30 millioner store musikkatalog drevet af en tjeneste, der integrerer dine musikoplevelser på tværs af din tablet, pc, telefon og tv. Alt den musik du elsker, på den måde du ønsker det.

I dag er folk nødsaget til at anvende forskellige musiktjenester for at få hvad de ønsker. Der er download tjenester, Internet radioer og abonnementstjenester som lader dig lytte til alt den musik du vil. Men som flere musiktjenester er dukket op, er det blevet sværere end nogensinde at nyde den musik, du ønsker - og at opleve det på den måde du ønsker det, på hvilken som helst enhed.

Uanset om det er musik, du har købt på din smartphone, en musik app på din tablet, er musikken, du elsker spredt over forskellige tjenester. At nyde musik i dag kræver for meget arbejde.

For at løse dette problem introducerer Microsoft, Xbox Music, den første alt-i-en musiktjeneste, der giver dig friheden til at streame dine gratis oprettede afspilningslister, abonnere på al den musik du ønsker eller købe dine favoritsange til download.

Gennem skyen integreres musikoplevelsen på tværs af din tablet, pc, telefon og tv. Med mere end 30 millioner sange i det globale musikkatalog, begynder Xbox Music udrulningen i hele verdenen i morgen på Xbox 360 og senere måneden på Windows 8 pc'er og tablets samt på mobiltelefoner, startende med Windows Phone 8 ved lanceringen og yderligere platforme senere.

”Lanceringen af Xbox Music er en milepæl inden for simplificering af digital musik på alle typer af enheder,” siger Don Mattrick, CEO for Interactive Entertainment Business hos Microsoft. ”Vi nedbryder de barrierer der besværliggøre folks musikoplevelser i dag, ved tilbyde én musiktjeneste på tværs af alle dine enheder – din tablet, PC, smartphone og tv.”

Alt den musik du elsker, på den måde du ønsker det.
I dag er det svært at administrer alle ens musiktjenester, og ingen har indtil nu formået at lave en samlet tjeneste der arbejder sammen om at gøre musik nemt for brugeren. Xbox Music gør musik simpelt ved at tilbyde en øjeblikkelig og omfattende musiktjeneste på tværs af de forskellige typer af enheder, du ejer; streaming af musik på Windows 8 tablets og pc'er, mulighed for at købe sange og albums, musik abonnement samt kunstner-baseret radio. Xbox Music omfatter følgende:

Xbox Music Pass. Vil du have ubegrænset adgang til de sange og kunstnere, der interesserer dig, herunder offline adgang? Få et Xbox Music Pass og nyd reklame-fri og ubegrænset afspilning af alle sange i vores musikkatalog på din tablet, pc, telefon og Xbox 360 for 99 DKK om måneden. Xbox Music Pass giver desuden ubegrænset adgang til titusinder af musikvideoer på din Xbox 360.

Xbox Music Store. Ønsker du at eje den musik, du elsker? Xbox Music Store er en omfattende MP3 markedsplads, som giver dig mulighed for at købe et enkelt sange eller hele albummer på din Windows 8 tablet eller PC og Windows Phone 8.

Smart DJ. Smart DJ funktionen er en hurtig og dynamisk måde at personliggøre din samling, opdage nye favoritter og skabe de ultimative afspilningslister ved at lave kunstner-baseret radio på baggrund af dine yndlingskunstnere. Smart DJ giver dig kontrollen over din Internet radio-oplevelse og lader dig springe frem og tilbage i afspilninglisten.

Cloud Storage. Tilgængeligt i det kommende år vil en scan-og-match funktion tilføje al den musik, du ejer til dit Xbox Music cloud katalog, herunder det musik du har erhvervet gennem andre tjenester. Det betyder, at du kan tilføje indhold, som du har til din personlige Xbox Music indsamling, selvom det ikke er tilgængelig i Xbox Music kataloget.

Social Music. Xbox Music vil tilføje unikke sociale funktioner i det kommende år, så du kan dele dine musikoplevelser med venner og familie.

Platform udvidelser. Xbox Music bliver tilgængelig på andre platforme i det kommende år.

Xbox Music er ikke bare en lytteoplevelse, der viser dine sange i kedelige lister, men med fuld udnyttelse af alle dine skærme, vil Xbox Music løfte dine musikoplevelser med slående visuelle effekter. Når du lytter til musik på din tablet, pc, telefon eller TV, gøres skærmen levende med forskellige information omkring kunstneren fx fotos, biografi, covers og diskografi.

Cloud Powered
Den grænseløse Xbox Music er drevet af ”Skyen”. Uanset om det er streaming på Windows 8, på Windows Phone 8 eller en spilleliste på Xbox 360 - hver oplevelse er cloud-baseret for øjeblikkelig adgang til hele dit musikkatalog, alt med øje for at gøre musikadministrationen enkel. Med ’cloud sync’ funktionen, er dine yndlingsspillelister ikke længere holdt fanget af den enkelte enhed. Xbox Music Pass abonnenter kan oprette den perfekte spilleliste på din Windows 8 tablet og se dem på din Xbox 360 eller Windows Phone 8.

Musik fra hele verdenen
Xbox Music lancerer med et globalt musikkatalog på linje med iTunes indeholdende 30 millioner numre fra verdenens førende pladeselskaber. Xbox Music vil være forudinstalleret som standard musikafspiller på alle Windows 8 tablets og pc'er, og på Windows Phone 8 smartphones, og via den seneste opdatering til Xbox 360. Xbox Music Pass vil være tilgængelig for Windows 8 og Windows Phone 8 i 22 markeder verden over, og vil begynde at rulle ud i morgen på Xbox 360 på de samme markeder. Xbox Music Store vil også være tilgængelig på Windows 8 og Windows Phone 8 i 22 markeder verden over – hvor enheder er tilgængelige. Microsoft vil fortsætte med at indføre Xbox Music i nye regioner rundt om i verdenen i det kommende år.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support