Xbox Live problemer

Skrevet af: Nicolai Hansen - 12. marts 2014 - kl. 11:57
Del denne artikel:
14 0

Umiddelbart efter lanceringen af forårets største Xbox One titel Titanfall, gik store dele af Xbox Live ned. De fleste problemer skulle nu være løst.

På trods af en rigtig god beta test, hvor Respawn Entertainment blandt andet fandt og rettede nogle alvorlige fejl, så fik Titanfall alligevel en hård fødsel, idet Xbox Live gik delvist ned umiddelbart efter, at spillet kunne hentes i butikker og via Xbox Store.

Således oplevede mange spillere, at de ikke kunnne logge på Xbox Live, eller at Titanfall returnerede til Xbox dashboardet. De værste problemer er nu blevet løst, men skulle man stadig have problemer med at logge på Xbox Live, foreslår Microsoft, at man foretager en såkaldt power cycling:
> Hold power knappen inde i 5 sekunder for at slukke Xbox One konsollen.
> Vent i 30 sekunder.
> Tænd konsollen igen.

Derudover har Respawn Entertainments Jon Shiring udtalt, at man er opmærksom på at mange spillere, der benytter en Belkin router stadig oplever problemer med forbindelsen. Belkin er ved at undersøge dette nærmere. Har man en Belkin router, og oplever problemer, skal man tweete sin routers model nummer til @BelkinCares.

Microsoft har endnu ikke udsendt en officiel forklaring på hvorfor Xbox Live var nede for Xbox one i går.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support