Xbox fylder 10 år i dag

Skrevet af: Morten Skou - 15. november 2011 - kl. 12:31
Del denne artikel:
38 0

Det er næsten ikke til at tro, men det er i dag 10 år siden at den første Xbox udkom tilbage i 2001. Tag med os på et lille tilbageblik i Xboxens historie.

Det var Amerikanerne der var de heldige i første omgang, da vi først fik Xboxen her i Europa fire måneder efter, da den kom den 14. marts 2002. Den første Xbox var som bekendt Microsofts første forsøg på at blande sig i gamermarkedet, som dengang ellers primært var præget af Sony PlayStation 2, Gamecube og Dreamcast.

Den originale Xbox, havde hvad man i dag nok vil kalde for en ret lille teknisk formåen, den var nemlig kun udstyret med en 733mhz 32 bit CPU, 64MB hukommelse og en harddisk på 8GB. Vægten, ja, den var på hele 3.8kg. Der blev solgt i alt 24 millioner eksemplarer på verdensplan, fordelt med 16 millioner i USA, 6 millioner i Europa og 2 millioner i Asien.

En af de ting som senere gjorde at Xboxen udmærkede sig i forhold til de andre konsoller på markedet, var Xbox Live-servicen, hvor man som bekendt, på en nem måde, kunne spille med og imod sine venner online. Xbox Live blev dog først tilgængelig cirka et år efter Xboxen udkom.

Ingen ny konsol uden nogle spil, og som I sikkert har bemærket så udkommer Halo: Combat Evolved Anniversary i dag – og netop den første udgave af Halo: Combat Evolved, var en af de første spil som blev udgivet til den originale Xbox-konsol. Der var selvfølgelig også en række andre releasetitler, eksempelvis Dead or Alive 3, Fuzion Frenzy og Project Gotham Racing.

Den originale Xbox blev udfaset i slutningen af 2006, men der gik alligevel tæt på 2 år før der ikke længere kom spil til den, det sidste skulle eftersigende være Madden NFL 09 fra Electronic Arts, der udkom i slutningen af 2008 – altså to år efter den nye, Xbox 360 konsol blev lanceret.

Og resten af det, er historie, som man siger – en historie som de fleste af os nok kender, og som vi den dag i dag selv er en del af.

Tilbage er der nu kun at sige, STORT TILLYKKE til Xbox og ikke mindst hele teamet bag den populære konsol, som vi alle uden tvivl allerede har brugt enormt meget tid sammen med.

Havde du den originale Xbox? Hvad er din bedste oplevelse indtil videre med en Xbox-konsol? Hvad er det fedeste, mest underholdende spil? Skriv en kommentar herunder og vær med til at fejre Xboxens 10 års fødselsdag!

Her er en af de første Xbox-reklamer, som i øvrigt blev fjernet ret hurtigt fra skærmen igen:

Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support